Træning gør ondt og hver tredje træner sig til skader
Træning gør ondt i starten. Postulat i artikel i dag. Berigtigelse: Det er en misforståelse og misvisende.
Ugens interessante pressemeddelelse handler om motion, der jo er oppe i tiden. Især i januar og februar måned. Overskriften på pressemeddelelsen, artiklen, er:
Næsten hver tredje dansker ændrer træningsvaner i det nye år, og lige så mange er kommet til skade under træningen.
Træning gør ondt
Eller: Danskere træner sig til skader. Overskriften er afledt af en undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring. Den viser, at en stor gruppe danskere - ikke overraskende - påbegynder træning i det nye år, og - heller ikke overraskende, men interessant at fremhæve - endnu flere ændrer deres træningsmængde, og det giver hvert år skader hos de aktive danskere. Et centralt begreb i træningsplanlægning er gradvis progression. En gradvist øget belastning i forholdsvis små spring for at undgå overbelastning. Og: Efter en kortere eller længere pause, skal man starte på et (meget) lavere niveau, end hvor man slap. ”Det nye år er for mange en god anledning til at overveje ens livsstil og ændre på træningsvaner. Desværre ser vi i starten af året en stigning i skader hos danskere, der enten er begyndt at motionere eller har øget deres træningsmængde. Derfor er det vigtigt, at man træner rigtigt, så man undgår at blive sat tilbage i sin fysiske aktivitet eller helt må stoppe med at træne,” siger Henrik Sagild, direktør for Skade i Gjensidige Forsikring. Det er et godt råd. Rigtig træning med en i fornuftig mængde med hensigtsmæssig teknik modvirker ikke bare skader. Det giver også bedre resultater i løbet af kortere tid. Det betaler sig at være lidt tålmodig - ligesom topatleter. Motion og træning er sundt for krop og sind, når man tænker sig om, passer på og lytter til kroppens signaler.Løb og holdsport giver flest skader
En stor del af de skader, danskerne får under træning, kommer ved løb og holdsport. I løb er der mange overbelastningsskader, fordi mange - måske optændt af nytårsforsæt - går for hårdt og for hurtigt i gang med for lang en løbedistance i forhold til hvad man er vant til. Hvis man ikke har løbet længe, er det sjældent muligt at gå fra 0 km om ugen til 3 x 3-5 km om ugen uden at blive overbelastet. I holdsport som især omfatter fodbold og håndbold er der en del akutte skader, fordi man falder eller støder sammen med andre. Det kan minimeres, men ikke helt undgås, når man spiller med og mod mange andre, der alle er ivrige. Det bedste man kan gøre er at øge grundstyrke og kondition og være så opmærksom som muligt. ”Mange af de skader, vi får ind, er af typen, der kunne være undgået, hvis man var startet mere forsigtigt, havde fulgt et program eller taget sig nogle forholdsregler. Det er klart, at kontaktskader fra holdsport er svære at gardere sig imod, men når det er muskler og led, der bliver ømme, er der flere ting, man selv kan gøre,” siger Henrik Sagild.Motion gør ondt
I pressemeddelelsen er der en række råd fra spillere i Gjensidige Kvindeliga, der også snakker om træning på en lille YouTube video. De er selv kommet til / kommer selv til at starte for hårdt (efter sæsonpause) og er blevet ømme, har fået hold i ryggen eller fået en fibersprængning og nu giver de følgende råd:- Varm op, før du træner, og stræk ud efter træningen
- Tag det én dag ad gangen - start ikke for hårdt ud
- Følg et program
- Vær opmærksom på kroppens signaler og hold pause, hvis du får ondt nogle steder
- Husk: Det gør ondt, når man starter med at træne. Så vær forsigtig
- Vil man løbe: Start stille op
Det gør ikke ondt, når man starter med at træne
Det kan sagtens være en ren fornøjelse at træne, også selvom man træner hårdt. Man ved:- Uvant
- Ekstra tung
- Excentrisk (under muskelforlængelse under tung træning)