Ugen der gik: # 44 2019: Kontraster

Af Marina Aagaard, MFT Ugen der gik 44 2019 ... Endnu en  travl uge. - med kontraster vejrmæssigt og foredragsmæssigt. Halloween om torsdagen. Efterårsfarver hele ugen. Skovsø i Ringelmose Skov nær Kalø Jagtslot. Mandag og tirsdag  Personlig træning, foredragsforberedelse og egen træning. Gåture i skovene med Rex i tåge, regnvejr og solskin. Og en afstikker til Studstrup egnen blev belønnet med en regnbue. Onsdag Ingen holdtræning i dag. I stedet foredrag ved et speaker arrangement. På et flot resort Himmerland golf og spa. Mit tema: Motivation og vaner. Tilhørergruppen bestod især af ledere og HR-chefer fra kommuner og firmaer. Jeg når tilbage til firmatræning i Aarhus. Om aftenen kommer en god ven på besøg. Med pizza! Torsdag Retur til Nordjylland, ind til Aalborg Centrum (udfordrende i bil). Dagens lille mirakel. En bil kører ud og jeg får alligevel en p-plads nær lokalitet. En ældre, pæn bygning udefra, indeni virker trappen trist og opslagene slidte. Foredragssalen overrasker: Som gammelt teater, med sildebensparket og røde stole. Fedt. Og veloplagte tilhørere, ansatte og frivillige inden for området socialt udsatte. Torsdag er Halloween. Vi fester på grund af travlhed ikke særligt selv, men i løbet af aftenen kommer der rigtigt mange børn forbi, klædt i fede dragter (øv, glemte at bede om fotos), og indkasserer Halloween slik i små poser indkøbt til lejligheden. Fredag Personlig træning. Egen træning. Og nyhedsbrev skrivning og udsending. Blogindlæg om usmart fitness. Sidste uge udåndede min store, fine skærm. Heldigvis kunne jeg straks tilslutte en anden, men noget ældre og meget mindre skærm, så jeg kunne arbejde videre. Den kunne sagtens holde længe. Men. I dag kom Henrik med en gave: En fin kurvet Philips skærm, som virker supergodt. Heldigt. Lørdag Mere foredragsforberedelse. Gåture med Rex. Trappetræning i det lokale foreningsfitnesscenter og kort frivægtstræning. God avishus-humor. Til venstre i billedet: To spalter om fordelene ved  Aarhus letbane (efter min mening langsommere end en dræbersnegl, mere dødelig og ødelæggende for al trafik). Spisning hos forældre. Pasta! (en dejlig, men ikke særligt sund "italiensk" uge). Søndag Mere foredragsforberedelse til næste uge. Henrik går med Rex i Hestehave Skov, mens jeg jogger ... selvom det er for tidligt; min brækkede tå heler ikke. Den var efter 4 uger ved at blive god, men så blev den sparket til ved et uheld og nu føles det som om, det er om igen. Irriterende, når målet var at komme i bedre løbeform ... Ellers en rigtig god uge ...