Pumaens Trappeton Tårnet: Skovtårnet
Af Marina Aagaard, MFT
Pumaens Trappeton Tårnet blev udsolgt lige med det samme.
Så jeg missede chancen. Men så meldte en fra. Jeg var med!
Pumaen aka Mikkel Birch Gormsen, eliteløber, ultraløber og "maratonhare", arrangerer træning for trappeentusiaster: Pumaens Trappeton. Endelsen 'ton' gætter jeg på kommer fra maraton, for Pumaen løber den slags, og de vanlige Trappeton træningsseancer indeholder mange som i rigtig mange trappetrin per gang.
Alt talte for deltagelse:
Ind i teltet. Kort briefing om Pumaens Trappeton Tårnet.
Ingen debat eller alternativer. Pumaen bestemmer:
Der trænes 1½ time. Stilen er valgfri.
Vi går fra teltet hen til hovedhuset og informationsskiltet.
Kort orientering om ruten.
Hen til broen, hvor vi starter. Klar. Parat. Start.
Så er der afgang. Valgfrit tempo. Der er nu ikke nogen her, der går, alle løber ... stærkt.
Hen ad træbroerne, en såkaldt "boardwalk" 900 meter hen til tårnet. Jeg passeres af adskillige seriøst udseende t-shirts, "Copenhagen Half", "Trail" og diverse 'løber' klubtrøjer.
Jeg bliver faktisk overhalet af næsten hele feltet, men det er jo kun træning, ikke en konkurrence ... tænker jeg for mig selv. Tanker, der efterfølges af en tilbagevendende tanke: Nu må jeg altså til at løbe noget mere.
Skidt med det. Omgivelserne er fantastiske. Træstier (broer) igennem et hav af efterårsblade i changerende gyldne og brune farver.
Efter 0,9 kilometers jogging kommer vi til Tårnet, der får mange til at stoppe op og fotografere lige med det samme. Man kan næsten ikke lade være. Det er en arkitektonisk genistreg.
Lidt dyster i det grå morgenlys, men dragende. Inde i midten af tårnet er tre slanke træer bevaret og bidrager til fornemmelsen af at være lige midt i naturen.
Rampen i træ er heldigvis tør, men visse steder med falmede blade. Den cirkulære boardwalk, 12 cirkler i alt, skråner moderat - udfordrende, men ikke urimeligt anstrengende - altså med mindre man forsøger at løbe hurtigt.
Der er alligevel et godt stykke op - 650 meter - hvis man placerer sig centralt. Der er næsten 100 meters forskel på, om man bevæger sig i inderbanen eller yderbanen.
Min fart er fra moderat til langsom - og bliver periodisk endnu langsommere, da jeg alligevel ikke undervejs kan lade være med at tage mobilen ud og fotografere og filme lidt.
Jeg tager et par snapshots og løber så nedad igen.
Mit tempo opad får ingen pluspoint, kun et tilråb "nå, nu kan det mærkes, hva'?" (på en af de første ture)! På udvalgte nedture er tempoet til gengæld højt (for mig) og inkasserer et "godt tempo". Så får stængerne/stolperne lige et ekstra boost til de sidste meter.
Pumaens Trappeton Tårnet fungerer forbløffende godt, selvom der er 70 løbere i meget forskellige hastigheder på vej op og ned på samme tid. Nogen tager det roligt, mens andre har vildt megen fart på. Man giver plads og der er high fives, klap og tilråb.
En opløftende og motiverende stemning.
Sandt at sige plejer jeg sjældent at løbe i længere tid end 30-45 minutter, så mine fødder ømmer sig på runde 7 (en brækket tå og for høj kampvægt p.t. hjælper ikke) og jeg tænker, øv, nu må jeg holde. Heldigvis fortager det sig og jeg klarer lige 3 runder mere og når 10. En venlig deltager tager et foto, mens jeg puster ud et par sekunder efter sidste tur.
Med turen frem og tilbage til tårnet var motionstiden omtrent 1:36:59;
jeg stoppede pulsuret (som ofte før) lidt for sent, efter startområdet.
Tak-for-i-dag-tale efter veloverstået Pumaen Trappeton Tårnet event - og fin forplejning.
Fantastiske sponsorer har sørget for vand, sodavand, kaffe og suveræn kage - og snolder til de sliksultne. Jeg valgte chokoladekagen og blev ikke skuffet; en himmerigsmundfuld.
Oplevelsesfan og løber wannabe og en rigtig (trappe) løber, Pumaen.
En hyggelig detalje. Fælles fotografering før og efter løb.
Pumaen aka Mikkel Birch Gormsen, eliteløber, ultraløber og "maratonhare", arrangerer træning for trappeentusiaster: Pumaens Trappeton. Endelsen 'ton' gætter jeg på kommer fra maraton, for Pumaen løber den slags, og de vanlige Trappeton træningsseancer indeholder mange som i rigtig mange trappetrin per gang.
Pumaens Trappeton Tårnet location
Denne aktuelle Trappeton foregår fra 07:45 lørdag den 26.10.2019 og er for løbeentusiaster, eliteløbere såvel som motionsløbere inklusive undertegnede. Det særlige ved denne træning: Der er ingen trapper, men derimod en lang skrånende rampe i Tårnet, Skovtårnet, Haslev.
Alt talte for deltagelse:
- Unik location
- Unik løbebegivenhed med entusiaster
- Unik oplevelse, motion og sightseeing i et.
Pumaens Trappeton Tårnet tur
Fredag eftermiddag går turen med bil fra Djursland til Aarhus og videre med Molslinjen fra Aarhus til Odden. Så en køretur til Sydsjælland, nærmere betegnet til basen ved Faxe Kalkbrud: Danhostel Faxe er vores hangout for natten. Valgt fordi det er tæt på event-stedet - og Faxe Kalkbrud som er 'Danmarks største hul i jorden'. Op 6:00. Spise morgenmad 6:30. Køre 7:15. Ankom 7:30 hos Adventure Camp nær Rønnede. Det er stadig mørkt, men vi kan ane skikkelser i løbetøj.Ind i teltet. Kort briefing om Pumaens Trappeton Tårnet.
Ingen debat eller alternativer. Pumaen bestemmer:
Der trænes 1½ time. Stilen er valgfri.
Start i skoven
Vi går af sted fra teltet til startpunktet, hvor det specificeres, at man kan løbe på en rundstrækning med indlagte ture op i tårnet. Eller man kan løbe (eller gå) op og ned i tårnet tiden ud. Turen igennem bøgeskoven, op i Skovtårnet og tilbage, er 3,2 km lang, og varer ca. 2 timer for turister. For nogen af de deltagende løbere er det nok nærmere en smuttur på få minutter ...Vi går fra teltet hen til hovedhuset og informationsskiltet.
Kort orientering om ruten.
Hen til broen, hvor vi starter. Klar. Parat. Start.
Så er der afgang. Valgfrit tempo. Der er nu ikke nogen her, der går, alle løber ... stærkt.
Hen ad træbroerne, en såkaldt "boardwalk" 900 meter hen til tårnet. Jeg passeres af adskillige seriøst udseende t-shirts, "Copenhagen Half", "Trail" og diverse 'løber' klubtrøjer.
Jeg bliver faktisk overhalet af næsten hele feltet, men det er jo kun træning, ikke en konkurrence ... tænker jeg for mig selv. Tanker, der efterfølges af en tilbagevendende tanke: Nu må jeg altså til at løbe noget mere.
Skidt med det. Omgivelserne er fantastiske. Træstier (broer) igennem et hav af efterårsblade i changerende gyldne og brune farver.
Efter 0,9 kilometers jogging kommer vi til Tårnet, der får mange til at stoppe op og fotografere lige med det samme. Man kan næsten ikke lade være. Det er en arkitektonisk genistreg.
Lidt dyster i det grå morgenlys, men dragende. Inde i midten af tårnet er tre slanke træer bevaret og bidrager til fornemmelsen af at være lige midt i naturen.
Op i tårnet
Nå. Ikke stoppe helt op og gå i foto mode (min iPhone er ellers klar til netop det i løbebæltet om livet). Nej, opad, "hold skruen i vandet". Jeg jogger opad i højt humør. Luften er kølig, frisk og tyk af løbeglæde.Rampen i træ er heldigvis tør, men visse steder med falmede blade. Den cirkulære boardwalk, 12 cirkler i alt, skråner moderat - udfordrende, men ikke urimeligt anstrengende - altså med mindre man forsøger at løbe hurtigt.
Der er alligevel et godt stykke op - 650 meter - hvis man placerer sig centralt. Der er næsten 100 meters forskel på, om man bevæger sig i inderbanen eller yderbanen.
Min fart er fra moderat til langsom - og bliver periodisk endnu langsommere, da jeg alligevel ikke undervejs kan lade være med at tage mobilen ud og fotografere og filme lidt.
På toppen
Oppe på toppen. Dejligt - jeg gisper efter vejret og det lille vandrette stykke, Tårnets platform, giver åndedrætsmusklerne et pusterum - og en på opleveren: Der er en fantastisk udsigt ud over det relativt flade landskab.Jeg tager et par snapshots og løber så nedad igen.
Mit tempo opad får ingen pluspoint, kun et tilråb "nå, nu kan det mærkes, hva'?" (på en af de første ture)! På udvalgte nedture er tempoet til gengæld højt (for mig) og inkasserer et "godt tempo". Så får stængerne/stolperne lige et ekstra boost til de sidste meter.
Pumaens Trappeton Tårnet fungerer forbløffende godt, selvom der er 70 løbere i meget forskellige hastigheder på vej op og ned på samme tid. Nogen tager det roligt, mens andre har vildt megen fart på. Man giver plads og der er high fives, klap og tilråb.
En opløftende og motiverende stemning.
Op og ned og op og ned
Jeg har allerede før start besluttet mig for at løbe op og ned i Tårnet, mens andre løber den 3,2 km lange rundstrækning inklusive tårnet. Nogen løber kontinuerligt i højt tempo, andre sprinter i maksimalt tempo og holder så pause, og andre igen går i rask tempo eller jogger. Jeg fortryder lidt bagefter, at jeg ikke også forsøgte en sprint - altså så-hurtigt-som-muligt-til-toppen - for at se tiden. Til gengæld fik jeg 10 gode, moderat tempo (pænt anstrengende) ture op og ned inden for tidsrammen på 1:30 time.Sandt at sige plejer jeg sjældent at løbe i længere tid end 30-45 minutter, så mine fødder ømmer sig på runde 7 (en brækket tå og for høj kampvægt p.t. hjælper ikke) og jeg tænker, øv, nu må jeg holde. Heldigvis fortager det sig og jeg klarer lige 3 runder mere og når 10. En venlig deltager tager et foto, mens jeg puster ud et par sekunder efter sidste tur.
Med turen frem og tilbage til tårnet var motionstiden omtrent 1:36:59;
jeg stoppede pulsuret (som ofte før) lidt for sent, efter startområdet.
Tilbage til basen
I de sidste minutter råber Pumaen, hvor lang tid, der er tilbage, så man kan disponere sine kræfter. Da tiden er ved at være gået, går, jogger, løber, spurter deltagerne en og en eller i små grupper retur til mødestedet i event-teltet.Tak-for-i-dag-tale efter veloverstået Pumaen Trappeton Tårnet event - og fin forplejning.
Fantastiske sponsorer har sørget for vand, sodavand, kaffe og suveræn kage - og snolder til de sliksultne. Jeg valgte chokoladekagen og blev ikke skuffet; en himmerigsmundfuld.
Oplevelsesfan og løber wannabe og en rigtig (trappe) løber, Pumaen.
En hyggelig detalje. Fælles fotografering før og efter løb.