Flyskam? 5 tips til mere miljøvenlig flyrejse

Af Marina Aagaard, MFT Lige før du skal på ferie? Flov over at flyve? Ja, det er skidt. Men flyselskaberne øger p.t. klimafokus og du kan hjælpe til.  Flyskam fly rejse KLM Dreamliner Marina Aagaard blog travel

Flyskam? Flyv med omtanke

Det er uomtvisteligt: Flyrejse belaster klimaet - med 2 % af den samlede CO2-udledning. Selvom flyvning ikke er den eneste eller værste synder, er det en tung post på klimabudgettet. FNs internationale klimapanel (IPCC) peger på, at flytrafikken i øjeblikket tegner sig for ca. 2 % af de globale CO2-emissioner. Sammen med udledningen af nitrogenoxider, damp og kondensvand skønnes luftfarten at tegne sig for 3,5 % af den samlede menneskelige klimapåvirkning. Flyselskaberne har et ansvar, men det har passagerer verden over også. For selvom de fleste gerne vil passe på miljøet, vil kun få opgive flyrejser. Desuden er flytrafik tilsyneladende i stigning; flere vil gerne flyve.
En KLM (2018) undersøgelse i Skandinavien viste (tal fra hhv. DK/NO/SE):
  • 79/52/69 % er af den opfattelse, at luftfart er et miljøproblem.
  • 40/30/47 % hævder at have dårlig samvittighed, når de booker et fly.
  • 4/2/8 % [hævder, at de] vil stoppe med at flyve.
KLM tips (mine kommentarer i kursiv):

5 Tips til mere bæredygtig flyvning

  1. Pak let! I luften spiller hvert et gram en rolle, for jo lettere flyet er, des mindre brændstof forbruger det. Tænk på, at der også kan være stor forskel på vægten af forskellige kufferter. Måske er det tid til at udskifte den gamle kuffert med en lettere ny model. -
  2. Flyv med luftskaber, der tænker på miljøet Sammenlign flyselskaber, tjek hvad de gør for miljøet: Fx kan du undersøge, hvad de har for klimamål, om de sorterer affald, og om de serverer vegetarisk mad ombord. Vær opmærksom på mellemlandinger, der koster brændstof. Selvom det af og til, men ikke altid fordyrer rejse, kan man prøve at undgå eller minimere mellemlandinger bl.a. ved at begrænse antallet og/eller tage bil, bus eller tog til lufthavn (i stedet for indenrigsfly). Fly er i øvrigt begyndt at indflyve og lande anderledes med mindre brændstof. -
  3. Læs på skærm (under flyvning) Bøger og blade på ferien er næsten obligatorisk, men reducer mængden. Tjek om flyselskabet, du flyver med, tilbyder digital læsning af aviser og blade. Hvis ja, download app'en i forvejen, så er der ikke brug for så meget papir ombord; det reducerer også flyets vægt. -
  4. Klimakompenser for din ferierejse I forbindelse med booking af flyrejse kan man hos mange selskaber vælge at bidrage med et beløb til 'kompensationsservice'. Det er ikke kun for et syns  (samvittighedens) skyld: Pengene bliver blandt andet brugt til plantning af træer og andre CO2-reducerende projekter. -
  5. Klimakompenser for din forretningsrejse Som selvstændig kan man forsøge at begrænse antallet rejser - holde flere skype møder - og desuden følge de ovenstående råd. Som ansat - med rejseaktivitet - kan man spørge virksomheden, hvordan de klimakompenserer eller på anden måde bidrager til mere bæredygtige forretningsrejser.

Fly_rejse_KLM_Holland_Herald_Marina_Aagaard_blog_travel I min barndom rejste man generelt ikke ret meget (mine forældre med lille firma næsten ikke): Jeg husker to bilture i Danmark som barn og som teenager to færgeture til England. I de senere år har jeg til gengæld fløjet en del på job og ferie. Nu da det er klart som smeltevand, hvor hårdt al transport belaster miljøet, reducerer jeg. Udenrigsflyvning er til gengæld svært at undgå, hvis man vil til fjerne egne af kloden. Jeg vil flyve mindre, men vil alligevel stadig gerne flyve for som voksen at kunne nå at se lidt mere af verden. Det er et dilemma, for naturen bør naturligvis have forrang. Heldigvis gør ansvarlige flyselskaber tiltagende mere for klimaet:
  • Køber nye fly, der er bedre end de gamle: Nyere "grønne" fly er: Airbus A330, Airbus A350 og Boeing 787 (Dreamliner).
  • Bruger malingstyper der reducerer luftmodstand (brændstofforbrug).
  • Tørvasker fly med mindre brug af vand
  • Dropper salg af toldfri varer ombord; sparer trolley/vare-vægt (mindre brændstofbrug).
  • Deltager i projekter der reducerer mængden af CO2.
Fly_rejse_KLM_Dreamliner_Marina_Aagaard_blog_travel Ja, jeg vil gerne flyve i fremtiden og håber på sundere fly (se nederst). I mellemtiden gør jeg, hvad jeg selv kan for klimaet i luften (og ellers). Og håber, at regeringer og virksomheder gør mere ved de øvrige ca. 96-98 %! God sommerferie til dig.

Mere om mere klimavenlige flyrejser

Følgende tal og oplysninger har jeg som fritids- og rejseblogger modtaget fra KLM, der har sponseret tre af mine flyrejser i forbindelse med Fly Fitness bog fotos og rejseartikler. KLM er i langt fremme, når det gælder klimahensyn, men flere andre flyselskaber er også godt på vej, så tjek selskabernes miljøpolitik, før du selv vælger rejse:

Brændstof

Bæredygtigt flybrændstof kan potentielt reducere CO2-udledning med op til 80 procent sammenlignet med brug af petroleum. Reduktionen ville kunne opnås i løbet af hele livscyklussen for fremstilling og anvendelse af bæredygtigt brændstof (der opfylder de samme kvalitets- og sikkerhedskrav som petroleum) sammenlignet med petroleum. Derfor er det en af de mest effektive foranstaltninger til drastisk reduktion af CO2-emissionerne inden for luftfart. KLM er det eneste europæiske flyselskab med interkontinentale flyvninger, der er delvist benytter bæredygtigt brændstof. I 2018 opererede KLM omkring 1.500 fly med biobaseret petroleum. Fly_rejse_KLM_flymad_catering_Marina_Aagaard_blog_travel

Maden ombord

Hos KLM serverer omkring 40 millioner måltider om året, så der arbejds på at gøre disse så bæredygtige som muligt. Hvor det er muligt, vælger KLM produkter og partnere, der deler deres mission, at bidrage til den globale ambition om at nå de bæredygtige udviklingsmål. Ingredienserne i KLM flymåltiderne, såsom fisk, chokolade, palmeolie og soja, fremskaffes ansvarligt og med så lidt indvirkning på miljøet som muligt [inklusive økologi, dyrevenlige gårde og genbrugspap]. Den cateringpolitik gælder for alle fly, der afgår fra Amsterdam Lufthavn Schiphol, og hvor det er muligt, tilsvarende produkter fra destinationerne. Læs mere på: Responsible catering. Al vægt, der spares ombord, bidrager til reduceret brændstofforbrug og kuldioxidemissioner. Så KLM holder øje med standardudstyret fx cateringvogne, der findes på alle flyvninger. På en 777-300 er der omkring 70 [!]. Ved at indføre fuldstørrelses- og halvstørrelsesvogne, der er henholdsvis otte og fem kilo lettere, kan flyvevægten reduceres med et gennemsnit på 400 kilo (uden at reducere mængden af mad og drikke). Fly_rejse_KLM_lufthavn_Marina_Aagaard_blog_travel

Klimakompensering

CO2-kompensation gør det muligt for passagererne at kompensere for deres andel af CO2 udledt under deres flyvninger. Hos KLM hedder det CO2ZERO. Ud over selskabets andre foranstaltninger til CO2 reduktion (bio brændstof, flybehandling og lastning), giver KLM passagererne mulighed for at reducere deres eget miljømæssige fodaftryk. KLM investerer i kompensationsfonde til CO2-reduktionsprojekter certificeret med Gold Standard for Global Goals; projekter som ikke kun reducerer CO2-emission, men også fremmer lokal bæredygtig udvikling. Hvert projekt bidrager til mindst to mål for bæredygtig udvikling. Pris for klimakompensation for en rejse med fly koster typisk 5-10 % af flybillet-prisen: Fra omkring 60 til cirka 200 DKK pr. ton CO2. Fly_rejse_KLM_flyvinge_Marina_Aagaard_blog_plane_travel

Flyvning i fremtiden

Forskning er i stigende grad fokuseret på udvikling af elektriske fly. På grund af begrænset batteriteknologi er der dog ingen elektriske fly til rådighed for kommerciel luftfart endnu. KLM vil dog være blandt de første til at bruge dem og følger nøje udviklingen inden for elektrisk luftfart ud fra råd fra videnspartnere som Delft University of Technology (TU Delft) omkring muligheder for hybrid eller alternativ fremdriftsteknik og elektrisk luftfart. Elektriske alternativer til kommerciel luftfart forventes at blive levedygtige på længere sigt frem mod 2050. Derfor er det nuværende fokus på udvikling og anvendelse af bæredygtigt luftfartbrændstof, såsom bio brændstof eller syntetiske brændstoffer, der erstatter fossile brændstoffer i konventionelle fly. Læs også: Alternative Airlines: Eco friendly airlines Samvirke: Mens vi venter på en klimavenlig afgang Berlingske: 10 ting du kan gøre for at lette din flyskam