Cuba rejse dag 5-6: Trinidad UNESCO tidslomme

Af Marina Aagaard, MFT Op ved 6-tiden. Sidste dag i Camagüey. Vi tilbringer formiddagen med lidt sightseeing. Men ved middagstid vil vi videre til Trinidad.

Trinidad

Trinidad blev grundlagt i den 23. december 1514 af Diego Velázquez de Cuéllar under navnet Villa de la Santísima Trinidad. Der er kun 73.466 (2004) indbyggere, men en del turister fra vesten besøger byen, der fik UNESCO World Heritages Site status i 1988. Trinidad Cuba Marina Aagaard blog travel rejse

Turen til Trinidad og Ciego de Avila

Inden vi skal køre langt igen, vil vi dog tanke. Turen fra Camaguey til Trinidad er på 255 km i bil, en tur der tager cirka 3:43 timer uden pauser. På vej ud af byen prøver vi en tank, men de har ikke blyfri benzin. Vi finder heldigvis en anden. På den lille bod står der, at de tager visa. Jeg spørger for en sikkerheds skyld. Og nej. Heller ikke her tager de kreditkort trods skiltet. Så Henrik og jeg tæller vores sidste sedler og mønter. Vi kan tanke for 30 CUC’s, hvilket kan købe os en halv tank, hvilket er nok til køreturen fra Camagüey til Trinidad. Vi tanker! Så er vi igen på (snegle)farten: Ad den bulede hovedvej gennem et flot landskab med masser af liv på vejen. Høns, hunde, heste, cykler, knallerter, hestevogne, biler, busser og traktorer. Og en enkelt lille ko som løber forvirret frem og tilbage foran vores bil, så i må vente lidt. Vi kører gennem Florida, en lille livlig by, og den større industriby Ciego de Avila, med gade efter gade med forfaldne, søjlesmykkede kolonitidshuse. Cuba_Sancti_Spiritus_Marina_Aagaard_blog_travel_rejsePå turen kommer vi i nærheden af Sancti Spíritus, som vi tager en afstikker ind i. I den gamle bydel i centrum er der i særklasse flotte bygninger fra kolonitiden og en pittoresk bro, Yayabo. Lige uden for centrum er der mere moderne byggeri og rundt om små, faldefærdige huse. Herefter kører vi videre længere ud på landet som nu virker endnu mere tropisk med flotte skovklædte bjerge i baggrunden. Vi stopper mange gange for at fotografere, så tiden går.

I Trinidad

Ved 17-tiden når vi Trinidad. Uden navigation og med kort uden alle gader vist når vi at køre forkert og halvvejs ud af byen. Vi vender om og prøver en ny vej. Vi følger et skilt mod byens centrum, men bliver stoppet af en afspærring og må vende om igen. Også denne by er et virvar af ensrettede gader, men heldigvis opdager jeg et skilt med et gadenavn jeg kender fra kortet: Vi kører ind mod centrum igen. Trinidad er kendt for at have ”et uberørt kolonitids bymiljø”. Det betyder blandt andet - finder vi ud af - at gaderne i vidt omfang er med sten, ikke brosten, men runde sten; en meget ujævn overflade og med store huller. Jeg er meget lidt glad for at køre her, for bilen hopper og danser og giver sig … Hurtigt finder vi vores gade, der er helt tæt ved det historiske centrum. Vi kører op ad gaden, Colon, og finder nummer 770. Der er ingen skiltning ud over nummeret, men en ung fyr kommer ud på gaden. Jeg spørger ”Hostal Casa Tuto & Cary?” Han peger ordløst på sin blå polotrøje, hvorpå der står lige netop det … o.k., måske er jeg lidt træt efter endnu en lang køretur. Han åbner porten og vi kører ind gennem en lang indkørsel og ind i en gårdplads, hvor der heldigvis er mere plads end i gårsdagens garage. Vi bliver vist ind i et hyggeligt lille værelse med et lillebitte bad; her er der dog både shampoo og håndsæbe, så det er ren luksus. Prisen er 309 DKK per nat for værelse og morgenmad i maj (lavsæson). Efter en hurtig udpakning af toilettasker og det mest nødvendige tøj går vi en tur ned i byen. Nu er det ved at være op over. Vi har ikke en CUC tilbage, så vi spørger os frem til byens ATM, pengeautomat, som ligger ved banken. Vi prøver igen med begge vores kreditkort, men uden held. Et andet par prøver også forgæves med deres kreditkort (så det er altså ikke kun, fordi at vi har dummet os med koderne). Måske er automaten simpelthen tømt? Vi er efterhånden godt sultne, men rundt om i byen er kun kontanter velkomne. Vi bliver nødt til at gå ind på byens fine hotel, Grand Hotel Trinidad, og spørge. Svaret er heldigvis ja, de kan ikke hjælpe med kontanter, men vi kan betale med visa i restauranten. Hurra. Lettede og glade bestiller vi et beruset øjeblik både mojitos (mest mynteblade, mindre ron, som de lokale siger), forret, hovedret og efterret: Carpaccio, steg/fisk og is. Hertil en chilevin til uhyre rimelig pris. Vi sidder længe ved bar-bordet, hvor vi får maden serveret - restauranten er ikke åben, da vi arriverer - fordi der er live-musik: En pianist og en percussionist underholder virtuost med cubanske rytmer. Så er vi i Cuba. Mætte og tilfredse går vi sidst på aftenen tilbage til vort hostal og på hovedet i seng. Vi står sent op ved 8-tiden og får morgenmad. Her er menuen også en tallerken frugt, mango, papaya og ananas. Derefter kommer der et par olierede boller med skinke (Henrik får min) og vi vælger omelet, som er omelet uden nogen dikkedarer … Der er hvidt brød i skiver, men smørret er skilt i varmen og virker ikke særligt tiltalende, så det stopper mit brødspiseri i opløbet. Til gengæld er der bananbrød, eller rettere banankage, som smager ret godt, så det nyder jeg til kaffen, selvom jeg ellers ikke bryder mig om kager til morgenmad. To glas mangojuice ryger også ned, selvom jeg havde besluttet mig for at holde inde med det - vi tror, vi har fået mere flydende frugtsukker til morgenmad de sidste fire dage end hele det forudgående år. Efter morgenmaden går vi tur i byen. Trinidad er meget idyllisk, mange farvestrålende huse og tropiske palmer og blomster. Vi går dog videre rundt i byen og kommer til helt anderledes forfaldne kvarterer. En anden verden fyldt med hestevogne, cykelreparationer i gadeplan og salg af kød i løs vægt med brug af gammeldags købmandsvægte. Vognen er parkeret foran hoveddøren. Cuba_Trinidad_horse_Carriage_Marina_Aagaard_blog_travel_rejseVi kommer forbi banken, hvor en større folkemængde holder til i små grupper, mens de venter på at blive lukket ind en ad gangen. Ved siden af indgangen er der de to ATM automater. Vi prøver igen og nu lykkes det. Endelig har vi kontanter igen, Vi går videre. På kortet har jeg set, at der er en boca - strand - så vi går af sted i retning af havet i det fjerne. Byen tynder ud og vejen bliver smallere. Til sidst er der bare en sti af jord, der fortsætter ind i grønt buskads … Så vi opgiver vores strandtur, vender om og går tilbage op i byen. Vi drikker kaffe og vand på byens andet fine hotel, La Ronda, og i gårdhaven bemærker, at alle er i gang med pc’er og mobiler. Henrik får den tanke, at vi måske kan købe Etecsa internet-kort her. Og ja, i baren kan vi købe fire kort. Heldigt. Vi går videre. For første gang i tre dage spiser vi frokost: Vi drages af skiltet ”Terraza Gourmet”, en fotogen restaurant i gammel stil. Maden er dog ikke helt så fotogen og tekstur og smag er et stykke fra at indfri forventningerne, som er skruet op på grund af ”gourmet” skiltet. Efter frokosten går vi til vores hostal og kobler os på internettet. Endelig lykkes det og jeg kommer endda ind på blog-siden, så jeg kan lægge to Cuba-indlæg op. Desværre tillader forbindelsen ikke mere en 3-4 billeder pr. indlæg - og jeg har allerede over 1000 (!) - så det er mest tekst i dag. Da det nu endelig kører, skriver jeg videre, mens Henrik holder siesta. Det går ikke særlig hurtigt, så de fire kort er hurtigt brugt … især fordi Henrik i sin iver fik skrabet kodetallene af det ene (kort kaput). Kortene kræver en mønt eller kreditkort og en rolig hånd, ikke en dørnøgle og håndfaste bevægelser! Ved 18-tiden, da heden har fortaget sig en anelse, går vi igen ned i byen. Nu gælder det aftensmad og sightseeing by night. Vi spiser aftensmad på Grand Hotel Trinidad. I dag bliver vi vist ind i restauranten og hen til hæderspladsen ved den kæmpestore ananaslampe. I dag spiller et lille tremandsorkester, klaver, fløjte og percussion. Afdæmpede internationale hits med begrænset cubansk sound. Vi spiser (igen) carpaccio, bøf og hvid fisk med grøn sauce, og slutter af med is. Dertil vand og vin. Til gengæld dropper vi cocktailen i dag. Maden er veltillavet, selvom smagen er meget diskret; der bliver ikke overkrydret … Vi går næsten lige hjem, for byen er ret mørk. Da det er lavsæson, maj, er de fleste musiksteder så vidt jeg kan se og høre lukkede. Eller måske er det bare fordi at det er mandag? Vi tørner tidligt ind ved 21-tiden - og slukker air conditioning anlægget klokken 22, da det er ret køligt i værelset. ZZZZzzzz. Op til endnu en frisk frugttallerken, banankage - og Henrik siger ja tak til skinkesandwichen - og i dag får vi kogte æg samt hvidt brød. Ikke med smør til, for det er næsten flydende. Hertil kaffe og i dag guava-juice.

På museum

Vi går en sidste tur rundt i Trinidad. Hen til Plaza Major - med et selfie spot (!) - og hen til kirken San Francisco de Asis, der nu rummer museet National Museum of the Struggle Against Bandits, Museo Nacional de la Lucha Contra Bandidos. Cuba_Trinidad_Marina_Aagaard_blog_travel_rejseVi går indenfor, for at tage en tur op i kirketårnet, 120 trin op til en fin udsigt over byen. Vi går rundt på taget og får det hele med. Cuba_Trinidad_Marina_Aagaard_blog_travel_rejseCuba_Trinidad_Marina_Aagaard_blog_travel_rejse  Cuba_Trinidad_Marina_Aagaard_blog_travel_rejse Cuba_Trinidad_Marina_Aagaard_blog_travel_rejseSå går vi ned igen. Kirken er omdannet til et museum og inden vi når at smutte ud igen, bliver vi shanghajet af en meget entusiastisk kustode, der fortæller om Raul, Fidel og Che og hele historien om frihedskæmperne, de kontrarevolutionære og de amerikanske skurke. Alt foregår på spansk og vi ville ikke have forstået noget som helst, hvis ikke de havde været for de store postere og udstillingsgenstandene som bliver peget ud efterhånden som historien bliver fortalt. En oplevelse. Så går vi lidt rundt og derefter tilbage til vores hostal. Vi vil lige på internettet, fordi jeg vil gerne tjekke mails og lægge et blogindlæg op. Vi giver besked om, at vi gerne vil på nettet, så værten kan slutte forbindelsen til. Derefter taster vi den lokale kode ind samt koderne på vores Etecsa internet kort. Så langt så godt. Men da vi er koblet på, bemærker vi, at seks ansatte nu har fundet deres mobiler frem og går på samme forbindelse. Så er det ikke længere muligt for mig at logge på bloggen. Jeg opgiver mit forehavende. Vi pakker bilen og kører af sted ved 12-tiden.