10 Veje til God Jul Med Julemad og Juleform

Af Marina Aagaard, MFT Julen er ikke bare skøn julefred, juleglæde og julehjertelighed ... julen er også julemad og julegodter. Gør det til en god ting. Smid bekymringer om overspisning og vægtforøgelse væk. Udvis i stedet rettidig omhu, vær smart, vær på forkant og hold formen.

Julemad og juleform juledekoration Marina Aagaard blog Et grønt julehjerte er også et julehjerte.

Myte: Det er ikke det, du spiser mellem jul og nytår, der virker fedende. Det er det, du spiser mellem nytår og jul. Så du kan lige så godt spise igennem i december og gå på kur i januar. Fakta: Det, du spiser mellem jul og nytår, kan også virke fedende. Du kan lige så godt være på slankekurs [s betyder sund livsstil, ikke kur] i december som i januar. Per Brændgaards Mytekalender 20/24 (2013)

Julemad og juleform

Undertegnede har undersøgt til bunds: Det er både det, du spiser mellem nytår og jul, OG det du spiser mellem jul og nytår, der feder! That's life ... 1) træf et valg, 2) nyd det, 3) tør øjnene, når skaden er sket ... eller:

1. Start julemåltidet med at drikke vand 

Drik vand i løbet af dagen og evt. lige før måltidet; det er sundt og det 'mætter'.

2. Fortsæt med at drikke vand

Drik overvejende vand til måltidet; hvis du drikker alkohol, organisk opløsningsmiddel og en 'kaloriebombe', nyd det da med måde.

3. Spis langsomt

Tyg roligt og mange gange, smag på maden, så nydelsen varer længere, mmmmmhhhhhhhh.

4. Tag små portioner

Vælg frokosttallerken. Et trick, der rent automatisk og ubevidst mindsker indtaget. Er du stadig sulten, kan du kan tage to gange. Undgå i alle tilfælde madspild.

5. Start med grøntsager og det grove

Undgå at starte med hvidt brød, typisk kuvertbrød, der gør dig super sulten. Det grove mætter og og så går du (forhåbentlig) ikke helt agurk med sovsen.

6. Nyd din julemad

Nyd hver en bid, det er jo kun jul én gang om året; gør godter og godbidder sunde og lækre; moderate mængder, bedre råvarer og spis med opmærksomhed, mindful spisning.

7. Vælg rigtigt

Er du omgivet af julegodter, så træf det rigtige valg. Hellere 2 stk hjemmelavet konfekt (tak, mor) med mørk chokolade og marcipan, der mætter og tilfredsstiller den søde tand, end 20 næringsløse masseproducerede sukkerkugler. Eller superlækre sild i stedet for fede fedtegrever ... tænk strategisk.

8. Bevæg dig mest muligt

Gå med hunden, familien, affaldsposerne. Lav en eller anden form for bevægelse. Gerne umiddelbart efter måltidet; det er rart og smart. 9. Vær fysisk aktiv i juledagene Vær mere aktiv, når du nu alligevel har fri. Tag en tur i skoven eller til vandet og gå en tur; det er wellness og en anelse fedtforbrænding (lidt er bedre end ingenting). OG: Træn, der er masser af chancer for at træne rigtigt mellem jul og nytår. Lav din egen outdoorfitness, noget med høj intensitet, eller gå i fitnesscenter, hvor der tit er spændende specialhold. Det er også et smart tidspunkt at tyvstarte med sit træningsfortsæt; der er rimelig ro og fred (i modsætning til januar måned ...). Målrettet træning er et ekstra effektivt middel til bevaring af normalvægten i julen.

10. Tænk positive tanker

Ud over at tænke positivt generelt, så er det en snedig plan, at sige til sig selv: "Jeg går aldrig på slankekur og slet ikke i januar måned", fordi slankekur er en næsten stensikker kurs mod fremtidig overvægt. Når den mulighed ikke længere er til stede, så passer man bedre på sig selv i december og året rundt.

Sandhedens time:

Er der risiko for ukontrollabel spisning; fx det helt store uimodståelige julebord. Så kan det være en mulighed at neutralisere det via en enkelt fastedag eller to, dagen før og/eller dagen efter, eller mellemløsningen 3/4 fastedag (jf. 5:2 kuren; 1 lille måltid er o.k.). Ikke kun for at spare kalorier; du lærer din krop og sult (hvaffornoet?) bedre at kende. Obs.: Fast ikke to dage i træk, for det tærer på muskelmassen, som er din forbrændingsmotor! I 5:2 spiser man normalt/sundt 5 dage og faster delvis 2 dage (ikke i træk). I IF, Intermittent Fasting, periodisk faste, spiser man en dag og faster en dag på skift. Bemærk, der er forskellige IF strategier. God appetit og rigtig god jul!