For dårlig form til motion? 1 Myte. 10 Tips.

Af Marina Aagaard, MFT Dårlig form spænder ben for et aktivt liv. Det er hovedoverskriften på dagens nyhedshistorie, der desværre er en gammel nyhed. Hver tiende dansker oplever dårlig form som en barriere for en mere aktiv tilværelse ifølge en Rambøll-undersøgelse blandt 4003 repræsentative danskere. Vigtigste fund: Det holder danskerne tilbage:
  • Bruger tiden på arbejde/for lidt fritid (14,9 %)
  • Bruger tiden på familien (11,9 %)
  • Bruger tiden på andre fritidsinteresser (10,3 %)
  • Er i dårlig form (9,9 %)
  • Mangler nogen at følges med (6,4 %)

For dårlig form til motion

Mange tror, at man skal være i god form for at kunne motionere (og/eller dyrke idræt) eller at det kræver noget særligt for at kunne træne. Det hænger til dels sammen med, at man gennem tiden har hørt diverse anbefalinger fx "½ time hver dag" eller i fitnesscenteret: "2-3 gange pr. uge 10-12 øvelser a 3 x 10". Men de overskrifter hænger ofte sammen med noget andet eller drejer sig om resultatmål og ikke daglige procesmål. I virkeligheden kan enhver starte med blot 1-3 minutters bevægelse ... For dårlig form til motion Man skal ikke være i form for at dyrke motion Marina Aagaard blog motivation

Top 10 motionstips og mytedræbere:

- # 1. Man skal ikke være i form for at dyrke motion. Man dyrker motion, så kommer man i form. # 2 Man behøver ikke at klæde om. # 3 Man behøver ikke at anstrenge sig særligt. # 4 Man kan motionere, når man selv har lyst. # 5 Det første skridt er det vigtigste.  # 6 Gå bare i gang. Gør et eller andet. # 7 Lidt er langt bedre end ingenting. # 8 Al fysisk aktivitet tæller. # 9 Allerede første gang får man stort udbytte af motion. # 10 Selv en enkelt træning er ikke spildt.  

Vil gerne, kan ikke?

- Tre ud af fire af de danskere, der ikke opfylder WHO’s minimumskrav til motion, ønsker at være mere aktive. Men for hver tiende dansker står dårlig form i vejen for de gode intentioner ifølge ny undersøgelse (Rambøll for Bevæg dig for livet). Eksperter fra DGI og idrætsforsker Maja Pilgaard fra Idrættens Analyseinstitut anbefaler: Mindre krævende tilbud og større fokus på det sociale skal give flere sved på panden. Julia_Freeman_Wolpert_FreeImages_Walking_Gang_Motion ”Det er jo paradoksalt, at formen skal stå i vejen for et aktivt liv. Det positive er, at rigtig mange danskere gerne vil være mere aktive. Og vi er helt overbevist om, at vi kan ændre på den ærgerlige opfattelse af, at man skal være i god form for at dyrke idræt. Blandt andet ved at lave tilbud, der er lettere at starte til som nybegynder, og som ikke kræver et stort fysisk overskud. Samtidig skal vi udnytte det store potentiale, der ligger i at bruge de personlige relationer til at fjerne de bekymringer, der holder folk tilbage,” siger Søren Brixen, adm. direktør i DGI.

Hvad bevæger dig?

For at få flere i gang, har DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF) startet en kampagne under navnet ”Hvad bevæger dig?”, der skal hjælpe de mange danskere, der ønsker at komme i gang, med at finde tid til motion i hverdagen. Det første skridt er vigtigt Ét af tiltagene er flere tilbud til nybegyndere. Her har særligt gåture vist sig effektive. Blandt andet viser en undersøgelse fra Epinion, at det er den mest populære motionsform blandt inaktive seniorer. Derfor startede Aabenraa Kommune i juni måned et forsøg med gåture, hvor lokale seniorer blev sat til at hverve deltagere til en ugentlig gåtur over fire uger. Resultatet blev en overvældende succes med 700 deltagere. Succesen med gå-kampagnen betyder, at indsatsen nu er udvidet med yderligere 10 kommuner landet over. Maja Pilgaard tilføjer, at "gåture kan være kedelige og det vil være bedre at møde borgerne der hvor de er, for mange vil ikke selv bevæge sig ud og opsøge motion [gåture]". Hørt. Der skal være flere varierede tilbud, for der findes over 100 idrætter og mindst lige så mange motionsformer.
Bevæg dig for livet: Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. Det er ambitionen i Bevæg dig for livet, der er Danmarkshistoriens største idrætspartnerskab mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund, TrygFonden og Nordea-fonden. Bevæg dig for livet rummer partnerskaber med landets kommuner samt Dansk Skoleidræt, Friluftsrådet og gadeidrætsorganisationen GAME om at skabe bedre rammer for idræt.

Læs mere:

Bevægdigforlivet