Dynamisk Squat Stretch: Fitness to go
Af Marina Aagaard, MFT
Strækøvelser var "kedeligt" før.
Mobility er en fitness trend nu.
Prøv det. Bedre bevægelighed gør hverdag og idræt nemmere.
Heldigvis er den gamle myte "strækøvelser virker ikke" vist udryddet.
I alle tilfælde er dynamiske stræk, kaldet mobility exercises, nu super populære.
- ikke kun hos hypermobile yoga udøvere, men også crossfittere m/k og sportsfolk.
Både hjemme og på rejse er det smart at holde kroppen bevægelig, så den er klar til lidt af hvert.
Selv bruger jeg strækket i personlig træning og på fly (nede bagi), hvis jeg har siddet for længe.
Dynamic squat stretch (squat stræk)
Squat stretch er et dynamisk stræk til præstationsforbedring og sundhed og velvære. Det kan bruges af alle og anbefales eksempelvis til de, der cykler meget. Er man meget stram på bagsiden, baglår og lægge, starter man med en begrænset bevægelse; bøjede ben og lille bevægeudslag. Man øger bevægeligheden (smidigheden) gradvist over tid.Udgangsstilling
Bøj forover. Sæt fingrene ind under forfoden. Eller: Hold fat om anklerne (som på video).Udførelse
- Bøj ben: Sid ned i hugsiddende stilling: Squat
- Stræk ben: Lad overkroppen falde frem og hænge ned.
- Skift roligt og rytmiske mellem bøj og stræk.
- Bøj ben: Sid ned i hugsiddende stilling: Squat
- Drej overkrop til siden, samme sides arm lodret op; kig efter hånd.
- Drej overkroppen retur til start.
- Stræk ben: Lad overkroppen falde frem og hænge ned.
- Bøj ben: Sid ned i hugsiddende stilling: Squat
- Drej overkrop til den anden side, arm lodret op; kig efter hånd.
- Drej overkroppen retur til start.
- Stræk ben: Lad overkroppen falde frem og hænge ned.
- Skift roligt og rytmiske mellem bøj, drej, stræk, bøj, drej, stræk.
- Variation: Bliv nede og drej først til den ene og så til den anden side.