Sommer gåtur: Følle strand krat, Djursland

Af Marina Aagaard, MFT Gåtur ved en strand er altid skønt. Er der en i nabolaget, er det nemt, ellers: Find en. Synet og lyden af vand, der slår mod strandkanten er en optimal wellness oplevelse. Langs Kalø Vig, Djursland, ligger en perlerække af små byer, landsbyer og sommerhusområder med hver deres diminutive strand og måske en badebro. Fra de fleste af strandene er der udsigt til Nationalpark Mols Bjerge med Kalø Slotsruin og længere i baggrunden 'bjergene'.

Følle Strand krat

I dag er vi (tilflyttere) taget til nabostranden, Følle Strand, en meget velbesøgt lille sandstrand; fuld af både og badende. I forlængelse af sandet er der en lidt større, mere uberørt, strand med store og små sten. Mindre velegnet til badning. Fin til en gåtur. Langsomt fremad, mens vi finder fodfæste på strandens sten (balancering er sundt for hjernen). Pludselig opdager jeg en smal sti, der fører ind i et tæt krat med træer, buske og ukrudt, der kravler op ad en skråning. Vi følger stien, der er meget smal og "hemmelig"; den slags stier er jeg vild med både herhjemme og i udlandet: Trail walking er fint, eftersom det aktuelt bliver til for lidt trail running. Stien er dog ikke mere hemmelig end at nogle meter inde på stien, ser vi først en, så to, så tre bænke. Området virker helt eksotisk, tæt bevokset og med krogede grene, der rækker ind over stien. Et sted er der en gangbro over et meget lille vandløb. Her kunne man gå i timevis. Desværre er stien i det grønne under 1 km lang, så den er alt for kort til en rigtig gåtur. Enten må man vende om og gå tilbage ad stien eller ud på stranden og gå retur langs stranden. Alternativt kommer man ud på en grusvej og kan gå en længere tur igennem et sommerhusområde eller man kan fortsætte turen videre forbi andre sommerhuse og til den nærliggende Følle Bund skov og Hestehave skoven. Følle strand krat Marina Aagaard blog travel rejse 3697 foelle_lod_img_3698 foelle_lod_img_3699 foelle_lod_img_3700Trætrapper midt i de grønne. Trappen er ikke særligt høj og det er ikke svært at gætte, at den må føre op til Kaløvig Kursuscenter, en tidligere højskole med strandhotel look. foelle_lod_img_3701 foelle_lod_img_3702 foelle_lod_img_3703Stien deler sig i en Y-forgrening. Hvilken vej skal man vælge? Vi vælger 'the high road' ... foelle_lod_img_3704 foelle_lod_img_3705Smukt syn med grønt i mange nuancer og solens stråler, der finder vej gennem det tætte bladdække.