Record Store Day 2018: RTJ, musik og motivation

Af Marina Aagaard, MFT

Fitness træning til musik? Ja, naturligvis. Musik motiverer, så man kan træne hårdere og længere. Men hvor finder man inspiration? Et spørgsmål som jeg meget tit bliver stillet.
...
Musik inspiration kan man finde mange steder. Også i musikbutikker: Tidligere sad jeg i timevis i min foretrukne pladeforretning (RIP Music Mecca, Aarhus), mens ejeren kom med forslag. I dag er det tit på iTunes, Spotify eller YouTube at jeg finder musik til træning. Derfor har jeg tænkt, om jeg måske ligesom så mange andre skulle sælge mine mange vinylplader, singler, maxi'er, EP’er og LP’er. Men igen i år (lørdag, d. 22.4.2018) var det:

Record Store Day 2018

Så blev jeg inspireret til at rode rundt i mit pladearkiv og tog nogle skiver ud af sine covers for at lægge dem på grammofonen (min Linn Axis i kælder eller mands Beogram i stue, begge med Ortofon pick-up’er). Foto: Tre maxi-singler fra skabet, Kraftwerk, The Uptown Horn Band og LL Cool J. Farvefoto: Covers er BW. Sælge plader? Nej! Det er vist alligevel ingen god ide; megen musik i min pladesamling er limited edition electronica, new wave og hi-nrg numre og mix, som man ikke kan finde noget sted på mp3 filer ... Der er altså noget med plader ... Besøg selv en pladebutik og få en oplevelse. En dag om året er der rundt om i verden vinylfest, Record Store Day, “juleaften for pladesamlere” (skriv ind i kalender): Da kan plade-entusiaster i musikbutikker købe specialudgivelser, vinylalbums der på verdensplan kun udkommer i få hundrede eller tusinde eksemplarer. Record Store Day Ambassador 2018 er Run the Jewels, RTJ. Tung, tung hip-hop, der passer godt til styrketræning (specielle videoer): https://youtu.be/6k7kk1lUnis https://youtu.be/vWaljXUiCaE Blandt årets udgivelser, er der plader med David Bowie, David Sylvian, Tom Waits, Duran Duran, The Streets, Prodigy og Veto, Love Shop, Dan Turell og Halfdan E (genudgivelse af “Glad i Åbningstiden”, som jeg også er glad ejer af, dog kun på CD).

Grammofonplader aka vinylskiver:

7″ (175 mm); single, med et nummer på A-siden og et nummer på B-siden (45 rpm), ofte radio versionen af nummeret, radio edit, typisk mellem 2:30-4:00 minutter. 12″ (300 mm), LP, long-play, med flere numre (331/3 rpm), typisk 4-10 på hver side. LP-størrelse bruges også til maxi-singler, længere udgaver evt. remix af original 7″ radio edit. EP, extended play, typisk med to (evt. 3-4) numre på hver side, størrelsen kan være en 7″ eller en 12″. Eller en mellemstørrelse plade, 10″ (250 mm). Vinylplader er for det meste sorte, men der findes også gennemsigtige, i farver og med billeder. Skiverne, pladerne, er omkring 1 mm tykke, men der findes også promotion singler på helt tynde medier, flexi discs.

Læs mere:

http://www.recordstoreday.com/ https://en.wikipedia.org/wiki/Phonograph_record