Rundtur i Rumænien. Dag 7: Turda, Salida Turda
Turda, Salina Turda
Spændende som en Bond-film, skinnende som en Aston Martin: Minen er magisk. Vi kører til Turda, men for variationens skyld ikke ad lastbilruten som sidst, men ad landevejen som variation. Offentlig transport er godt, men bilkørsel er mindst lige så godt; vi ser adskillige spændende områder og kvarterer i eget tempo. På vej til Turda ser vi denne spektakulære superpyntede villa. Dens historie er ikke kendt, men den er fascinerende. Pas på nabo, der går efter at indkassere et kigge-gebyr. Undervejs tænker vi på første tur til minen. Vi indtastede dengang en adresse fundet på nettet i Navigon-app'en. Den førte os direkte til Turda, men inde i byen ignorerede den til gengæld de store skilte mod Salina Turda og førte os i stedet ind i et ældre kvarter i byen.Turda og minen
Der var ingen skiltning i kvarteret, men pludselig var vi på en lille p-plads med et stort skilt 'Salina Turda'. En terrasse bag et gitter, en colaautomat og en bitte bås med billetsalg. Vi købte to billetter a 20 lei, cirka 40 DKK, 5 EUR. Parkeringen er gratis. Klokken var 15:59. Et skilt viste: Seneste indgangstidspunkt 16:00. Just in time.Fra terrassen er der en stenvæg med trædør.
Spændte trådte vi indenfor: Vi befandt os i en lang tunnel. Hvad havde vi forventet? Noget andet, men nu står vi her i en grå og rå tube med bare lysstofrør der kaster et hårdt lys ned i pytterne på gulvet. Det rørformede rum virker endeløst.
Men trøstesløst? Nix: Der er lys for enden af tunnelen og i øvrigt også undervejs. Og den menneskeskabte underjordiske tunnel er som en stemningsopbyggende entré.
Vi går. Og går. Og går. Og går. Og går. Den tunnel fortsætter længere end ventet. Normalt ikke et problem, men vi er jo pressede for tid, så sker der ikke snart noget?
Efter cirka 3/4 kilometers gang slår gangen et knæk og vi kommer ind i en anderledes gang, nu med glinsende sort-grå changerende vægge. Jeg har aldrig set lignende.
I den lange gang hænger der fra loftet skilte med navne på miner og rum. Vi går bare forbi de første, for det ser ikke ud som om der er noget at se og der står ikke mina på skiltene.
Salt, salt, salt
Vi har fået en lille oversigtsfolder, men ser kun overfladisk på den i farten. I stedet spejder vi efter skilte, der kan oversættes til 'stor mine'. Uden at have læst folderen (ikke smart) siger navnene os ikke noget, men jeg observerer to andre besøgende med målrettet gang, så vi følger efter dem igennem en kort, smal passage og kommer til en tilsaltet trappe.
Via den går vi en etage ned og kommer ud på en balkon nær toppen af minen. Her fra den bueformede balkon kan vi se op og se saltaflejringer eller se ned i bunden og se en lille sø og saltø; dét, der ses afbildet på de fleste minebilleder.
Vi går nogle trin længere ned. Her er en ny, strømlinet elevator, der tager os ned til bunden af den store mine, Mina Rudolf. Her går vi lidt rundt og kigger, men tiden løber, minen lukker klokken 17:00. Så vi når kun en hurtig rundtur, før vi må op til overfladen igen.
Elevator-tårn og til venstre for det ses den oprindelige tretten etager høje trætrappe.
Det er ved at være i sidste øjeblik. Da vi er kommet op i gangen, Galeria Franz Josef, kigger vi den ene og den anden vej. Der er pil i den modsatte retning af den vi kom fra og der er kun cirka 300 meter til udgangen. I den retning vi kom fra er der 917 meter. Men o.k., vi tager ingen chancer og spæner tilbage af den kendte rute og når ud i tide ... Det var en heldig beslutning.Tilbage i minen
I dag kommer vi igen til Salina Turda. Denne gang bruger vi dog ikke satellit-navigationen, men følger i stedet skiltene til det nye velkomstcenter i Durgau bakkerne. Vi opdager, at denne indgang ligger cirka 4,6 kilometer væk fra den gamle indgang, så var vi for en uge siden gået den korte vej ud af minen, var vi kommet på en ret lang gåtur tilbage til bilen! Salina Turda ligger bag et villakvarter i Durgau Hills, hvor der er naturlige saltsøer. En af disse, som ligger lige i nærheden af saltminens indgang, kaldes Durgau Strand: Et lille rekreativt sommer badeområde. Der er lukket for sæsonen, men vi ser en anden tidligere badesø, trist, tørlagt og med store saltaflejringer - og et par, der soler sig på 'søbredden'? Det nye velkomstcenter, der er omgivet af små boder med forfriskninger og souvenirs, er meget moderne og minebesøg er tydeligvis populært. Biler og busser kører frem og tilbage med besøgende: Over to millioner har besøgt stedet siden åbningen af "mine-museet". Salina Turda er en meget gammel mine. Angiveligt har der været saltudvinding i oldtiden og produktion af bordsalt helt tilbage fra Middelalderen fra omkring 1075 og kontinuerligt frem til 1932, hvor salt produktionen på grund af faldende udbytte blev stoppet efter mere end 900 års konstant saltudvinding. 60 år senere blev minen i 1992 genåbnet for turister. Minen? Der er egentlig fem miner: To, Anton og og Iosif er lukkede for offentligheden. To kan man besøge: Mina Terezia og Mina Rudolf, der er i forbindelse med hinanden. Den sidste lille mine, Mina Ghizela (foto) fungerer som lukket center (spa treatment room) med haloterapi, salt terapi med naturlige aerosoler mod åndedræts- eller hudlidelser. It's good to be back. Vi går for anden gang ned i minen. I dag ad en anden vej: Ned ad en lang trappe med over 100 trin, der fører os først igennem en muret tunnel, så igennem en betagende bølgende buegang af salt. Det bliver køligere på vejen nedad: Der er en konstant temperatur i minen, 10-12 °C året rundt; man bør have varmt tøj på.Mina Rudolf
Så er vi ved hovedgangen. Herfra går vi ind i et lille trapperum, nogle trin ned og ind på afsatsen, som går rundt hele vejen rundt i toppen af Mina Rudolf - med udsigt til saltvægge med riller skabt af skraben efter det hvide 'guld' og stalaktitter af salt fra loftet. Mina Rudolf er imponerende stor. Det er den største af minerne; 42 meter dyb, 50 meter bred og 80 meters lang. Synet er suverænt. Men hvad er nu det ... Et bizart syn: Rudolf Minen er blevet indrettet med en forlystelsespark? Måske er det givtigt, men det forstyrrer i høj grad den ultimative mine-oplevelse ... Forlystelsesparken rummer et mindre pariserhjul, en lukket afdeling med bordtennisborde, et uinspirerende mini-golfanlæg og en uhyre larmende diminutiv bowlingbane; det virker ret malplaceret, tænk hvis man havde fundet på noget mine-relateret i stedet for?Nær forlystelserne er der afspærret. Risiko for stalagtit nedfald (saltstumper i baggrund).
Stedet er dog stadigvæk helt unikt og en uventet kæmpe bonus på turen. Salina Turda blev i 2014 nævnt som nr. 1 på Business Insider's Top 10 liste over "Coolest underground places in the world" og blev i 2013 nævnt blandt "25 Unbelievable Travel Destinations You Never Knew Existed". Stedet er også på min Top 10 over seværdige attraktioner.