Rundtur i Rumænien. Dag 2: Sibiu. Dracula Slottet. Brasov. Fagaras.

Af Marina Aagaard, MFT Det er tidlig morgen. Alarmen bipper ved 5-tiden. Rise and shine. Der er meget at se. Meget at nå. Med få turdage til rådighed er der ingen tid til at snooze. Onsdag klokken 7:00 efter bad og wifi-tid spiser vi morgenmad på vores pension Deja Vu i Cluj-Napoca. Umiddelbart efter pakker vi lynhurtigt bilen og kører i syd-østlig retning mod Sibiu. Forventet køretid er cirka 2 t 45 min., 167,4 km, via hovedvej DN1/E81.

Dracula slottet

Rumænien er meget, meget mere end slottet i Bran, hvor overvampyren efter sigende skulle have boet. Men på turen rundt i landet kan man jo godt smutte forbi Transsylvanien.

Sibiu

Sibiu ligger ved Cibin floden. Byens centrum er en "levende" middelalder-stad omkranset af en massiv bymur. Byen er hovedstad i kommunen Sibiu og var tidligere hovedstad i Transsylvanien, 1692-1791 og 1849?65. Byen er et vigtigt kulturelt centrum og var Europæisk Kulturhovedstad, European Capital of Culture, i 2007. Vi når til Sibiu sidst på formiddagen. Vi ankommer 'ved bagsiden' af den gamle bydel, finder en p-plads med kreditkort-automat og går gennem porten i den omfangsrige bymur. wimg_1720-1wimg_1722-1   wimg_1726-1wimg_1725-1 Der har åbenbart været tivoli i byen, fordi byens store torv er besat af farvestrålende forlystelser, der fylder foran de gamle huse og vanskeliggør vanlig fotografering. wimg_1727-1 I stedet går vi blot rundt og kigger på byen og spiser snart frokost på restaurant Atrium, to pastaretter plus danskvand, efterfulgt af kaffe, før vi går retur til bilen for at køre videre. wimg_1729-1 wimg_1730-1  wimg_1733-1 wimg_1735-1 wimg_1739-1  wimg_1743-1

Bran slottet

Eftermiddagens mål er en af hovedattraktionerne på turen, Bran Slottet. Køreturen igennem det transylvanske landskab fra Sibiu til Bran tager cirka 2 t 28 min., 141,4 km, via hovedvej DN1/E68 og dernæst ad snørklede små veje igennem marklandskaber og landsbyer. En fascinerende tur, hvor vi ser landet fra andre vinkler. Rumænske landsbyer ser større ud end de reelt er, fordi husene ligger som perler på en snor langs vejen; der er stort set ingen 'anden række'. Som i byerne veksler husene i alder og forfatning; nogle er faldefærdige træhytter, andre er farvestrålende storvillaer. Udsigten er overvældende. Enorme marker med bjergene som betagende baggrund. wimg_1753-7-2 På mange marker ses høje pyramideformede høstakke i overstørrelse og større. wimg_1762-16wimg_1761-15-2

Bran og Bran Castle

Jeg er langt fra Dracula fan og har ikke set en eneste af tidens mange vampyr-serier. Alligevel har vi i dag over middag kursen mod Dracula slottet, Bran Castle i Bran nær Brasov. Eller rettere sagt et 'Hollywood-agtigt slot', der efter sigende har været Draculas.

wimg_1837-1Vi er på rette spor. Lokale erhvervsdrivende lokker med vampyr camping, var det noget?

Bran by er fyldt til bristepunktet med pensioner, barer og restauranter og der er mange mennesker og biler på gaden. Det lykkes os nu nemt at finde en p-plads i nærheden af slottet; det er trods alt snart sidst på eftermiddagen, så en del er på vej hjemad.

Bag souvenirboder og bagværksbikse tårner slottet sig op i slotshaven. Det er et dystert udseende slot, der ser endnu mere grumt ud op imod den dunkle efterårshimmel. Creepy.

wimg_1836-11wimg_1830-5wimg_1831-6Skiltning for dummies: (Sø) Der er risiko for drukning.

Slottet siges at have huset Dracula eller Vlad III, Vlad Dracula eller Vlad the Impaler (cirka 1428-1477), men det er en skrøne - undtagen i tusinder af turisters bevidsthed.

Hvorfor så dertil? Jo, tur ville ikke være komplet uden et kig på denne top turistattraktion.

wimg_1821-1wimg_1810-1 wimg_1815-1

Et skummelt slot og i modsætning til mange andre slotte er det muligt at komme rundt i mange kroge på flere etager. Som ventet er der dog utallige turister fra flere kontinenter med samme ønske om at se slottet. Især kinesere, som moser frem helt uden køkultur.

Et 'rædselsscenarie' i moderne forstand; alt andet end selfie fotografering er vanskeligt!

wimg_1800-1

Brasov

Efter et par timer i Bran kører vi de 30 km ind til Brasov, Rumæniens syvendestørste by med cirka 250.000 indbyggere. Der vil vi se den gamle bymidte. wimg_1840-1    wimg_1841-1 wimg_1842-1 wimg_1844-3      wimg_1846-5 wimg_1847-1 Højt oppe - nær et udsigtspunkt over byen - kan man selv fra lang afstand udenfor Brasov se et kæmpestort hvidt byskilt. Måske inspireret af en stor amerikansk bys kendte skilt? wimg_1848-7 wimg_1849-1 wimg_1850-1   wimg_1854-1wimg_1851-1 Efterfølgende spiser vi aftensmad på Vlahia Restaurant & Lounge, der ser interesant ud. Betjeningen er lidt langsom, men maden er o.k.: Svampe-med-alt-for-meget-ost (og vand) (mad-fotograferingen glipper, men vist godt det samme). Mens vi spiser den specielle ret, dukker et par musikere op for at gøre klar til underholdning. Desværre må vi gå før da. wimg_1852-1

Fagaras er langt væk

... Cartisoara pludseligt endnu længere væk. Mørket er ved at falde på og vi begiver os tilbage til bilen for at køre 104 km vestpå til det bookede overnatningssted, en mindre pension strategisk rigtigt placeret i landsbyen Cartiosoara lige ved den nordlige ende af Transfagarasan vejen; turens hovedmål. Vi kører spændte afsted i tusmørket, der undervejs bliver til bælgravende mørke. Vi kører langsomt, for vejene er snoede og vanskelige at overskue, for der er ingen lys. Langt fra målet lyder der pludselig et drøn og bildele flyver op foran køleren. Et dyr! Det må være hårdt såret, men forsvinder væk i nattemørket ... bilens bremser virker et øjeblik ikke og bilen ruller videre. Foden slap speederen momentant, nu er den på igen og bilen lystrer, mens vi ringer til biludlejningsfirmaet.

Vi ringer efter hjælp

Hallo, hallo: "Vi har en skade, hvad gør vi?". Det lyder prompte: "Lyser noget rødt?" Vi svarer: "Ja, kølervæskemåleren". Vi hører: "Stooop". Det vidste vi godt og heldigvis har vi set lys i mørket og triller forsigtigt til standsning ved en lille café, Happy Café (hmm). Stadig i dialog med bilfirmaet, der siger: "Ring til politiet". Vi ringer til politiet og heldigvis er der i cafeen en uhyre hjælpsom ung rumæner, der taler engelsk. Han fortæller, at vi er i Mandra og virker som tolk, så vi kan gøre os forståelige. Efter en halv time, der virker længere, ankommer en politibil med blå blink. Betjenten er bestemt: Vi skal med til politistationen i Fagaras 5-7 km fra Mandra og afgive forklaring. Vi må efterlade bilen med skader på fronten og kølerhjelmen og uden front-nummerplade samt vores kuffert. Håndbaggagen med pc'erne medbringer vi efter at have insisteret. På politistationen i Fagaras taler vi med en kvindelig betjent, der taler en smule engelsk. Det går faktisk rimelig godt og ret hurtigt - vi fornemmer at de også gerne vil hjem i seng. Efter en alkoholtest, 0 promille (der er 0-tolerance i Rumænien), og udfyldning af en større rapport bliver vi inden for 30-45 minutter transporteret tilbage til Happy Café. I Mandras går det langsommere. Vi venter i 1½-2 timer - hvilket naturligvis er fuldt forståeligt - på at få leveret en erstatningsbil. Endelig, efter at cafeen har lukket, kommer lastbilen med en ny bil og flere dokumenter, der skal udfyldes. Kort forinden er vi blevet ringet op af en utålmodig pensionat-indehaver, som vi med beklagelse må fortælle at vi ikke når frem denne dag og mod forventning må udeblive med kort varsel (imod gebyr).

I live

Indrømmet: Jeg er ret rystet, ærgerlig og skuffet over at det, der skal være en supertur (køreturen imorgen har jeg drømt om længe) er blevet spoleret af et hæsligt uheld - for dyret, for os og for bilen! Heldigvis er Henrik, min mand, kold som hindbæris og som om intet var hændt; "vi er jo i live" og "det kunne have været værre" og hvad kan man så sige ... Omkring midnat kører vi endelig vestpå mod Fagaras, hvor vi beslutter os for at overnatte selvom vi er 30-40 km fra vores mål Cartisoara. Til alt held finder vi på hovedgaden i Fagaras et ledigt, billigt og udmærket hotel, Bulevard Hotel. wimg_1856-1 Vi indkvarterer os med lynets hast, falder i søvn og sover som to sten. Sikken en dag.
Dracula er en 1897 horror historie skrevet af den irske forfatter Bram Stoker. Bram Stoker baserede sin historie på legenden om den transsylvanske hersker Vlad Tepes. Bram Stoker opfandt ikke vampyrer, men han definerede dem i deres moderne form og hans novelle har dannet grundlag for utallige teaterstykker, film og serier. I de senere år har vampyrfilm og -serier (af uransagelige årsager) været et massivt hit især blandt unge.