Vild med ferie? Find inspiration på feriemesse

Af Marina Aagaard, MFT Mange mennesker, trængsel og larm? Det er næsten som en flok turister på en populær destination. Det er ikke lige min kop kaffe. Altså den form for trængsel og larm. Men vil man på messe, må man være beredt. Og det vil jeg.

Feriemesse

De sidste syv år har jeg været på Ferie for Alle messe, Skandinaviens største feriemesse, der afholdes i Messe Center Herning, og bortset fra trængslen, har det været en opløftende oplevelse: Man kan næsten ikke undgå at komme i feriehumør, når man ser de mange stande, plakater, brochurer og udstillingsgenstande eller hører rejseforedragene. Et par gange har jeg købt ferie ud fra messe-inspirationen. Som tidligere er konklusionen klar. I næste uge, i weekenden 23.-25. februar, skal jeg på feriemesse for femte gang og jeg glæder mig. Det er lidt som en lille ferie, hvor man kommer ud og ser noget nyt. Nu tjekker jeg Messeavisen, der lige er udkommet, og ser, hvad jeg skal til af foredrag og aktiviteter i år. Er man interesseret i fritid, rejser og rejsedrømme, er Ferie for Alle anbefalet: En positiv og inspirerende event.

10 Ferie for Alle tip

1. Forbered dig hjemmefra. Tjek hjemmeside(r); se om der er slagtilbud, du vil nå. 2. Tjek program; tag det aktuelle weekendprogram ved indgangen, pas og avis, og se hvornår shows og aktiviteter foregår, så du når det ønskede. 3. Klæd dig praktisk; gode gå-sko og tøj, du kan bevæge dig i fx i telt eller kajak. 4. Tjek foredragstider og lyt med; vælg favoritter blandt 130 gratis rejseforedrag. 5. Sæt en dag af. Tag den med ro. Nyd messen; stress ikke over de mange gæster. 6. Gør det til en totaloplevelse: Der er cafeer, grillbarer og tema-restauranter i messehallerne; og Hereford Beefstouw i Boxen lige ved siden af. 7. Prøv noget nyt; messen byder på gratis sær-oplevelser fx SUP eller et prøvedyk? 8. Hold pauser i løbet af dagen. Nyd en forfriskning og saml kræfter. 9. Sammenlign tilbud. Med mindre der er et specielt rejsetilbud, du går efter, så snak med flere rejseudbydere og hør om deres rejsedetaljer og bedste priser. 10. Tænk dig om før køb. Det er nemt at lade sig lokke af spændende rejsetilbud, men man kan undgå at forkøbe sig ved at vente lidt, tage en (ekstra) tænkepause. Jeg glæder mig.

Læs mere:

Ferie for alle. Hele verden - Et sted