Seniormotion: Er dans, cykling, gang og gymnastik hver dag nok?

Af Marina Aagaard, MFT For nylig efter et foredrag for meget voksne, fik jeg en mail-rose (det glæder og giver ny energi) og et godt spørgsmål: Tak for dit gode foredrag. Jeg fik rigtig nok øjnene op for hvor vigtig motion er. Jeg er 68 år og går til seniordans en gang om ugen. Har ingen bil, så jeg cykler omkring. Nu er jeg begyndt at lave 10 minutters gymnastik hver morgen. Går tur med veninde en gang om ugen. Kan jeg tillade mig at spørge om det er nok (ellers vil jeg begynde i aktivitetshusets motionsrum 1-2 gange ugentlig)? 

Seniormotion

Spørg gerne. Det korte svar: Nej. Det middellange svar: Ja og nej. Det lange svar: Seniormotion TechnogymSenior fitness er et særdeles effektivt anti-aging tiltag. Foto: Technogym.

Varieret motion virker

Gåture, cykling, gymnastik og dans er alle tiders, så det skal man endelig blive ved med; man træner både motorik og grundkondition og dyrker det sociale. Og det burde jo næsten være nok  ...

Alligevel er 1-2 gange styrketræning pr. uge (i motionsrummet) anbefalet; 5 styrketræningsøvelser for de store muskler, hofter/ben, bryst og ryg (inklusive skuldre og arme), lænd og mave. 1 sæt (serie) a 10 gentagelser pr. øvelse er tilstrækkeligt de første 2-3 måneder. Så kan der øges til 2-3 sæt, 1 minuts pause mellem sæt; det giver ekstra effekt.  Grunden til anbefaling: Det er bedst at være på forkant helbredsmæssigt og styrketræning tager meget direkte fat i cellerne og er særligt effektivt til at forhindre for tidlig ældning, funktionstab og sygdom ? endnu mere effektivt end fx idræt og dans. Og ud over at forbedre velvære og sundhed, forbedrer styrketræning også energiniveauet, overskuddet, og præstationen i både hverdag og idræt markant. Her er et link til en hjemmeside med mere om Senior Fitness, artikler og link til videoer med øvelser:  www.seniorfitness.online Rigtig god træningslyst!