Slank med varigt vægttab: 10 ekspertråd til mindre kalorieindtag

Af Marina Aagaard, MFT Bedre form og vægtvedligehold? Undgå slankekure, diæter og særlige fødevarer. Fokuser på holdbare strategier, varieret spisning og mådehold. Det virker. Det er kort fortalt nogle af hovedbudskaberne i en nylig artikel om slankekure og metoder til at reducere kalorier, 50 ways to cut calories, af Len Kravitz, PhD, forsker, i det amerikanske fitness fagblad IDEA Fitness Journal.

Mindre kalorieindtag

Artiklen indeholder mange seriøse og effektive råd, nogle kendte, andre mindre kendte og interessante, så jeg er ved at oversætte alle 50 (en handout). Indtil da er her et lille udpluk (citat/referat) af hans råd til inspiration og motivation:

10 Koststrategier der fremmer vægttab og vægtvedligehold

  1. Find en balance med foretrukne fødevarer. Det er almindeligt at overspise sine yndlingsfødevarer. Identificer dine og forpligt dig til at nyde dem, men ikke overspise. ...
  2. Vær opmærksom på overvægt af morgenmadsstivelse. Mange mennesker under sig en bagel til morgenmad sammen med flødeost, kaffe og juice. Da en bagel i dag svarer til omkring fem skiver brød, bør du prøve en morgenmad med æggehvider, frugt og en kvart bagel i stedet. ...
  3. Vær opmærksom på, at nogle nul-fedt og lav-fedt [light] måltider har et ret højt antal kalorier. ...
  4. Overlev en buffet: Vælg kun de fødevarer, du virkelig nyder. Fyld op med grøntsager, frugter og salater, med dressingen ved siden af. ...
  5. Følg "En Reglen": Spis kun en servering af hver fødevaregruppe. Undtagelsen hertil er grøntsager. ...
  6. Hold øje med tilsat sukker (og de ekstra kalorier) i mange færdigretter herunder frosne middage, salatdressinger, brød og pasta-sauce. ...
  7. Vær opmærksom på din personlige sult-måler. Stop med at spise, når du føler dig tilpas, ikke overmæt. ...
  8. Hold dig væk fra noget, der siger "dobbelt" eller "tredobbelt." Hold dig fra alle måltider, der siger "supersize", "mega", "biggie" eller "jumbo". ...
  9. Pas på brødkurven. Brød-og-smør vanen kan tilføje hundredvis af kalorier til dit måltid. Faktisk indeholder et stykke hvidt brød med smør 116 kalorier - og brødet kan gøre dig mere sulten. ...
  10. Vær opmærksom på dit alkoholforbrug. Der er ikke noget galt med at nyde en drink af og til, men vær opmærksom på de kalorier du indtager.
Del gerne tips. Rigtig god fornøjelse.
Tilmeld dig nyhedsbrev her, så du får den komplette liste af særligt virksomme livsstilsråd d. 1.2. Den bringes ikke på blog, da den ifølge oprindelig US artikel er beregnet til direkte handout.