Julekalender låge 11: Sund og glad på 11 sekunder

Af Marina Aagaard, MFT Tag forskud på juleglæden: Åbn Verdens Nemmeste Sund og Glad Julekalender: I år indeholder hver låge en genial aktivitet, der kan udføres på cirka ½ - 3 minutter. Maksimum. Alle aktiviteter gør dig gladere og/eller sundere (næsten) øjeblikkeligt. At være glad er sundhedsfremmende og at være sund gør ofte glad. Julekalender låge 11 Marina Aagaard blog fitness sundhed Dagens "låge" aktivitet giver godt humør, kvikker op, virker smertelindrende, sænker blodtryk og er potentielt helbredende. Børn ler omtrentligt 400 gange om dagen, mens voksne kun gør det 15 gange. Det kan vi gøre bedre, men det kræver træning.

Le

Det er sundt. Latter eller et kraftigt grineanfald udløser kroppens naturlige kemikalier, såkaldte endorfiner, i hjernen. Jeg kan kun anbefale TruthFacts (bøger og hjemmeside). Find dine egne favoritter. Her er kun et lille udvalg af stuerene fakta. Udvid øvelsen: Le, grin, sammen med andre. Man er 30 gange mere tilbøjelig til at grine sammen med andre. Latter kan skabe en behagelig, afslappet atmosfære, der gavner kommunikationen, samarbejde og kreativitet. Selvom: Humor er vidt forskellig fra person til person, fra situation til situation og på forskellige tidspunkter af livet. Man griner ikke af de samme ting som barn og voksen. Forceret, kunstig, latter? Det kan (som set på nogen latterkurser, 'latteryoga') udvikle sig til spontan og ægte latter. Del gerne øvelsen. ♥ Rigtig Glædelig Jul ♥
Hvor lang tid varer et grineanfald? 11 sekunder? En gennemsnitlig varighed har jeg ikke kunne findet videnskabelig information omkring, men så i en Videnskab.dk artikel, at en mand grinede i 25 minutter i træk. Ud fra egne erfaringer til dato, ser det ud til at latteranfald ofte varer fra 5-20 sekunder til 2 minutter.
»Tragedy is when I cut my finger. Comedy is if you walk into an open sewer and die.« Mel Brooks
Videnskab.dk: Grineflip er fantastiske - også mod smerter Videnskab.dk: Hvorfor griner man, når noget er alvorligt? Videnskab.dk: Kan man dø af grin?