Weekend Morgen: I tågen ved Langesø, Djurland

Af Marina Aagaard, MFT Rex Aagaard er en hund efter vandreture. Morgen, middag og aften. Om morgenen er det særlig skønt: Man bliver klar til en ny dag på den gode måde og ser mere. Nu til morgen er Djursland igen hyllet ind i tågebanker. Det skaber et eventyrlandskab, som gør gåturen speciel og stemningsfyldt. Dagens morgengåtur foregår - efter en kort køretur i bil - ved Langesø mellem Ebeltoft og Feldballe på Djursland. Man kan gå rundt om søen ad Langesø Alle, Søvej og Stubbevej og retur ad hovedvej 21, Ebeltoftvej. Skøn skov, men man kan ikke komme helt tæt på søen, dels da store dele er privat ejendom (adgang forbudt), dels på grund af tæt krat og store kolonier af høje siv. Rigtig god weekend.