I spa i dag: Det gjorde du bare ikke?

I spa i dag. Fordi: Sanus Per Aquam, SPA, er lig med helse via vand. Spa aktiviteter med sauna og kolde bade fremmer fysisk og mentalt velvære.  Man går blandt andet i spa for at slappe af eller at restituere. Typisk med stilhed eller afslappende musik og ofte med dæmpet belysning og eventuelt levende lys.

I spa i dag

I dag lå jeg i saunaen med tykke stave af rustikt, dejligt duftende træ og en intens velgørende varme. Der var stille. En skøn afveksling til dagligdagens hektik. Ind kommer teenager. Frem tager hun en mobiltelefon??? Hun sidder ret op og ned og taster løs. Så lægger hun sig ned og taster lidt videre. Og tager også lige en selfie ... Det har jeg aldrig før set i et wellness center, da slet ikke inde i saunaen. Wellness anno 2017? Og hvad med mobilen?

I spa i dag Marina Aagaard blog wellnessDagens udsigt: Hyggekrog. Koldt kar. Sauna i baggrund. Foto: Lübker Spa, Djursland.

Jeg må have noget styrkende. Der er en gigantisk frugtanretning med kiwi, appelsin, blommer, æbler, bærer og bananer, men jeg prioriterer vand og en lækker, hed cool mint te (og før det æble te). Så er alle sanser vist betjent: Synssans, høresans (lyden af rislende vand), følesans, lugtesans og smagssans.

Dagens spa rutine

Af tidnød ingen bad i udendørs vildmarkskar i dag:
  • Fod massage; gå-ture på sten i koldt og varmt vand
  • Tropebrus; varmt eller koldt vand fra kæmpebrusehoved
  • Boblebad, blid massage med bobler
  • Dampbad
  • Sauna - og så:
  • Iskoldt kar.
  • Skiftevis. Sauna 15 min. Iskoldt kar 3 min. Fire eller fem gang i træk. En CWT, contrast-water-therapy favorit.
  • Dampbad (lige en ekstra tur, fantastisk)
  • Ingen tid til afslapning i relax loungen, men afslappende gåtur med hund i golfbane området.
Man (hud, muskler og humør) får det fabelagtigt af et spa besøg. Det er varmt anbefalet. Rigtig god weekend

Læs mere:

Sauna Sundhed Skønhed