Ferie for alle 2013: Fuldt hus og rejsefeber
Ferie for alle 2013
Ifølge Herning Folkeblad var der 20.319 gæster allerede om fredagen, mens lørdag traditionelt er dagen med størst besøgstal. Sidste år var der på de tre dage i alt 66.295 gæster og i år var der for fjerde år i træk igen over 60.000 gæster: 63.840.
Og messedeltagerne, som betalte 100 kroner per næse for at komme ind, var ikke kun ude for at snuse. Alene ét af rejsebureauerne solgte 350 rejser i løbet af de første to timer, 1700 i alt på messen og 3000 på internettet i løbet af weekenden.
Ifølge rejsebureauerne er top tre over danskernes mest populære charterdestinationer:Top 3 charterdestinationer
Mallorca, Spanien Kreta, Grækenland Alanya, Tyrkiet.Ferie konkurrencer
På messen var der i øvrigt masser af konkurrencer med præmier, der omfattede rejser og hotelophold ... og for de uden held i spil var der store rabatter på rejser, fra 500-2500 kroner ligesom mindst et selskab havde 'betal for 1, rejs 2'. Min vurdering er, at hvis man vil købe en rejse, kan det betale sig at tage på feriemesse. Et par herningensiske messedeltagere, der er vant til at handle, vurderer dog, at man året rundt kan opnå gode handler ved at søge efter tilbud og handle om prisen.Feriemesse gæsters favoritter
Ifølge Berlingskes messemagasin 'Rejser og ferie' var de besøgende interesseret i følgende rejsedistinationer i prioriteret rækkefølge:
- Sydeuropa
- Danmark
- Norden
- Asien
- Nordeuropa
- Australien og New Zealand
- Nordamerika
- Østeuropa
- Afrika
- Sydamerika
- Mellemøsten
Kør-selv, charter og adventure rejser
I kategorien Nordeuropa var Tyskland meget stærkt repræsenteret med mange stande og spændende destinationer fra nord (ved Flensburg) til syd med alt fra kultur, natur (cykling og vandring) og wellness.
Det er et rejsemål som varmt kan anbefales; ud over masser af interessante storbyer og romantiske småbyer og et utal af topklasse fitness- og wellnesscentre er der utallige attraktioner; besøg fx Stuttgart (Porsche og Mercedes museum), Ingolstatt (Audi museum) og Wolfsburg (VW og Bugatti Veyron museum) eller eventyrslottet Neuschwanstein i Sydtyskland.
På feriemessen var der stande for både de store charterselskaber, rejsebureauer med fokus på bare en enkelt destination, lande med generelle turistinformationer og tilbud samt stande for hoteller. Feriemessen havde 1031 udstillere fra flere end 30 lande med stande fordelt i 13 haller med temaerne Camping, Dansk Golfshow, Udland (Europa og Oversøisk), Danmark og Udeliv. Der var rigtig mange flotte stande, blandt andet standen med LeMans og Formel 1 rejser ... med en flittigt brugt F1-simulator.