10 Tips: Sådan kan du leve længere og sundere

Af Marina Aagaard, MFT Godt helbred handler om mere end kost og træning! 10 Tips En kort guide til et langt liv hedder en ny bog af den svenske forsker Bertil Marklund. Bogen handler om, hvordan man kan forlænge livet med sunde 10 år: Vær optimist, undgå stress og dyrk motion. 10 TIPS bog Bogen uddyber det, mange efterhånden ved: At et sundt helbred er tæt forbundet med motion, sund kost og at være ikke-ryger. Det mentale, en sød nattesøvn og mundhygiejne har imidlertid også stor betydning.

10 TIPS (bogens kapitler) til at få det bedre og leve 10 år længere 

1. Bevæg dig [fysisk aktivitet] 2. Brug tid på at samle nye kræfter [restitution] 3. Sov - søvn giver styrke 4. Nyd solen - men med måde 5. Spis dig sund og rask 6. Vælg det rigtige at drikke 7. Hav styr på vægten 8. Hold munden sund 9. Vær optimistisk 10. Brug hinanden - det har vi brug for [samvær og kram er sundt] Vil man forbedre sin sundhed, kan man med fordel tage fat i et enkelt af de punkter, der i ens egen hverdag aktuelt trænger til forbedring, og iværksætte en ny, sundere vane. Start med små, men regelmæssige (daglige) skridt, de kan gøre en stor forskel og være vejen til overkommelige, fornøjelige livsstilsændringer.
I artiklen "Inflammation af stress og siddesyge er vores tids pest?" (Viva, JP, 1.12.2016) fortæller den 71-årige forsker læge Bertil Marlund, hvad han selv gør for at holde sig sund: Jeg løber to gange om ugen i ca. en time, hvilket svarer til ca. 10 km. Jeg sætter tid af til det om eftermiddagen, så det ikke bliver for sent, hvilket kan forstyrre nattesøvnen. Jeg spiser mange grøntsager, nødder, yoghurt og bær hver dag, ligesom jeg sørger for at få lidt olivenolie dagligt (...).  Det eneste kosttilskud, jeg tager, er D-vitamin, som kroppen ikke selv kan danne. Jeg begynder om efteråret og slutter, når foråret begynder. Vi får ikke sol nok i vinterhalvåret i Norden, og netop lave niveauer af D-vitamin er også årsag til inflammation i kroppen. I sommerhalvåret bør man opholde sig i solen mindst 20 minutter hver dag uden solcreme. Ellers drikker jeg to kopper sort kaffe formiddag og eftermiddag, da det er en god antioxidant. Har jeg lyst til noget sødt, tager jeg et par tern mørk chokolade på mindst 70 pct. sammen med min kaffe. Og så drikker jeg ikke sodavand overhovedet.

Læs mere:

JP Interview: Inflammation af stress og siddesyge er vores tids pest? Bertil Marklund: 10Tips