Motivation? Citat: Du HAR tid - skyd IKKE skylden på hunden

Har du ikke tid til motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Et klassisk, lidt truende, men desværre ret rigtigt sundhedscitat. Vi har: Et liv. En krop. Man er nødt til at pleje kroppen for at få det bedste ud af livet. Ergo: Lad ikke dårlige undskyldninger komme i vejen for en bedre dag hver dag.

Skyd IKKE skylden på hunden

Bevæg dig nu. Fordi 1) det er dejligt og sundt, 2) 10-20 minutter kan være nok og 3) "Jeg har ikke tid" er de voksnes version af: "Hunden spiste mit hjemmearbejde".

Skyd ikke skylden på hunden Marina Aagaard blog motivation

Ikke tid?

Teksten så jeg på en plade i gulvet (mellem beton og glaspaneler) i Vejen Idrætscenter på en nylig Idan idrætskonference. Et fantastisk idrætscenter - med svømning, gymnastik og masser af anden sport samt fitness og styrketræning - fyldt med liv og bevægelse. Man får pludselig tid nok til motion.

Derfor endnu en gang: Skyd ikke skylden på hunden - eller noget andet for den sags skyld. Det er dit eget ansvar og når du står ved det, så sker der noget. God arbejdslyst : - )