Maratonløb: Er det usundt eller sundt?

Maratonløb? Er det usundt for kroppen at løbe maraton? lød en overskrift i den lokale avis. Skribenten, en motionsløber, fortsatte: Slitagen ved et enkelt maraton er så minimal i forhold til den enorme glæde og store tilfredshed det er, at stå med medaljen om halsen. Minimal slitage er nok en underdrivelse, mens enorm glæde har virkelig stor sundhedsfremmende effekt. Maratonløb Stockholm Fredrik Wass 26846597954 1e6242cee2 oStockholm Maraton. Foto: Fredrik Wass. PhotoPin.

Maratonløb tanker

Overvejer du at løbe maraton, eller er du i gang og spekulerer på om det er sundt? Alting med måde og det er nok fysiologisk set det sundeste, for der er slitage på kroppen ved langvarig, hård udholdenhedstræning.

Respons

Ud over optræningen, som skal være gradvis, regelmæssig og rigtigt doseret, er det afgørende, hvordan ens krop reagerer: Nogle kroppe reagerer godt og kan tåle utrolig megen træning (high responders) - nogle mennesker kan endda løbe flere maratonløb i træk og overleve det uden mén. Andre kroppe tåler ikke særlig megen stress, før de bliver overbelastede; flere har presset sig selv til at løbe maraton og er blevet svært overbelastede og skadede. Maraton træning kan være usundt og nogen forskning tyder på at selve maratonløbet er en stor belastning for ikke bare muskler og led, men også for immunsystemet og hjertet.

Sundt eller usundt?

Forskere har udtalt, at maratonløb er sundt. Andre forskere har udtalt, at det er usundt. Maraton træning kan være sundt; især som maratonløbere påpeger: Sundt for motivation og humør. At træne hen imod et mål er ofte en fordel også for motionister. For den enkelte kan det gå begge veje, men normalt kan man som løber mærke undervejs under optræningen, om kroppen og psyken overordnet reagerer positivt på belastningen. Skal man løbe et maraton bare for et løbe et maraton? Nej, det synes jeg ikke. Der er masser af andre aktiviteter, man kan kaste sig ud i, hvis man ønsker udfordringer. Bliver man oprigtigt glad ved at løbe maraton? Så må det være det, man gør. Jeg vil da anbefale, at man får et individuelt tilpasset program og prøver sig frem. Og er bevidst om, at der er risiko for øget slitage på kroppen, hvilket kan manifestere sig senere.

Farligt eller ufarligt?

Tidligere troede man, at det var farligt at træne meget. I dag ved man, at der skal endog meget store træningsmængder til for at eventuelle ulemper overgår fordele. Budskabet er i dag, at man skal næsten bare træne løs, fordi bevægelse er meget sundt: Det er langt farligere ikke at bevæge sig. De største risici forekommer, hvis man går for hurtigt frem, øger træningsmængden for hurtigt. Både over tid og akut: Opvarmningen sikrer en gradvis start, så kroppen bliver klar til aktiviteten fysisk og mentalt. Ergo: Gå gradvist frem med en passende progression. Varm op fx med roligt løb før højere intensitet. God træningslyst!

Maratonløb

Et langdistanceløb på 42,195 km (26.219 mil), Løbet blev skabt til minde om det sagnomspundne løb af den græske soldat Philippides, der løb som sendebud fra slaget ved Marathon til Athens, for at rapportere om sejren. Maraton var med som en af de originale discipliner i de første moderne Olympiske lege i 1896. Distancen blev i 1921 standardiseret og der afholdes mere end 500 maraton-løb over hele verden, hvert år.

Læs mere:

Pres din krop på den sunde måde Politiken. Maraton er ikke specielt sundt Er maraton sundt? Maraton og triatlon skader hjertet Djurslandposten: Er det usundt for kroppen at løbe Maraton?