Sund søvn for hjerne og krop? Sover du på den rigtige side?

Af Marina Aagaard, MFT Sov godt eller sov bedre: Er søvnen ikke som den skal være, kan det svare sig at finde metoder til at optimere søvnen, for den forbedrer sundhed og præstation. En overraskende nyhed omkring søvn. Det at sove på (venstre) siden kan være særligt gavnligt. Det går imod andre anbefalinger (i nogen fysioterapi), der anbefaler at man sover på ryggen for at minimere skæve belastninger på led. Sund søvn sov sundhed

Sund søvn sovestilling

Ifølge Z-Health: "Et forsøg publiceret sidste år involverede cool dynamisk MRI aktivitet, hvor de [forskerne] så på faktisk væske-bevægelse i hjernen under søvnen. Hvad de tydeligt så var, at sideliggende søvn, i modsætning til at ligge på ryggen eller på maven, faktisk skabte større afløb [fjernelse] af affaldsstoffer fra hjernen. Lige nu er forskerne i det forsøg begyndt at anbefale at behandling eller ligefrem som en del af forebyggelsesindsatsen mod Alzheimer's eller Parkinson's kan involvere at man meget, meget specifikt får folk til at sove på siden.

Læger har talt om dette i mange, mange år, fordi vi også ved, at hvis man sover på sin venstre side, kan dette ofte reducere problemer med fordøjelsen. Hvis du sover på din højre side, vil det forøge dem".

Det passer mange fortrinligt, fordi det føles naturligt at sove på siden. Selv har jeg endnu ikke nået at studere forsøget og har ikke hørt om det fra andre sider; derfor formidler jeg dette videre med forbehold. Det er dog interessant viden, som man kan undersøge nærmere og afprøve på egen krop. Forbedrer det søvn og sundhed, er det værd at implementere.


De senere års forskning og rapporten Søvn og sundhed har efterhånden gjort det almindeligt kendt, at ganske mange sover dårligt eller ligefrem lider af søvnsygdomme. Selv læste jeg første gang om det i forbindelse med research til søvnfremmende træningstips til kapitlet Motioner dig træt i bogen Søvnkuren af Lis L. Steffensen.

Det er frustrerende og trættende (!) at sove dårligt, derfor har jeg fundet flere søvntips.

Læs mere:

Z-Health: Sleep position for brain health Søvn og sundhed: Kan man træne sig op til at sove mindre - eller mere? Din sundhed: 20 Godnat Tips: Sov godt, sød søvn. Søvn og søvnpres: Sov dig sundere og i bedre form Sov godt eller bedre: Eksperternes tips til en sund søvn Sov dig slank og fit: Tre virkeligt gode grunde til at prioritere søvn
Foto: Sleep. Foto:  Rajesh panchal © freeimages.