Farlig fitness? De 5 farligste fitnessmaskiner

Børsen bad mig om at nævne de fem farligste maskiner i fitnesscenteret. Der er nu ikke tale om de "farligste maskiner", fordi styrketræningsmaskiner har den fordel, at de er relativt sikre og i vid udstrækning hjælper begyndere på egen hånd til at udføre øvelserne så sikkert som muligt i starten. De 5 farligste fitnessmaskiner bentræning i fitnessmaskine leg extensionTil gengæld passer ikke alle maskiner lige godt til alle kroppe og man træner hverken motorik eller balance i maskiner. Desuden er maskintræning ingen garanti for fejlfri træning; det er muligt at træne forkert, uhensigtsmæssigt, i maskinerne. Vær opmærksom ved valg og brug af eksempelvis følgende fem fitnessmaskiner.

De fem farligste fitnessmaskiner?

Disse fem er ikke farlige, men måske heller ikke de mest optimale med mindre formålet er bodybuilding eller specialtræning.

Bicepsmaskine (armtræning)

En maskine, hvor man sidder ned med armene foran sig, hænderne har fat i et par håndtag. Maskinens formål: Man kan træne forsiden af armene direkte, isoleret, uden at bruge andre muskler. Problem: Armtræningsmaskiner til forsiden af armene, biceps, låser armene foran kroppen, fikseret i en skulderbøjning (arme foran krop), og med albuer og håndled i en fastlåst bane. Det er derfor næppe en fordel at anvende den maskine ved skader og genoptræning. Mange oplever ubehag ved den maskine, især i yderstillingen, hvor armen er strakt; det fører til, at mange ikke strækker armene helt, så musklen trænes i et begrænset, forkortet bevægeudslag.  Mange sidder og hænger i maskinen, bøjer i ryggen, hopper i sædet og vrider i skuldrene, så andre muskler involveres. Løsning: Træn overvejende forsiden af armene stående (eller hængende) med frie vægte og stænger af forskellig art. Gerne i kombination med anden overkropstræning, som fx rygtræk og roning.

Dipsmaskine (armtræning)

Dips-maskinen til bagsiden af armene, triceps, giver mulighed for at lave en såkaldt dip-bevægelse - laves normalt frit hængende fra et par barrer - med mindre belastning end kroppens egen vægt. Problem: Armene er fikserede i en fast bane og det kan føles unaturligt og ubehageligt. Overarmen føres ofte langt bagved kroppen, hvilket kan være hårdt for (sårbare) skuldre. Også albuen og håndleddet er ofte i en uhensigtsmæssig stilling (bedre teknik løser en del). Løsning: Træn især armstrækninger og armøvelser stående med kropsvægt, frie vægte, stænger og udstyr af forskellig art. Gerne i kombination med anden overkropstræning, som fx brystpres.

Skulderpresmaskine

Maskine, hvor man fra siddende stilling presser armene op over hovedet. Formålet er at få hjælp til bevægelsen; man skal ikke styre armene og kroppen, så man kan potentielt løfte tungere. Problem: Mange skuldertræningsmaskiner tvinger skuldre, albuer og håndled ind i en fast unaturlig, ikke-individuel, bane, der kan føles ubehagelig. Desuden kommer mange til at bagoverbøje ('overstrække') håndleddene, så de belastes uhensigtsmæssigt. Løsning: Sørg for at maskinen passer til dig og pres med håndled omkring neutral stilling. Alternativt: Træn stående skulderpres med håndvægte - med rank holdning og håndled omkring neutralstilling; vægtene tillader frie bevægebaner og forbedrer balance og motorik.

Udad- og indadførermaskiner (hoftetræning)

En eller to maskiner, som har til formål at træne muskler på indersiden og ydersiden af hoften. Problem: Adduktormaskiner og abduktormaskiner er ikke 'farlige' og kan have anvendelse i specialtræning og genoptræning. Til gengæld udgør 'spild af tid' (lektor Morten Zacho, cand.scient) i disse maskiner en meget stor fare. Alt for mange - især kvinder - bruger lang tid i disse maskiner i forventningen om at slanke og tone inderlår og yderlår. Det sker ikke på den måde. Der er en minimal opstramning og intet fedttab; mange andre øvelser er langt mere effektive til at slanke og forme lårene. Samtidig er ab-ad maskintræningen meget lidt funktionel. De stabiliserende muskler i hoften har bedre af at blive trænet med et-bensøvelser og andre frie benøvelser. Løsning: Træn benbøjninger (squats), fremfald (lunges), udfald (sidelunges), step-up, et-bens dødløft og balancer.

Legextension maskine (lårtræning)

En maskine, hvor man sidder ned med hoften fikseret og vægtbelastning på underbenene. Formålet er at træne forlåret, knæstrækkeren, isoleret. En meget populær bodybuilding maskine. Anvendes også af og til i genoptræning med delvise bevægeudslag. Problem: Benene er låst fast og det sætter kroppens refleksmekanismer ud af spil. Man bliver stærkere, men i et låst miljø. Benene trænes mere funktionelt med sammensatte hverdags- og idrætsbevægelser, hvor belastningen ikke er begrænset til en muskelgruppe. Der er et hårdt træk i knæsenen; undgå den ved korsbåndsskader. Problem: Ukontrolleret hårdt spark op, hvilket kan medføre ubehag og overstrække knæet under belastning.  For lille bevægeudslag, så knæet ikke strækkes helt ud; så trænes den inderste del af lårmusklen ikke optimalt. Løsning: Træn især benbøjninger (squats) og hop (squat jump) og andre benøvelser. Maskin-alternativ fx benpres-maskinen; en maskine med en mere hverdagstro bevægelse.

Andre omdiskuterede maskiner:

Mavemaskiner og lændemaskiner: Fordelen ved maskinerne er, at man sætte vægt på og de er nemme at komme ind og ud af. Derimod er maskinerne til træning af mavebøjning og lændestrækning er ikke optimale til hverdagsfunktions- og idrætspræstationsfremme. Formålet er at træne kropsstammen, mave og lænd, med belastning, men bevægeudslaget er begrænset af maskinen, ligesom trækket og belastning kan irritere lænden. Ofte trækker motionisten med armene (og spænder nakke og skuldre), hvilket kan føles generende. Frivægtstræning er typisk mere hensigtsmæssigt for raske motionister. Det sagt, så kan maskinerne især i starten være en fordel for svage, ældre ældre og overvægtige, som har problemer eller ubehag ved at bevæge sig ned på gulvet eller ind i andet træningsudstyr. Eller bodybuildere, der ønsker variation og vægtbelastning.   Rigtig god træningslyst.