Fitness Leksikon

Velkommen til denne fitness blog og fitness leksikon og ordbog med sundhedsviden, træningstips og links samt oversættelser og forklaringer på udtryk fra fitness, styrketræning, holdtræning og fitness bøger, fitness blogs, videoer, podcasts og artikler.  Fitness leksikon ordbog forkortelser anatomi fysiologi metoder Marina Aagaard blog

Fitness Leksikon og Ordbog

Alfabetisk orden. Alle punkter har et link, der fører til mere om emnet. I nogle tilfælde meget lidt, i andre tilfælde meget omfattende artikler. I nogle tilfælde til udenlandske hjemmesider, i andre tilfælde til danske.

#


1 til 10  1 til 10 system er en metode, hvor man starter med at udføre 1 maksimal gentagelse. Man fjerner straks nok vægt til lige at kunne tage 2 gentagelser. Så fjerner man vægt til at kunne tage 3 gentagelser, og så videre indtil 10 gentagelser (Schwarzenegger & Dobbins, 1985). Forfatterne mener, at denne teknik stimulerer til muskelvækst, fordi musklen arbejder maksimalt hele tiden. 1O1 One-on-one. En-til-en. Benyttes om en-til-en træning. Personlig træning. 1RM En repetition maksimum. Det maksimale, man kan løfte en enkelt gang, 100 %. 4x4 Firehjulstræk. Eller: Norwegian 4x4. En metode til intervaltræning målrettet forbedring af maksimal iltoptagelse, VO2max. 5:2 Speciel delvis fastediæt, som fremmer vægttab, mens muskelmassen bevares. Man spiser normalt (sundt) fem af ugens dage og to af ugens dage, adskilte med mindst en spisedag imellem, faster man morgen og frokost og spiser en lavkalorie aftensmad på ca. 500-600 kcal. Ophavsmænd: Michael Mosley og Mimi Spencer. 5K    Fem kilometer (løb). 5 Tibetanere, De Yogaserie med fem øvelser, riter, som gentages op til 21 gange hver. Drejning samt bøj og stræk øvelser. 10K Ti kilometer (løb). 16:8 Meget populær faste type i 20'erne, hvor stadigt flere genforskere pegede på muligheden for længere levetid, longevity, via faste. 21 21's eller Platoon System er en bodybuilding teknik med delvise og hele repetitioner: 3 x 7 repetitioner i træk med halvt (start-halvvejs, halvvejs-slut) og fuldt bevægeudslag.

A


Ab curl Mavebøjning med fokus på den lige mavemuskel med minimal aktivering af hoftebøjerne. En traditionel rygliggende mavebøjning med krumning af rygsøjlen til ca. 30 graders bøjning af overkroppen op fra underlaget. Abs Forkortelse for abdominals (engelsk), mavemusklerne (latin): Rectus abdominis, den lige mavemuskel. Der er ingen øvre eller nedre mave, men fibre. Obliques internus abdominis, den indre skrå mavemuskel. Obliques externus abdominis, den ydre skrå mavemuskel. Transversus abdominis, den tværgående mavemuskel. Absolut styrke Styrke vurderet ud fra det faktiske antal kilo, der løftes (modsat relativ styrke). Løfter en 100 kg mand 100 kg og en 50 kg kvinde 100 kg, viser de 100 kg samme 'absolut styrke'. Men i forhold til deres krop/muskelmasse er kvindens relative styrke, i.f.t. kropsvægt størst. Abduktion Udadføring, væk fra kroppens midterlinie. Acceleration Meter pr. sekund i 2. potens. Hastighedsændring i løbet af en given tidsperiode. Accomodation Tilvænning. Et biologisk fænomen, som betyder at responsen, reaktionen på samme stimulus, aftager over tid. I træning betyder det, at træningen skal varieres og progredieres for at sikre fortsat fremgang. ACE American Council on Exercise. USA. International organisation som formidler viden inden for fitness og sundhed. Udgiver bøger og afholder fitness certificeringer. ACSM American College of Sportsmedicine. USA. International organisation som formidler viden om sundhed og træning og anbefalinger for træning og ernæring. Udgiver bøger og afholder fitness certificeringer. ACL Anterior Cruciate Ligament. Forreste korsbånd. Ledbånd i knæet. Adaptation Tilpasning. Af engelsk to adapt, at tilpasse (sig). Kroppen skal have tid til at tilpasse sig; træningen skal 'have tid til at virke'. Adduktion Indadføring, ind mod kroppens midterlinje. Armens eller benets bevægelse indad mod kroppen eller modsat ben. ADL Activities of Daily Living. Almindelig Daglig Levevis/livsførelse. Hverdagsaktiviteter, fysisk aktivitet. Advanced Øvet (niveau), for øvede, avanceret øvelse. AEE (Activity Energy Expenditure) Den del af energiomsætningen, der kommer fra fysisk aktivitet. Aerob Med (tilstrækkelig) ilt. Der er nok ilt til det aktuelle arbejde. Aerobic Af aerobic exercise eller aerobics. Tidligere også kaldt dance-exercise. Nu ofte kaldet puls eller diverse markedsføringsnavne. Populær og let tilgængelig form for holdtræning med fokus på træning af konditionen, med samtidig forbedring af koordinationsevnen. Lette eller svære serier med variationer af gang, jog, løb, hop, twist og overkropsbevægelser. Til musik og med løbende instruktion. Afferent Afferente, sensoriske, nerveimpulser, leverer input til centralnervesystem, CNS. Agility Agilitet, behændighed, og hurtighed. Træning, som træner reaktionsevnen og evnen til at accellere, decellerere og skifte retning. Et vigtigt element i funktionel træning og sportstræning. Trænes med specifikke øvelser relateret til sportens krav eller den trænendes ønsker. Agonist Den arbejdende, ansvarlige, primære muskel i en bevægelse. Agonisten er ansvarlig for begge faser i øvelsen, den koncentriske fase (musklen forkortes og bevæger leddet) og den excentriske fase (musklen forlænges og leddet bevæges retur til neutral). AIT Forkortelse for Aerobic Interval Training. Aerob intervaltræning med fokus på iltoptagelse, forbedring af VO2max. Airjack Eksplosivt sprællemandshop op i luften. Hop op: Arme og ben ud til siden. Land med samlede arme og ben. Beskrevet i bogen Holdtræning. Klik på link for videoklip. Aldring Processen, der ælder os: Aldersbetingede (endogene) påvirkninger: Indre langsomt fremadskridende forandringer, der omfatter ophobning af DNA-skader og mindsket reparationsevne. Aldersrelaterede (eksogene) påvirkningerYdre påvirkninger af cellerne (sol, kost, rygning, kosmetik, inaktivitet). Biologisk aldring er en kombination af indre forandringer (arv/gener) og ydre påvirkninger. Aldring kan ikke stoppes, men bremses væsentligt med fysisk aktivitet og sund livsstil.  Alternating  Skiftevis. En øvelse, hvor man skifter mellem højre og venstre side, arm, ben. Fx alternating superman eller  1-arm kettlebell swing alternating. AMA Ask Me Anything. Akronymet AMA betyder "spørg mig om hvad som helst", og det bruges ofte på sociale medier. AMA er en form for uformelt interview, hvor interviewpersonen er åben for spørgsmål fra offentligheden. AMA'er kan findes på det sociale medie Reddit. AMAP As Many As Possible. Et akronym, ord sammensæt af forbogstaver. Så mange som muligt. Antal gentagelser af en øvelse. Ofte på på tid; fx så mange armstrækninger som muligt på 2, 3 eller minutter. Aminosyre Organisk stof indeholdende nitrogen. Proteins byggesten. Amplitude Bevægeudslag, bevægelsens størrelse stor eller lille, fx fuldt bevægeudslag. Egentlig: Et signalniveau, et mål for det maksimale udsving væk fra hvilestillingen på en bølge. Altså 'udsving', hvilket visse steder er blevet brugt om bevægeudslag i træning. Range of Motion, ROM, er et mere udbredt udtryk. AMRAP Forkortelse for "as many rounds as possible" eller "as many reps (repetitions) as possible". Så mange gentagelser, repetitioner, eller (circuit) runder som muligt. Et CrossFit udtryk som refererer til intensive workouts, der udføres på tid; Et antal øvelser på tid eller et antal runder på tid. Anabol Opbyggende. Eksempelvis om anabol proces. Af anabolisme. Anaerob Uden (tilstrækkelig) ilt. Når træning fx bliver så anstrengende, at man ikke kan nå at danne nok energi med ilt. Så bruger kroppen anaerobe processer til at danne energi. Anatomi Læren om organismers, her under menneskets, opbygning og form. Viden om anatomi er fundamentalt som udgangspunkt for udformning af sund og effektiv træning. Animal movements Dyrebevægelser, der kan bruges i opvarmning eller specialstyrketræning. Fx and, abe, bjørn, frø, gorilla, krokodille, skorpion, edderkop, m.fl. Konceptet Animal Flow er baseret på disse bevægelser. Anoreksi Spiseforstyrrelse, anorexia nervosa, tvangsmæssig spisevægring, alvorlig potentielt dødelig sygdom. Kræver behandling. Antagonist Muskel med den modsatte bevægelse af agonisten, den primære muskel i en bevægelsesanalyse. Anterior Fortil på kroppen, anatomisk udtryk. Anti-aging Anti-aldring. Er ikke muligt, men udtrykket bruges om diverse strategier til at bremse aldringsprocessen, kosmetiske såvel som træningsmæssige og andre; m.h.p. at holde kroppen fx muskler og hud frisk (yngre) i længere tid. Nyere udtryk er 'well-aging' og 'right aging'. Antioxidant Et kemisk stof, der modvirker oxidation (anti-oxidant). Antioxidanter kan forebygge eller forsinke at stoffer og organer i kroppen bliver oxiderede, skadede eller ødelagte. Antropometri Læren om menneskets mål. Højde, kilo, omkreds og fedtprocent. App En app, apps i flertal, er en applikation, software, som kan downloades fra nettet til en iphone, smartphone, tablet (tavlecompumputer, ipad, kindle, o.a.), pc eller lignende. Der findes et utal af apps, programmer, om træning, fitness, løb, kost og motion. Der er både gode og dårlige. De bedste apps fungerer suverænt effektivt som et motiverende redskab, træningsdagbog og 'personlig træner'. Armbøjninger Populært navn for 'armstrækninger'. Den hårde del af øvelsen, den der giver muskeltræningen er armstrækningen. Derfor er det korrekte navn armstrækninger. Armstrækninger Kaldes også armbøjninger: Øvelse for arme, bryst og skuldre. Fra udgangsstilling på hænder og tæer eller knæ bøjes armene, albuerne, og strækkes igen. Der er mange variationer med diverse armstillinger for hhv. brystet (bredt) og bagsiden af armen, triceps (smalt). AROM Active Range of Motion, aktivt bevægeudslag. Arterie Blodåre, som fører iltet blod fra lungerne ud til musklerne. AT Anaerob tærskel (anaerobic threshold). Punkt hvor mælkesyreniveauet i blodet begynder at stige (markant). De anaerobe processer dominerer. ATG Ass to (the) grass. Bagdelen helt ned i squat. CrossFit udtryk. ATP Adenosintriphosphat, kemisk stof, musklens brændstof. Atrofi Af græsk a- 'u-' og trophe 'ernæring', 'føde'. Aftagende størrelse af et organ eller en celle. Ses ved underernæring, manglende brug, fx mindre bevægelse med alderen, skader eller sygdom. Ekstrem atrofi betegnes kakeksi (Den Store Danske). Attitude Især i fitness dance og hiphop; med holdning, stil, attitude. Også position i ballet.

B


Balance Definition: I.f.m. motorisk færdighed og præstation refererer begrebet balance til postural stabilitet, hvilket omfatter opretholdelse af en ligevægtstilstand, mens man er stationær eller i bevægelse (Magill, Anderson, 2014). Balancetræning gavner almen præstationsevne og er statisk eller dynamisk træning, der kan afvikles inde eller ude, med eller uden redskaber og med eller uden bevægelse. Ballistisk Kastet, eksplosiv bevægelse. Typisk ikke ført, svinget ukontrolleret. Bruges om fx huggende stræk; ballistisk stræk. Udtrykket bruges også til at betegne udførelsen i kettlebell øvelserne swing, clean, snatch, jerg. BAPS (board) Akronym for Biomechanical Ankle Platform System. Et vippe- og balancebræt, hvor man kan skrue halvkugler af forskellig størrelse under brættet. Barbell Vægtstang til montering med skiver. En klassisk OL Vægtstang, olympisk vægtstang er 220 cm, 50 mm Ø, og vejer 20 kg. Der findes også lettere fitness stænger på 10 og 15 kg. Barfodsløb Barefoot Running. Et program med barfodsløb. Generelt er løb i bare fødder naturligt, men hårdt på hårde underlag og kræver optræning. Barfodsløb er blevet udbredt i de senere år. Basic Basis (niveau), grundlæggende. Grundøvelse. Også slang for en som ikke har egen mening, men kun følger andre. Forkortelse for computersprog, BASIC, Beginners' All-purpose Symbolic Instruction Code. BB (Barbell) Forkortelse for barbell, amerikansk for vægtstang. BCAA Branched-chain Amino Acid. Aminosyrer med forgrenede sidekæder (BCAA). Kosttilskud; mere protein m.h.p. muskelopbygning (uden at indtage for meget energi). Beat Musikkens grundrytme, taktslag. At være på beat'et: At følge musikkens rytme. Bent-over Fremoverbøjet, som fx i bent-over rowing, fremoverbøjet roning. Link til Bodybuilding.com video. BFP (BF%) Body fat percentage. Procentdel kropsfedt (af kropsmasse). BFRE Blood Flow Resisted Exercise. Se okklusionstræning. Biomekanik Kroppens bevægelser og belastning af knogler, led og nervesystem. Bikram yoga En speciel form for yoga. Et 90 minutter langt program med 26 stillinger, asanas, der udføres i et 40 grader varmt rum. Fordele ifølge tilhængere: Øget blodcirkulation. Ulemper: Risiko for dehydrering og ubehag. Bilateral Begge lemmer, arme og/eller ben, arbejder samtidigt - modsat unilateral. Udtryk bruges sjældent, mest som begreb for 'modsætning'. Link til Den Store Danske definition. Biohacking Biohacking betyder, at man hacker et biologisk system eller en biologisk proces. Når man hacker, skiller man tingene fra hinanden og sætter dem sammen på en ny og bedre måde. Biohacking er en del af en voksende social bevægelse, hvor individer, grupper og foreninger udforsker og forbedrer biologien med udgangspunkt i en gør-det-selv-mentalitet (SDU). Blog Af weblog, hjemmeside logbog. Flertal blogs. En hjemmeside, der løbende opdateres med poster, indlæg, med kortere eller længere tekster, omkring et enkelt eller mange forskellige emner. En blog kan fx være i dagbogsform, artikelform eller nyhedsform. En blogger, er den der skriver eller redigerer en blog. Der findes et utal af blogs om fitness, træning, sundhed og kost skrevet af såvel lægmænd, som professionelle. Indholdet er af vekslende kvalitet, fra urigtig, usund, vildledende information til sjov, topmotiverende og/eller seriøs videnskabelig information. Det anbefales at tjekke kilden. Blok En del eller gruppe. Fx koreografidel på 4x8 taktslag. En styrketræningsprogramdel, del af eksempelvis blok periodisering (træningsplanlægning). Blood Flow Restricted Exercise, BFRE (eller BFR Training) Okklusionstræning. Træning ved lav belastning med afklemning, okklusion, af lemmerne med stropper eller lignende for at reducere blodets (venøst) tilbageløb. Det skaber et miljø i musklen som fremmer muskelstyrke og muskelvækst. Metoden er særligt velegnet ved skader, men kan være risikabel for visse målgrupper bl.a. de med blodsygdomme. Kaatsu er det originale koncept med særligt udstyr. BMI Body Mass Index. BMI = vægt (kg) : højde² (m). BMR Basal Metabolic Rate. Basalstofskiftet, hvilestofskiftet. Kroppens energibehov i hvile (tomgangsforbrænding). Bodyage Kropsalder. Et populært udtryk, der handler om funktionel alder. Ud fra statistikker kan man vurdere om man kropsligt ligger på niveau med jævnaldrende eller om man har slidt mere eller mindre på sin krop eller holdt den godt med fx sund livsstil og motion. Der findes forskellige metoder og tests, der bruges til vurdering af bodyage bl.a. muskelstyrketests og lungekapacitetstests. Der findes simple tests og avancerede tests. Fælles for alle er, at det bodyage tal man finder er et fiktivt tal, der alene kan bruges som en omtrentlig indikator for funktionsevnen. Det er ikke en præcis eller videnskabelig værdi, selvom de enkelte målinger kan være det. Bodybuilding Muskeltræning med henblik på at forme kroppen og opbygge større muskler. Fokus er harmoni mellem overkrop (V-form) og underkrop og forside og bagside med tydeligt markerede muskler. Body Mass Index (BMI) Vægt i relation til højde; tal til sammenligning med normer for kropsvægt og sundhed. BMI = vægt (kg) : højde² (m). Selvom der er usikkerhed, fx ved meget muskuløse, er BMI beregning udbredt i sundhedsvæsenet ifm. vejledning. Bodymind Eller mindbody. Træning med fokus på både krop og sind, med et indadrettet fokus. Fx yoga, tai chi og qi gong og mange kampsportsformer. BodyPump Et holdtræningskoncept og registreret varemærke under Les Mills, NZ. Muskeltræningsprogram med mange gentagelser og næste samme program i tre måneder. Bodytoning Styrkeudholdenhedstræning i holdtræning sammenhæng; holdstyrketræning. Med kropsvægt og redskaber som håndvægte, elastikker o.a. Stram op er et eksempel på et markedsføringsnavn for den form for træning. Bootcamp (boot camp) Oprindeligt af soldaters 'stroppeture' i militærstøvler. Nu et meget udbredt navn for diverse former for hårde træningsprogrammer, ude og inde, eller vægttabs- og fitnessforløb, der løber over en begrænset, intensiv, tidsperiode. Borg-skala En skala til vurdering af selvoplevet anstrengelse. Skabt af Gunnar Borg. Borg-skalaen er baseret på en tæt sammenhæng mellem graden af anstrengelsen og pulsfrekvensen under arbejde (træning). Skalaen går fra 6-20 (tilføjer man et 0 svarer det nogenlunde til pulsområdet fra hvile- til maksimalpuls 60-200). Borg udformede også en lidt anden CR10-skala (Cardiorespiratory) fra 0-10. BOSU Both Sides Up (og Both Sides Utilized). Markedsføringsnavn for en stor kuppelformet blå luftpude, der bruges til fitnesstræning, fx kondition, styrke, stabilitet og balance. Benyttes både i individuel træning og i holdtræning: BOSU-træning. Bounce Fjedrende jogging. Moderat impact aktivitet. Gang-variation snarere end løb. Link til Cambridge Dictionary definition. Bouldering Klatring som træning. Udføres på vægge/bjerge under 5 meter høje. Frit - oftest uden line og sikring - med måtte under. Populært i mange sammenhænge også større fitnesscentre og træningshuse. BP Bench press. Bænkpres. Rygliggende brystpresmed vægtstang og skiver. Link til bænkpres video, bodybuilding.com. Står også for: Blood Pressure, blodtryk, på engelsk. BPM Beats per minute. Antal taktslag i minuttet (musikrytme). Break Pause. Stop. Fx i undervisning, træning eller musik. Link til Cambridge Dictionary definition. Breakdown Nedbrydning. Undervisningsmetode, koreografiformidling. Nedbrud mentalt. Breve (brevis) Kort. Anatomi udtryk. Bridge (bro) Samlebevægelse. I koreografi, fx samling af arme. I musik om overgangsstykke. Bronkie Luftrørsforgrening. Del af lungerne. Broscience Af bro, forkortelse for brother, i betydningen ven eller gruppemedlem, og science, videnskab. Et nedladende udtryk, der referer til myter og misopfattelser, der videregives som værende fakta af lægmænd med begrænset viden. Udtrykket er udbredt i fitness og andre træningssammenhænge, hvor netop misopfattelser florerer i stort omfang. BS Back squat. Squat (benbøjning) med vægtstang på nakken. Link til barbell back squat video, bodybuilding.com. BT Blodtryk (eller BP, blood pressure). Blodets tryk på blodårernes, arteriernes, vægge. Blodtrykket afhænger af med hvor stor kraft hjertet pumper blodet ud og hvor stor modstand blodet møder i karsystemet, arteriernes vægge. Blodtrykket måles i mm kviksølv og normen er 120/08 mm Hg (op til 140/90 mmHg). Flere faktorer afgør om et givent blodtryk er risikabelt. De to tal angiver systolisk blodtryk, hjertets sammentrækningsfase, når hjertet pumper blodet ud, og diastolisk blodtryk, hjertets hvilefase, når hjertet fyldes med blod. For højt blodtryk, vedvarende, slider på hjertet og arterierne og er forbundet med en række sygdomme, fx hjertetilfælde og åreforkalkning. BTS Body Training Systems. Verdens største leverandør af konceptprogrammer, fx BodyPump, BodyCombat, BodyStep, BodyAttack, BodyBalance, BodyJam, Sh'Bam, BodyVive, CXWORX, RPM (cykling) samt Les Mills Grit Strength, Grit Plyo og Grit Cardio (høj-intensiv interval træning) og Born to move (børnetræning). Grundlagt af Les Mills, New Zealand. Build Opbygge. Kropsbygning, om krop eller metode. Opbygge koreografi, fx del-hel. Link til Cambridge Dictionary definition. Bulimi (bulimia nervosa) Spiseforstyrrelse, opkastning efter spisning, sygdom. Man kan ofte ikke se sygdom på kroppen (normalvægt eller let overvægt). Bulking (bulke) At få musklerne til at vokse, hypertrofere, via træning og målrettet diæt (kalorieoverskud). Bumper plates Af 'bump', bumpe eller støde ind i (dumpe ned). Vægtskiver til stænger til olympisk vægtløftning; skiver coatede med gummi, så de kan smides uden at ødelægge gulvet. I modsatning til almindelige jernskiver. Bursa Slimsæk, som nedsætter friktion i kroppen. Butt wink (buttwink) Af buttocks (eller but), bagdel, og wink, blink med øjet eller kort glimt. Butt wink udtrykket bruges af nogen trænere; når bækkenet tipper bagud, pelvic posterior tilt, under squat, så bagdel og haleben vipper nedad og lænden runder. En smule bevægelse er naturligt, mens en større bevægelse uden kontrol - under tunge løft kan være generende pga. et ujævnt træk på ryghvirvler og bruskskiver. Skyldes typisk manglende bevidsthed og kontrol, og evt. stramhed i væv (muskler eller led). BW (eller BWT) Bodyweight. Kropsvægt. Udtryk bruges blandt andet ifm. kraftpåvirkning i antal gange af kroppens vægt. Også anvendt som forkortelse i CrossFit. Bækkenløsning Graviditetsrelaterede smerter i bækkenet omkring skambenet og over korsbenet. De opstår i mindre eller større grad under graviditeten og fortsætter hos nogen i mange måneder efter fødslen. Smerterne forværres ved bevægelser. I visse tilfælde skal almindelig træning undgås. 98,5 % af alle med bækkenløsning bliver helt raske (www.altomboern.dk). Bemærk: Bækkenet bliver mere eftergiveligt under graviditeten, men bliver ikke løst, så betegnelsen er upræcis. 

C


C25K Couch to 5K. Fra sofaen, inaktivitet, til 5 km løb. Løbeprogram for begyndere. Cable Kabel (engelsk). Benyttes i forbindelse med kabeltræksøvelser, fx biceps cable curl. Calisthenics Muskeltræningsøvelser. Ofte med kropsvægt på gulv uden redskaber eller i stativer. Af engelsk. Callanetics Ældre form for gulvøvelser, muskeltræning, med små bevægeudslag. Kendt som 'opstrammende'. Små bevægelser er dog ikke i tråd med funktionel træning, der er den mest udbredte metode i dag. Callanetics eksisterer stadigvæk, men er mindre udbredt end tidligere. Opfinder: Callan Pinckney, USA. Caput Hoved, den tykke ende af knogle eller organ. Cardio Vedrørende hjertet, kredsløbs-, fx kredsløbstræning. Cardio phase: Et ældre udtryk for konditionsdelen af en aerobic time. Den del af træningen, hvor man målrettet arbejder med (forbedring af) kredsløbet. Cardiotræning Kredsløbstræning; især om konditionstræning på maskiner (i fitnesscentre). Caudalt Nedad (mod halen (cauda)), væk fra hovedet. Anatomi udtryk. CD Compact disc, mest brugte musikmedie til træning i 90'erne og 00'erne. CD, engelsk forkortelse for cooldown. CEC Continueing Education Credit, point til opdatering af instruktørbevis internationalt. Cervikal Vedrørende halsdelen af rygsøjlen. 7 nakkehvirvler, C1-C7. CFT CrossFit Total: Omfatter max squat, pres og dødløft. CFWU CrossFit Warm-up, opvarmning. Chassé Dans, aerobic og step trinkombination: Tre hurtig trin på rytmen 1-og-2. Typisk med forflytning. Chondromalacia Degeneration af ledbrusk, typisk på bagside af knæskallen (patella). "Tilstanden har haft mange navne, blandt andet chondromalacia patellae, som indikerer patologisk brusk på patellas ledflade. Men bruskforandringer er ikke årsag til symptomer. Bruskforandringer i knæet kan ses både hos personer med og uden smerter." Circuit Kredsløb. Træning i et 'kredsløb', dvs. øvelserne trænes i en fortløbende serie (næsten) uden pauser). Kaldes også cirkeltræning på dansk. Træningen foregår ofte i cirkelopstilling, men kan organiseres på flere måder. Circumduction Cirkelbevægelse fx cirkel med arm (skulderled) eller ben (hofteled). C&J Clean and jerk forkortelse, bruges fx i CrossFit. CKC Closed Kinetic Chain (træning): Lukket kæde. Træning med det distale segment, fjerne ende af kropsdel, fikseret. Ofte helkrops- eller multimuskeltræning. Anbefalet metode til knæ genoptræning (ACL skader). Udtrykket bruges også i glidetræning (gulvtæppestump-, slider-, glider- og slide board-træning), hvor der er en lukket kæde med underlaget. Clean Stød. Vægtløftningsøvelse. Climbing Klatring som sport, idræt og motion. Man klatrer med sele og reb, er sikret. Er blevet meget udbredt også i aktivitetscentre og visser større fitnesscentre. CLN Clean (stød) forkortelse, bruges fx i CrossFit. Closed-chain (Closed Kinetic Chain) Closed Kinetic Chain (træning): Lukket kæde. Træning med det distale segment, fjerne ende af kropsdel, fikseret. Ofte helkrops- eller multimuskeltræning. Anbefalet metode til knæ genoptræning (ACL skader). Udtrykket bruges også i glidetræning (gulvtæppestump-, slider-, glider- og slide board-træning), hvor der er en lukket kæde med underlaget. Clubbells Køller. Træningsredskab, der minder om baseball køller. Vægt fra 2,5-20 kg. Velegnet til især svingøvelser. Man kan træne med lav belastning og opnå høj kraftudvikling. Cluster set Sæt med indbygget, intraset hviletid, (intra sæt betyder inde i sættet, imellem repetitionerne). Det giver mulighed for mere vægt, flere reps og højere total tonnage (vægt løftet). For eksempel, i stedet for at udføre 4 sæt med 6 gentagelser, udfører man 4 sæt med 2 + 2 + 2 gentagelser med 30 sekunders intraset-hvile. Det skrives som: 4 x (2 + 2 + 2) 30 sek. intraset. CNS Centralnervesystem. Rygmarv og hjerne. Co-aktivering (co-activation) Antagonisten i en bevægelser kontraheres samtidigt med agonisten. COG Centre of gravity, tyngdepunkt. Columna Rygsøjle. Compartment (syndrom) Muskelrum (omgivet af fascia). Anatomi udtryk. Høres ved sjældne lejligheder i træning: Kronisk kompartmentsyndrom skyldes øget tryk i en af muskellogerne (muskel med omgivende bindevævshinde), i forbindelse med træning, hvor muskulaturen udvikler sig hurtigere i omfang end, hvad muskellogen kan følge med til. Det giver smerter ved øget belastning under træning - løb og anden udholdenhedstræning eller styrketræning - men kan også sjældent give smerter i hvile. Compliance Efterlevelse: I hvilken grad man efterlever de professionelles, fx i forbindelse med behandling, træning og andre sundhedsfremmende aktiviteter. Compound exercise Sammensat øvelse. Øvelse for flere muskelgrupper samtidig; multi-muskeløvelse. Condyl Knoglefremspring. Anatomi udtryk. Contraction Sammentrækning (engelsk). Udtryk bruges i dans og af og til styrketræning. Contralateral (engelsk tillægsord) ([kon?trah-lat´er-al) Relateret til, stammende fra eller virkende på den modsatte side af et referencepunkt, fx på kroppen. Modsætning: Ipsilateral. Convention Kongres, fx fitness kongres. Cooldown Nedkøling eller nedvarmning efter træning, 5-10 minutter ved lav, progressivt lavere, intensitet. Coretræning (core training) Kropsstammetræning (af core, kerne) med øvelser for især kropsmidten; mave og lænd, ydre og indre muskler med dynamiske maveøvelser og lænderygøvelser og statiske plankeøvelser. Count Tæl, tælling (eight-count, otter). Fx nedtælling som pep-talk i træning. Cranialt Opad, mod hovedet. Anatomi udtryk. Cross education Kryds uddannelse (af muskel). "Cross education" er en nervemæssig tilpasning defineret som øget styrke eller funktion i en utrænet kropsdel efter unilateral træning (træning med den modsatte side). Effekt er signifikant. Anbefaling: Mindst 18 ganges træning, hver dag, med kun 1-2 øvelser. Alternativt 6 uger med træning 3 x / uger. CrossFit Amerikansk træningskoncept opfundet af Greg Glassman med korte træningspas med høj-intensiv styrketræning med basisøvelser, kropsvægttræning, vægtløftning og sprinttræning. Ingen maskintræning. Fokus på dagens træningspas, WOD. Crosstræning (cross training) Blanding af forskellige træningsformer; fordel er alsidighed, varieret belastning. Eksempelvis svømning, cykling og løb (som i triathlon). Kan foregå indendørs og udendørs. CrP (CP) Kreatinfosfat, engelsk Creatinephosphate, bruges i energiproces til at danne ATP. CSA Cross-Sectional Area. Musklens tværsnitsareal. Udtryk benyttes i forsøg med styrketræning. Har betydning for muskelstyrke: Jo større tværsnitsareal, jo større potentiale for kraftudvikling. Cueing Instruktion, visuelt, verbalt eller manualt. Af engelsk cue, stikord. Curl (biceps curl) Bøjning (af et led). Bruges i øvelsesnavne, fx ab curl, biceps curl og hamstring curl. Cutting (to cut) At få musklerne til at fremstå som 'skarptskårne' ved at sænke kroppens fedtprocent gennem træning og diæt (kalorieunderskud).

D


DB (Dumbbell) Forkortelse for dumbbell, amerikansk for håndvægt. Decline Fald, faldende eller nedgang. Liggende på skråbænk eller hængende fra slynger o.l. med hovedet nedad. Eksempler: Decline bænkpres, decline brystpres, decline mavebøjning. Degeneration Nedbrydning (på engelsk generelt). Aldersbetinget nedbrydning (dansk). Celle-, vævs- eller organforandringer, der skyldes lokale forstyrrelser i stofskiftet ledsaget af nedsat eller ophørt funktion. Deload Aflaste. At træne med lavere belastning. Specialudtryk; anvendes i bl.a. bodybuilding, sjældnere i fysisk træning. Delts Forkortelse for deltoids (engelsk), skuldermusklen. Deltoideus træning (ExRx). Diastole Hjertets udvidelse. Klik på link for hjertekammer video. Distal Fri ende, væk fra kroppens midte. Anatomi udtryk. DL Deadlift. Dødløft. Forkortelsen bruges i CrossFit træning. DOMS Delayed Onset Muscle Soreness, muskelømhed 24-48 t efter træning. Kan ikke strækkes væk, mens almen stivhed kan reduceres med stræk. Dorsal Mod fod- eller håndryggen, mod rygsiden af kroppen. Double Dobbelt, en 'toer' eller 'to-repeater'. To sammenhængende gentagelser. Af engelsk, dobbelt. Bruges på dansk om spil med to spillere på hvert hold fx tennis og badminton. Dumbbell Håndvægt. Lille stang med små faste eller løse skiver eller vægt støbt ud i et. Metal eller vinylbeklædt (af og til stof o.l., men det bliver meget beskidt). Dynamic effort method (DE) Eksplosiv styrketræning. Udtrykket bruges i vægtløftning og styrkeløft om målrettet træning af eksplosiv styrke. Dynamometer Instrument til måling af styrke, kraftudvikling i bevægelser, i hænder og underarme. Det bruges fx i testning og genoptræningssammenhænge i fysioterapier, hvor det er ønsket at kunne måle den løbende udvikling af muskelstyrke. (Overskrift-link til kommerciel hjemmeside, ingen anprisning af produkter, blot til illustration af dynamometere). Dynamometer test, måling af muskelstyrke, diskussion. Dyspnø Åndenød, besværet vejrtrækning. Kan skyldes sygdom, fx KOL, eller høj-intensiv træning. Træningsintensiteten kan til dels vurderes ud fra hvor besværet vejrtrækningen er.

E


Ectomorf Kropstype: Slank knoglestruktur, slanke muskler og lav fedtprocent. Generelt. Barbara Honeyman Heath Roll og Lindsay Carter står bag den aktuelt anvendte metode til evaluering af kropstype. Den vurderer og scorer kropstype baseret på 10 forskellige målinger. Ifølge deres metode: Ektomorfi er "manglen på" [den begrænsede mængde] kropsmasse (kropsfedt og muskelmasse) i forhold til højden og bestemmes ud fra en persons højde og vægt. EDM Electronic Dance music. Populær club dance musik med mix, markant rytme og synthesizer tracks. Urban Dictionary: 128 BPM "big room" rage musik fra fx Tiësto, Hardwell med flere. Gode sites med EDM er: Soundcloud, Epidemic Sound og NCS. Effekt Resultat. I fysik defineres effekt som arbejde/tid. Måles i watt (W). Også navnet på et dansk muskelopstramningsprogram af Birgitte Nymann. EEA Essential Amino Acids, essentielle aminosyrer; kan vi ikke selv danne. Skal tilføres via kosten eller tilskud. Efferent Efferente, motoriske, nerveimpulser, output fra CNS, centralnervesystemet. Efterforbrænding EPOC, excess post-exercise oxygen consumption. Efter høj-intensiv træning bliver kroppen ved med at forbruge ekstra ilt længe efter træningen. EIM | Exercise is Medicine Amerikansk, globalt helbredsinitiativ startet af ACSM; har til formål at anspore og hjælpe læger og andre sundhedsfagfolk til at inkludere fysisk aktivitet i forbindelse med behandlingsplaner for patienter. www.exerciseismedicine.org. Ekspiration Udånding. Man ånder ud gennem næsen (i hvile) og/eller munden. Læs også om lungerne og deres funktion. Ekstension Strækning (extension) af et led (en kropsdel). Udtrykket relaterer til leddet (ikke til muskelbevægelsen). Ekstremiteter Kropsdele, lemmerne. EMOM Forkortelse for Every Minute On the Minute; en intensiv, tidseffektiv træningsvariation: Man starter hvert sæt, når et nyt minut begynder og udfører sættet så hurtigt som muligt med god form. Derefter kan man bruge resttiden - ikke mere end det - til pause.  Når næste minut starter, starter man på næste sæt. Endomorf Kropstype: Firskåren bygning med overvægt af fedtvæv. Generelt. Barbara Honeyman Heath Roll og Lindsay Carter står bag den aktuelt anvendte metode til evaluering af kropstype. Den vurderer og scorer kropstype baseret på 10 forskellige målinger. Ifølge deres metode: Endomorfi er relativ fedme eller magerhed som bestemt af summen af ​​tre hudfolder taget ved triceps, subscapular og suprailiac. Jo højere summen af ​​disse folder, jo højere endomorfi-score. Elevation Løft, hævning. EKG Elektrokardiogram. Registrering af hjertets slag. Ifm. fx træningstests, forskning eller sygdom. EMG Elektromyografi. Registrering af impulser ved muskelkontraktion. Endomysium Hinde omkring muskelfiber. Energibehov Det daglige energibehov afhænger af kroppens organers behov og er den mængde energi, man skal indtage for at kroppen kan fungere tilfredsstillende uden mangelsymptomer og sygdom. Energibehovet beregnes ud fra vurdering af basalstofskiftet og fysisk aktivitetsniveau (PAL, Physical Activity Level); daglig fysisk aktivitet samt træningsaktivitet. Voksne har typisk et dagligt energibehov på 10-14 MJ, men der kan være store variationer. Vil man vide mere om energibehovet, kan det beregnes ud fra en formel og normer. Enzym Komplekst proteinmolekyle. Katalysator i (kroppens) kemiske processer. EPOC Excess Post-exercise Oxygen Consumption. Efterforbrænding. Efterforbrændingen kan være høj (fx 30-40 % ekstra) efter høj-intensiv eller langvarig udmattende træning. Erector Strækker (latin), om gruppen af rygstrækkermuskler, erector spinae. Ergometer Apparat til måling af muskelarbejde under træning; fx ergometercykel eller roergometer. Ergometer kommer fra de græske ord ergon (ἔργον), der betyder arbejde , og metron (μέτρον), der betyder måle . "Ergometer" betyder derfor bogstaveligt "arbejdsmåler". ETM Elevation Training Mask. Masker som skal simulere højdetræning. Det gør de ikke pga. at tryk ikke er ændret, men begrænsningen af ilttilførsel styrker bl.a. åndedrætsmusklerne og VO2max øges i forsøg (Science of Sport). Eversion Udaddrejning, fodsålen udad. Excentrisk Muskelkontraktion, eller rettere muskelaktion, hvor musklen forlænges. Anvendes bl.a. ifm. styrkeudvikling og genoptræning for læg og albue(smerter) Exercise At træne, to exercise. En øvelse, an exercise. Af engelsk. ExRx Exercise Recommendations, forkortelse. Anbefalede øvelser eller anbefalet øvelsesdosis. Navn på stort amerikansk øvelseshjemmeside exrx.net. Ekstension (extension) Strækning. Stræk krop. Fx ryghævning. EZ-bar Buet, kort vægtstang til især armtræning. Kan føles mere skånsom for håndleddene. EZ er slang for ‘easy’. Oprindeligt havde stangen navnet Dymeck Curl Bar efter Lewis Dymeck, der fik patent på den i 1950, som et skånsomt alternativ til den lige vægtstang. I 1964 blev rettighederne solgt til fitnesspioneren Bob Hoffman, som markedsførte den som EZ Bar (kilde: Aktiv træning).

F


Facilitere Fremme. Lette. Gøre noget lettere. Failure Fejle, af engelsk. Til 'failure': Man løfter, indtil man fejler, indtil man ikke kan mere. Se for og imod 'training to failure'Bodybuilding.com. Fankick Cirkelspark i kampsport og combat fitness træning eller dance. Se ballet fan kick. Fart Fart er det samme som "speed" på engelsk. Fart er en skalar og angives derfor altid som et tal, og dette tal fortæller alene hvor langt objektet flytter sig pr. tidsenhed, i modsætning til hastighed, som er en vektor der angiver både hvor hurtigt objektet bevæger sig, og i hvilken retning. Måles i meter/sekund. 1 km/timen = 0,278 m/s. Vigtig parameter i træning. Gør øvelser sværere og mere intensive. En fordel for øvede, ofte en ulempe for begyndere. Fascia Bindevæv, bindevævshinde. Påvirker træning og påvirkes af træning. FFM Fat-free mass. Kropsmassen eksklusive fedtmassen, kroppens fedtfri dele. Fedtfri masse kan referere til alle væv, som ikke indeholder fedt. Fitness Egnet til overlevelse. Udtryk stammer fra cellebiologi. Betyder internationalt sundhed og træning med fitnesstræning evt. i fitnesscentre. Sundhedsstyrelsen definerer det som et samlende udtryk for fysisk præstationsevne, dvs. både aerobt, styrke, hurtighed m.m. Fiksator Muskel som fikserer, stabiliserer, en kropsdel, knogle, under bevægelse af en anden del. Stabiliserende muskel. Fleksion (flexion) Bøjning af et led. Flex Bøj. Spænd muskel. Kommer egentlig af flexion, fleksion, bøjning af et led, og for at leddet bøjes, skal muskel spændes. Udtrykket flex er udbredt i bodybuilding, hvor det fx bruges som slang 'flex' om at træne eller mere specifikt træning af biceps (men biceps musklen kontraheres og albueleddet flekteres). I dans bruges 'flex' fx om 'bøjning' af fodleddet, når foden føres opad; bevægelsen hedder dorsalfleksion og 'extend' bruges om plantarfleksion, når vristen strækkes. I fysioterapi ses fx udtrykket 'flexe' fingrene, bøje fingrene. Floorwork Gulvøvelser. Muskeltræning siddende og liggende på gulvet. Udtrykket er blevet brugt i workout (stram op) sammenhæng. Det er også udbredt inden for dans om gulvbaserede øvelser fx i moderne dans og hip-hop. FODMAP Fermentable Olige-, Di-, Mono-saccharides And Polyols: På dansk: F - Fermenterbare, som betyder, at kulhydrater nedbrydes i tarmen. O - Oligosakkarider, som er en gruppe af kulhydrater med op til ti molekyler. D - Disakkarider, som er en gruppe kulhydrater med to molekyler. M - Monosakkarider, som er kulhydrater med et molekyle. A - And (og) P - Polyoler, der er sukkeralkoholer, hvis navne tit ender på – ol. En diæt mod irritabel tyktarm er Low FODMAPS: Minimering af fx følgende: Monosakkarider: Er fruktose (frugtsukker), som for eksempel findes i: artiskok, asparges, frugt fra dåse, honning, pære, juice, tørret frugt, vandmelon, æble. Disakkarider: Er laktose (mælkesukker), som for eksempel findes i: mælk, fløde, is, myseost, mælkechokolade, syrnede mælkeprodukteR. Oligosakkarider: Er fruktaner (frukto-oligosakkarider) og galaktaner (galakto-oligosakkarider) som fx findes i: byg, hvede, hvidløg, løg, linser, pistacienødder, porre, rug. Polyoler som Isomalt, Mannitol, Maltitol, Sorbitol og Xylitol. Findes fx i sukkerfri pastiller og tyggegummi, avokado, brombær, kirsebær, blomkål, svampe. FOMO Fear Of Missing Out. Frygt for at gå glip af noget. Kan øge stress niveau. Frygt ikke. Tag det roligt. Skab egne oplevelser og oplev rigeligt. Endnu værre end FOMO er FOBLO, Fear of being left out; frygten for at blive ladt/holdt udenfor. Freestyle Fri stil. Ikke koreograferet. Ikke planlagt på forhånd. I modsætning til planlagt, koreograferet eller koncept-hold. Frekvens Hyppighed. Træningsgange per uge. Slag per minut (BPM). Antal per sekund (Hz). I styrketræning fx antal gange om ugen en muskel trænes. fx 2-4 op til fx 6 gange om ugen. Hyppighed er en væsentlig faktor, men intensitet og volumen, er lige så vigtigt eller vigtigere afhængigt af målsætningen. Gælder det vaneændring kan frekvens, stabil og kontinuerlig træning, være det vigtigste. FROM Functional Range of Motion. Det funktionelle, hensigtsmæssige, bevægeudslag. Frontalplan (dørplan) Lodret bevægelsesplan, fra skulder til skulder, bevægelser til side. FS Front squat (benbøjning med vægt foran) forkortelse. Forkortelse bruges fx i CrossFit. FT Fast twitch, hurtig sammentrækning (hvid muskelfiber). FTa, hurtig, hvid. FTx, endnu hurtigere, hvid. Funktionel træning Træning med henblik på hverdags- eller idrætsspecifik funktion. Funktionsevne En persons evne til at klare dagligdagens gøremål fysisk, psykisk og socialt. Fysiologisk skala Borgs 10-skala til vurdering af træningsintensitet. Udtrykket benyttes også om diverse 10-skalaer til vurdering af anstrengelse under træning. Fysisk aktivitet Ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen i skeletmuskulaturen, dvs. både ustruktureret aktivitet og mere bevidst, målrettet regelmæssig fysisk aktivitet (Sundhedsstyrelsen, 2011).

G


GHR Glute ham raise forkortelse. Øvelse for bagdel og baglår. GHD Glute ham developer forkortelse for en øvelse, der træner bagdel (glutes/gluteus maximus) og baglår (hamstrings). Glute ham developer, GHD, bruges også om en træningsbænk, der er udviklet til den form for træning. Som rygbænk, men ekstra tyk lårpude, så man kan læne sig frem. GI Glykæmisk Indeks. Tal for, hvor hurtigt blodsukkeret stiger efter indtag af en bestemt madvare. Tallet er baseret på en referenceværdi på 100 (ofte glukuse eller hvidt brød). Over 70: højt GI. 55-70: medium GI. Under 55: lavt GI (alt om kost). Glukose Sukker (stof), findes i naturen og i blodet (blodsukker). Glutes Forkortelse for gluteal muscles (engelsk), sædemusklerne. Især om bagdelen, gluteus maximus. Glykogen Glukose lagres i kroppens væv som glykogen. GPP General Physical Preparedness, forkortelse, egentlig fysisk fitness. Grand plié Dyb bredstående benbøjning (lig sumo squat). Grapevine Aerobic, pulstræning, trin, ud-kryds bag-ud-saml. Af engelsk for vinranke (snor sig). Gravitation Vægt, tyngde. Planeters gravitation kaldes tyngdekraft. GTG Grease the groove (smøre rillen): CrossFit metode med mange submaksimale sæt af en øvelse dagen igennem. GTO Golgi Tendon Organ. Golgi organeller, eller senetene, er med til at udløse den anti-myotatiske refleks. Afslapning af musklen.

H


H2H Hand to hand. Om kettlebell jongleringsteknik eller kampmetode. Hams Forkortelse for hamstrings (engelsk), gruppen af hasemuskler: m. biceps femoris, m. semitendonosus, m. semimembranosus. Hastighed  Vigtig parameter i træning. Gør øvelser sværere og mere intensive. En fordel for øvede, ofte en ulempe for begyndere. Fart er det samme som "speed" på engelsk. Fart er en skalar og angives derfor altid som et tal, og dette tal fortæller alene hvor langt objektet flytter sig pr. tidsenhed, i modsætning til hastighed, som er en vektor der angiver både hvor hurtigt objektet bevæger sig, og i hvilken retning. HEPA Health-enhancing physical activity.  Sundhedsfremmende fysisk aktivitet. Også navnet på et europæisk WHO netvæk, HEPA Europe, som på overordnet plan arbejder med promovering af ernæring, fysisk aktivitet og overvægt og transport og sundhed - igennem hele livet i alle sammenhænge. HI High Impact, fx HIA, high impact aerobic. Med svævefase, begge fødder over underlaget. En kraftpåvirkning under landingen, som tilsvarer 2-3 gange kroppens vægt. Heavy rope (træning) eller battle rope træning Lange, kraftige reb, som man svinger i diverse retninger og mønstre. Styrker muskler og kredsløb. Populært i såkaldt funktionel træning. Kom i gang med battle ropes (Men's Health). Heavyrope (sjipning) Specialsjippetove, gummirør fyldt med sand, til special sjipning. HF Hjertefrekvens, pulsslag per minut. HFmax, maksimal hjertefrekvens. High impact Høj vertikal (lodret) reaktionskraft; høj kraftpåvirkning ved landing. I almindeligt løb og hop er der en kraftpåvirkning som er 2-3 gange kroppens vægt. I gymnastik er det over 6-7 gange kroppens vægt. I atletikspring kan det være 10-13 gange kropsvægt. High responder Person med høj, god eller hurtig, respons, på træning. HIIPA High-intensity incidental physical activity. Høj-intensiv hverdags fysisk aktivitet. De seneste internationale retningslinjer anbefaler nu enhver form for bevægelse og motion - uanset hvor kortvarig den end måtte være. Princippet i HIIPA-træning er på linje med HIIT-træning (high intensity interval training); intervaller med høj intensitet, helt korte spurtintervaller ( 6 sekunder til 4 minutter) med hvilepauser hvert 30. sekund til hvert 4. minut. Stamatakis et al. (2018): Short and sporadic bouts in the 2018 US physical activity guidelines: is high-intensity incidental physical activity the new HIIT? HIIT High-intensity Interval Training. Høj-intensiv Interval Træning. Intervaltræning ved høj og superhøj intensitet. Dækker over mange forskellige metoder. Høj-intensiv træning forbedrer kondition såvel som en lang række sundhedsparametre. Skal doseres efter form, helbred og mål. HIRT High-intensity Resistance Training. Høj-intensiv styrketræning, fx område 6-8 repetitioner, tung belastning. HIRT er overordnet begreb, som kan dække over forskellige typer programoplæg. HISS High Intensity Steady State, høj-intensiv kontinuerlig træning. Intensitet: >90 % max. puls. Den højeste intensitet, du kan opretholde tiden ud. Varighed fx 30-45 minutter kontinuerligt. HIT High Intensity Training. Høj-intensiv træning. Konditionstræning med intensitet, ofte som intervaltræning. Også et ældre styrketræningsprincip, 1 sæt a 10-12 gentagelser pr. øvelse. Opfinder: Arthur Jones. Grundlæggeren af Nautilus firmaet. HLR Forkortelse for Hanging Leg Raise, hængende benløft. CrossFit forkortelse. Homøostase Ligevægtstilstand (konstant miljø). Hop High impact opspring. Dansk: På et eller begge ben. På engelsk betyder hop: Hink; hop på et ben. Jump er hop på begge ben. Horisontalplan Vandret bevægelsesplan, også transversalplan. HR Heart rate. Pulsfrekvens eller hjertefrekvens, HF. HRM Heart rate monitor. Pulsmåler; var oprindeligt (før år 2000) især en rem med føler ved hjertet samt modtager/ur. I dag ofte med måling ved håndleddet via wearables som pulsure, fitness trackere og smartwatches. HSPU Hand-stand push up. Armstrækning på hænder. Forkortelse bruges i CrossFit. HSQ Hang squat (eller clean eller snatch), CrossFit forkortelse. Stang starter 'hængende' omkring knæhøjde. Hybrid Sammensat. Fx hybridhold, der kombinerer to træningsformer såsom Spin'n'Pump eller Step'n'tone. Hyperekstension Overstrækning (Den Store Danske). Devs. strækning ud over normalstilling. Enten utilsigtet (som ved hypermobilitet) eller bevidst som i træning af lænden, hvor man bøjer bagover, øvelsen hyperextension i rygbænk. Hypertrofi Af græsk hyper, 'større' og trophe 'ernæring' eller 'vækst'. Forstørrelse eller forøgelse af et vævs eller organs størrelse ved forøgelse af de enkelte cellers størrelse (Håndbog i biologiske fagtermer). Årsager kan være rigelig ernæring, øget brug fx styrketræning eller hormonstimulation. Udtrykket bruges især i forbindelse med muskelvækst. Hyperplasi Af græsk, 'flere' og 'udvikling', 'dannelse'. Om vækst, der skyldes forøgelse af celleantallet i et væv (hyper- bruges enten om større eller flere). Hyperventilation Åndedræt stiger kraftigere end iltoptagelsen. Ses også ved svær angst (link Sundhed.dk). Hypo Mindre end normalt (Den Store Danske link). Hypotrofi Af græsk hypo- 'under' og trophe 'næring', dvs. 'underernæring'. Underudvikling af et organ, vævsreduktion. Ordet blev tidligere anvendt, men nu bruges betegnelsen atrofi i stedet (Den Store Danske). I plantelære betyder hypotrofi; en plante udvikles kraftigere på undersiden end på oversiden (Store Norske Leksikon). Hæmoglobin Proteinmolekyle (Hb), som transporterer ilten i blodet.

I


IADL Instrumentelle aktiviteter inden for ADL (hverdagsaktiviteter); ofte udadvendte aktiviteter såsom madlavning, rengøring og indkøb (link US NCBI definition). ICYMI In Case You Missed It. I tilfælde af at du ikke så det. Forkortelse bruges blandt andet i træningsblogs som undskyldning for at gentage et indlæg. IDEA Interesseorganisation for holdinstruktører, fitnessinstruktører og personlige trænere. Startet 1982. Stod for International Dance-Exercise Association, kaldes nu IDEA Health and Fitness Association. IF Intermittent fasting. Periodisk faste. Der er mange metoder, fx en dags faste og en dags normal (sund) spisning på skift. Det medvirker til at bevare muskelmasse modsat traditionelle længerevarende fastekure, der tærer på muskelmassen (Beginners Guide Healthyline link). IGF-1 Insulin-like growth factor 1 Et protein, som spiller en vigtig rolle for vækst i barndommen og som har en opbyggende, anabol, effekt også hos voksne. Hormonet kan regulere cellevækst og udvikling især nerveceller, fx i hjerne og muskler. IIFYM If It Fits Your Macros; oversat: Hvis det passer til dine makro(næringsstoffer). Udtrykket og forkortelsen refererer til at man sørger for at opfylde de relevante makronæringsstof behov (anbefalet mængde protein, kulhydrat og fedt) i henhold til ens behov og målsætning med overvejende sund mad, men også efter personlig præference; d.v.s. at man spiser sundt, men uden at være fanatisk - modsat 'clean eating', et diffust udtryk for at spise sundt og undgå (alt) usundt. IIFYM går ud på at man overvejende spiser sundt, men fejlfortolkes jf. artikler på nettet ofte, så kosten i stedet bliver overvejende usund. IIFYM artikel eksempel. Immunsystem Kroppens forsvarssystem. Immunforsvar. Impact Reaktion, indvirkning, effekt. Bruges ofte om reaktionskraft i landinger, fx low og high impact. Impact factor (IF) Gennemslagskraften af et videnskabeligt tidsskrift; det gennemsnitlige antal gange, der citeres aktuelle artikler fra et givent tidsskrift, hvilket indikerer tidsskriftets relevans. En impact factor afhænger af tidsskriftet og dets praksis, en JIF (journal impact factor) over 3-6 anses for god, en over 10 er excellent (JIF over 80 forekommer). In situ I anatomi, fx organ i oprindelig position, eller legemet i 'anatomisk normalstilling': Næse, fødder, håndflader fremad. Fra denne stilling beskrives al anatomi. Incline På skrå eller hældning (opad). Liggende på skråbænk eller hængende fra slynger o.l. med hovedet opad. Eksempler: Incline (skrå) bænkpres, incline (skrå) brystpres, incline benløft (for maven). Infektion Sygdomstilstand forårsaget af bakterier eller virus. Inferior Under, nedre. Anatomi udtryk. Inflammation Betændelsestilstand forårsaget af overbelastning. Inkontinens Problemer med at holde på vandet. Ufrivillig vandladning. Et udbredt problem blandt både kvinder og mænd. Kan i mange tilfælde afhjælpes med knibeøvelser. Innervere Forsyne med nerveimpulser. Insertion Fæste, hvor muskel fæster på knoglen. Inspiration Indånding. Man ånder ind. Via næse og/eller mund. Næsevejrtrækning i hvile er sundere (opvarmning/filtrering af luft). Intensitet Belastning på kredsløb eller muskler. En afgørende paramenter i træningsplanlægning. Høj intensitet forbedrer konditionen og høj belastning styrker musklerne - i modsætning til frekvens (der dog indirekte kan understøtte målsætningen). Inter Imellem. Anatomi udtryk. Eller: Imellem deltagere eller imellem træningspas. Intermediate Mellem (niveau). Middelniveau. Træning eller deltager. Engelsk. Interval Periode, opdelt træning med arbejds- og hvileperioder. På engelsk også: Intermittent. Klik på link for tabel over grundprincipper i aerob, aerob/anaerob og anaerob interval træning. Intervaltræning Træning i intervaller, moderat, høj eller superhøj intensitet. Der er utallige former og metoder. Defineret ved træning af en kapacitet, typisk konditionen; en intensiv arbejdsperiode efterfulgt af en restitutionsperiode (aktiv pause) gentaget et antal gange. Interwalk Dansk program og app med gang intervaltræning. Fra Center for Aktiv Sundhed. Intra Indeni. Anatomi udtryk. Eller: Inden i et enkelt træningspas. Ipsilateral (engelsk tillægsord) (ip'si-lat'?r-?l) På den samme side, med reference til et givent punkt. Påvirkende samme side. Synonym: Homolateral. Modsætning: Kontralateral. IU Inner unit. De dybtliggende, stabiliserende muskler. Et udtryk, der var meget udbredt i 00'erne i pilates og core training. Man brugte det til at differentiere mellem ydre og indre core muskler, inner unit. I dag bruges de udtryk sjældnere. Inversion Indaddrejning, fodsålen indad. InterWalk Intervaltræning gå-program til motion bl.a. mph. på forebyggelse af diabetes type 2. Af forsker Bente Klarlund Pedersen. Fra ½-1 time med intervaller 3:3 minutter (arbejde:aktiv pause). Iskæmisk Mangel på ilt (tilførsel). Isokinetisk Muskelkontraktion ved konstant hastighed med samme spænding. Isolation Isolationsøvelse. Øvelser for isolerede muskelgrupper i styrketræning eller dans. Isometrisk Statisk, muskelarbejde uden ledbevægelse. Kommer af græsk isos (samme/ens) og metria (mål/længde). Ses i stærkmandsøvelser, i coretræningsøvelser som planker og genoptræningsøvelser. Isotonisk Dynamisk, muskelarbejde med ledbevægelse. Isotonisk kommer af græsk isos (samme) og tonos ((muskel) tonus). Musklen har samme tonus, spænding, mens den ændrer længde under træningen. Men det er ikke helt præcist, derfor anvendes nu et andet udtryk: DCER, dynamic constant external resistance, træning med konstant ydre modstand (Fleck, Kraemer, 2004).

J


Jack Jumping jack. Sprællemandshop. Pulstræning trin, aerobic, basistrin (B6, jack). Fødder hopper ud og ind. Meget brugt kredsløbstræningsøvelse i fysisk træning. Jam Improvisation. Musik, dans, aerobic i fri stil. Jog (Jogging) Løb. Løbe i et jævnt, roligt tempo fx omkring 8-9 km/t, især regelmæssigt som motion. Pulstræning trin, aerobic, basistrin (B2 jog eller løb); på stedet eller med forflytning. Jump Hop. Opspring på begge fødder, landing på en eller begge fødder, fx squat jump. Joule Måleenhed for energi (energi = i stand til at udføre et arbejde). Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi. 1 joule (1 J) er defineret som 1 watt x 1 sekund eller 1 newton x 1 meter. Enheden er opkaldt efter den engelske fysiker James Prescott Joule.

K


KAATSU Træning ved lav intensitet med afklemning af lemmer. Se okklusionstræning. KAATSU er det originale japanske koncept. Kalorie Ældre energienhed. Varmemængde til opvarmning af 1 gram vand 1 grad. 1 cal = 4,184 J. 1 kilokalorie er 1000 kalorier: 1 kcal = 1000 cal. Kalorieoverskud Indtag af flere kalorier end der forbrændes. Forudsætning for optimal muskelopbygning. Kalorieunderskud Indtag af færre kalorier end der forbrændes. Forudsætning for vægttab. Kcal Kilokalorie, 1 kcal er 1000 kalorier. I mange tekster menes der 1 kcal, når der skrives 1 kalorie. 1 kcal = 4,2 kJ. kJ Kilojoule, energi måleenhed, 1 kcal svarer til 4,186 kJ. 1 kJ = 0,240 kcal. Kilokalorie 1000 kalorier. Forkortes kcal. Kraft Kroppen(s bevægelser) påvirkes af indre og ydre kræfter. Kapillærer Blodårernes fineste forgreninger. Katabol Nedbrydende. KB Kettlebell. Kuglelignende træningsredskab med håndtag. Forkortelsen bruges i CrossFit. Ketogen diæt  (Keto)Diæt med meget lavt indhold af kulhydrater med henblik på fx vægttab. Kettlebell Kuglelignende træningsredskab med håndtag. Girya. Russisk styrketræningsredskab. Kan benyttes til alle former for styrketræningsøvelser, men er især velegnet til svingøvelser, samt træk og stød. Fra 4-40 kg. Kick Spark. Ofte højt, strakt spark. Pulstræning, aerobic, basistrin (B5, (high) kick). Kiks Et slangudtryk for en meget lille vægtskive typisk mindre end 1,25 kg. En kiks, at betragte som en lille kage, med højt kalorieindhold og proinflammatorisk virkning. Riskiks, udbredte i diæter, er ifølge Fødevarestyrelsen heller ikke sunde hverken som mellemmåltid, i madpakken eller til morgenmad. Kinesiologi Læren om kroppens bevægelser. Kinetik Læren om legemers bevægelse som funktion af bestemte kræfter. Kinetisk Vedrørende bevægelse(senergi). Kneelift  Knæløft (gerne højt op). Pulstræning, aerobic, basistrin (B4, kneelift). Knæløft benyttes også i styrketræning i bl.a. hængende benløft for hofter og mave, samt i knæ op, siddende eller rygliggende coretræning. Kondital Kondition, maksimal iltoptagelse set i forhold til kropsvægt. Kontraktion Muskelspænding, muskelsammentrækning. Kontinuerlig Vedvarende, fortsat arbejde. Fx distance - eller udholdenhedstræning. Kontraindikeret Utilrådelig; visse forhold kan gøre en øvelse utilrådelig for visse udøvere. Koordination Samarbejde mellem CNS, nerver og muskler. Kortisol Et stresshormon - eller kamphormon. Øger stofskiftet og kropstemperatur, forbereder krop på arbejde. Kortison Stof som modvirker inflammation. kp Kilopond. Ældre enhed. Tyngdekraftens træk i massen 1 kg: 1 kp = 1 kg x 9,81 m/s2. 1 Newton = 0,10 kp. kpm: Ældre enhed: Fysisk arbejde, mekanisk energi, kunne angives i kilopond/meter. 1 kp x m = 9,81 Joule. 1 Joule = 0,10 kpm. Kraftmoment Kraft- eller drejningsmoment. En krafts påvirkning af et legeme i forhold til afstanden til et valgt punkt. I fitness forenklet: Belastning på/omkring et led i bevægelse. Krampe Muskelkrampe. Maksimal muskelkontraktion - udenfor viljens kraft. Den præcise årsag kendes ikke. Løsning: Forsøg at slappe af og strække muskel blidt. Kreatin Kreatin er et stof, der findes i kroppens muskler. Menneskekroppen kan selv syntetisere kreatin, men optager også en del gennem føden, primært fra kød og fisk. Kreatin lagres i skeletmuskulaturen, og bidrager til en mere effektiv anaerob energiomsætning, så man kortvarigt kan arbejde (mere) eksplosivt. Kropskomposition Kroppens sammensætning af fedtfri kropsmasse og fedt. KTE Knees to elbows. CrossFit forkortelse. Fra hængende løft, løftes knæ til albuer. KTP Dansk (sjælden) forkortelse for: Kroppens tyngdepunkt, hvor massen er samlet (på amerikansk COG, center of gravity). Om den stående stilling.

L


Laktat (eller lactic acid) Kaldes i træningsregi mælkesyre, selvom det ikke er det samme. Lateral Væk fra kropsmidte. Laterals Bevægelser væk fra kropsmidten. Udtrykket anvendes ofte om lateral raise eller side laterals, som forkortelse for skulder sideløft med håndvægte. Lats Forkortelse for latissimus dorsi (latin), den brede(ste) rygmuskel, 'vingemusklen'. LBM Lean Body Mass, fedtfri kropsmasse. Holdtræning Lår-baller-mave bodytoning. Lead  Engelsk. Føre an. I træning: Start (ben). Det ben, der starter serien af øvelser, trin. Leap Engelsk. Spring fra en fod til den anden. Et stort løbetrin. I gymnastik og dance. Lever  Vægtstangsarm eller momentarm (af engelsk). Fx long lever training, træning med lang momentarm, lang afstand fra belastningen til omdrejningspunktet. Ligament Ledbånd, forbinder knogle med knogle. Ligevægtsindtag Kalorieindtag som balancerer indtag med forbrug. LI Low Impact, evt. LIA, low impact aerobic. Uden svævefase, mindst en fod i kontakt med underlaget. LIIT Low-intensity interval training. Egentlig lav eller moderat intensiv intervaltræning. LISS Low-Intensity Steady State eller Low-Intensity Sustained-state training. Cardio, kredsløbstræning ved lav-moderat intensitet. 50-70 % HFmax. Longevity Lang levetid eller længere levetid, høj alder, via bl.a. livsstilstiltag som faste. En meget populær trend, der tog fart i 2020'erne. Longus Lang. Anatomi udtryk. Lounge En musik stilart, 'easy listening', tilbagelænet rytmisk musik, oprindeligt fra 1950-60'erne. Nu club og nu jazz-inspireret musik, der spilles i klubber og barer. Meget anvendeligt til holdstyrketræning. Ordet 'lounge' bruges af og til fejlagtigt om styrkeøvelsen lunge (også engelsk udtale). Low impact Lav reaktionskraft. Med lav(ere) belastning på knogler og led. Uden svævefase, mindst en fod i kontakt med underlaget. En kraftpåvirkning under fodisæt på ca. 1-1½ gange kroppens vægt. Low responder Person med lav, dårlig eller langsom, respons, på træning, typisk kredsløbstræning (maksimal iltoptagelsestest). LTPA Leisure Time Physical Activity, fysisk aktivitet i fritiden. Vigtig sundhedsfaktor. Baseret på tid, arbejde, og intensitet. Andre relaterede forkortelser: PA: Physical Activity, PADL: Physical Activity of Daily Living. Lumbago Lænderyg smerter, hold i ryggen. Lumbal Vedrørende lændedelen af rygsøjlen. 5 lændehvirvler, L1-L5. Lunge (øvelse) Fremfald eller udfald; oprindeligt pludseligt fremfald. Med engelsk udtale. Styrketræning: Øvelse: Fremfaldsskridt, bøjede ben. Krop flyttes med i bevægelse. Aerobic (puls) basistrin (B7, lunge): Støt strakt ben bagud uden forflytning af kroppen. Lunge(r), dansk udtale, er de(t) organer, hvor vejrtrækningen, respirationen, foregår. Lunge (organ) Åndedrætsmusklen, diagphragma, med flere skaber bevægelse og indåndingsluft trækkes ned i lunger (luft siver ind i blodbanen, og kultveilte siver ud i lunger) og udåndingsluft pustes ud. Luksation Ledskred. Skade, hvor ledflader forskydes fuldstændigt fra hinanden. Kan opstå af sygdom eller skade. LWF Lift Weights Faster. Generelt udtryk for at vægttræne med hurtige bevægelser. Omsat til koncept og markedsført af Jen Sinkler, USA (hjemmesiden p.t. inaktiv, i stedet link til Jen Sinkler tips på Cressey siden). Løbeøkonomi Den energi, der anvendes per kg legemsvægt til at løbe en km. Ved god løbeøkonomi bruges mindre energi til at udføre det samme arbejde (Sundhedsstyrelsen, 2011).

M


m Masse. Et legemes masse, tyngde, måles i kilogram (kg). Det lille m bruges også som forkortelse for meter. Maksimal Største. Kan være største frekvens, største iltoptagelse, største indsats. Maksimalpuls Den højeste puls, man kan opnå: Maksimal hjertefrekvens, HFmax. Den findes ved testning. Alternativt findes der flere formler, bl.a. 220-alder og 208-70%alder, til beregning af maksimalpuls, men med stor usikkerhed. March Aerobic (puls) basistrin (B1, march). Det grundlæggende gå-trin, der danner basis for utallige variationer og kombinationer. Økonomisk gang, som militærmarch i tempo omkring 5 km/t. Masterclass Inspirationsklasse med ekspert, fx en gæsteinstruktør. Udbredt inden for uddannelse og undervisning, fx skrivning, storytelling og musik. Også inden for holdtræning, hvor der findes masterclasses i alle holdtyper. Maximal effort method Råstyrke træning. Udtrykket bruges i vægtløftning om den tungeste træning (modsat submaximal og repeated effort). Maximus Stor eller største. Anatomi udtryk. MBL Holdtræning navn, mave-baller-lår træning. MCT Forkortelse for Moderate (intensity) Continous Training. Middelintensiv kontinuerlig træning (distancetræning). Forbedrer grundkonditionen. Mhp. forbedret VO2max har intervaltræning vist sig mere effektivt. Medial Mod kropsmidte. Medius Mellemste. Mesomorf Kropstype: Muskuløs bygning. Generelt. Barbara Honeyman Heath Roll og Lindsay Carter står bag den aktuelt anvendte metode til evaluering af kropstype. Den vurderer og scorer kropstype baseret på 10 forskellige målinger. Ifølge deres metode: Mesomorfi er muskelmasse i forhold til højden. Det bestemmes af bredden af ​​albuen og knæet, bøjet arm-omkreds korrigeret med triceps hudfold, og læg-omkreds korrigeret med medial læg-hudfold. MET Metabolic Equivalent of Task. Eller Metabolic Equivalents. Metabolisk ækvivalent. Beskriver iltoptagelsen, energiomsætningen. 1 MET svarer til energiomsætningen ved opretholdelse af kroppens funktioner, stofskiftet, ved fuldstændig hvile, også kaldet basalomsætningen, på hvilket tidspunkt kroppen forbruger 3,5 ml ilt per kilogram kropsvægt per minut, 1 MET. Under træning stiger ilforbruget, ved gang til 3-5 gange, 5 MET, af basalomsætningen og ved løb 8-12 gange, 8-12 MET. MET-værdierne vises i displayet på mange cardiomaskiner. Metabolisme Stofskiftet. De kemiske processer og reaktioner i kroppen; energiomsætningen. Stofskiftet består af: Basalstofskiftet, basal metabolic rate (BMR), føde-induceret termogenese (FIT) og fysisk aktivitet, physical activity level (PAL). MetCon (METCON) Metabolic Conditioning workout, CrossFit forkortelse for træning, der træner stofskiftet; sætter forbrændingen i vejret eksempelvis med henblik på fedttab. Det kan være cirkeltræning eller serier af øvelser i runder uden pause, træning på tid eller 'så mange repetitioner som muligt', AMRAP, as many repetitions (rounds) as possible. I MetCon træning anvendes ikke bare tid som mål, men kalorier: Cykelsprint indtil 10 kcal og så pause i 5 kcal, et antal intervaller indenfor 10 minutter. Metronom Mekanisk taktmåler, der bruges til at angive tempoet i et musikstykke. Den kan også bruges til at opretholde et ensartet tempo i en øvelse. Man kan også få en metronom app. Se blandt andre onlinemetronome.com. MetS z-score MetS z-score kombinerer flere kardiometabolske risikofaktorværdier til en enkelt score, herunder blodtryk, omkredsmålinger, blodglukose, HDL lipoprotein og triglycerider (Malin et al., 2013). De primære fordele ved brug af en kontinuerlig MetS z-score i vurdering af træningseffekt (udover VO2max) er todelt: (1) den anerkender, at der er et kontinuum for kardiometabolisk risiko i hvert individ, og (2) det giver et mere følsomt værktøj til at vurdere individuel respons på træning efter en træningsintervention. Ved at udvide vurderingen af ​​træningseffekt med MetS z-scoring er forskere bedre i stand til at fastslå de sande fordele ved et træningsprogram (Dr. Dalleck til ACE Certified Research). MFR Myofascial release (massage teknik). Løsning af stramme muskler og bindevæv med pres, især fx rulning med og på skumruller, massagebolde eller tennisbolde. MICT Moderate intensity continuous training (MICT og HIIT sammenligning). Kontinuerlig træning ved moderat intensitet fx distance træning fx gang, løb, ellipsetræner o.l. Mindfulness Opmærksomhed. Metode til træning af koncentration, øget opmærksomhed, og tilstedeværelse i nuet. Fremmer også afstressning og almen afslapning. Minimus Mindste. Mitokondrie Legeme i muskelcellen som udnytter ilten til produktion af ATP, muskelbrændstoffet, der bruges ved muskelkontraktioner. MI Moderate Impact, evt. MIA, moderate impact aerobic. Middel reaktionskraft. Mixed Blandet, generelt udtryk. Bruges også om fx mixed impact aerobic (puls). Om blandingstræningsformer bruges oftere 'hybrid'. MJ Megajoule. Det daglige energibehov beskrives i megajoule. 1 MJ = 1000 kJ. For voksne er energibehovet i området fra 10-14 MJ afhængigt af aktivitetsniveau. MMA Mixed martial arts. En fuld-kontakt kampsportsform, som tillader brug af både slag og greb, oprejst og på gulv, med teknikker fra en række kampsportsdiscipliner. Mobility Engelsk for bevægelighed. Anvendes om (hold) træning af smidighed og ledbevægelighed med både statiske og dynamiske stræk sammen med stabilitet (eventuelt styrke). Motion Motion bruges både i forbindelse med ustruktureret aktivitet og mere bevidst, målrettet, regelmæssig træning (Sundhedsstyrelsen, 2011). Motivation Interne og eksterne kræfter, der fremmer intentionen om en bestemt adfærd. Indre motivation: Af lyst. Ydre motivation: Af (en vis) pligt/tvang. Motor cortex Del af hjernen som har overordnet kontrol med bevægelser/motorik. Motorik Koordinationsevne. Motorisk neuron Motorneuron. Nervecelle der sender signaler ud til musklen (efferent). Move Bevægelse, at bevæge sig. Udtrykket bruges bl.a. om en bevægelse, a move, i dans. Af engelsk. Udtrykket høres også i fitness og dans i Danmark. MP Military press, forkortelse. Skulderpres med vægtstang foran krop/ansigt. MP3 Musikfil format. Det er et kompressionsformat til lydfiler. Det fjerner små nuancer, som det menneskelige øre ikke kan høre; MP3 filen lyder ikke helt præcis som originalen, men meget tæt på. En MP3 fil kan være op til 10 gange mindre end den originale fil. MU Motor unit, motorisk enhed, nervecelle samt tilhørende muskelfibre. CrossFit: Muscle up forkortelse. Hængende fra stang eller ringe, udføres en kombineret pull-up og dip (pres op), så man slutter i lodret armstrækning. Muskel Muskel, bindevæv og sener. Forkortes m. Flere forkortes mm. Muskelten Sansecelle, der registrerer længde- og spændingsændringer i muskel. Myalgi Muskelsmerter. Som (kronisk) sygdom kaldet fibromyalgi. Myofascial Release (MFR) Metode til at afspænde muskelfascier, reducere spænding, bl.a. ved brug af skumruller, foam rollers. Myoglobin Proteinmolekyle, som transporterer ilten i musklen. Myosin Det ene, tykke, protein i musklens kontraktile element.

N


N Newton (enhed). Kg x m/s2 Den kraft, der giver massen 1 kg en acceleration på 1 m/s2. Læs også om Newtons tre love. Fysiske love med relevans for bevægelse. NEAT Non-Exercise Activity Thermogenesis, ikke-træningsrelateret aktivitet termogenese (forbrænding). Småaktiviteter, som øger forbrændingen; trippen med fødder, trommen med fingre, at rejse sig eller sætte sig på en stol, at gå eller slentre omkring. NEAT aktiviteter har betydning for vægtvedligehold og sundhed, og kan give vægttab. NEPA Non-exercise physical activity. Fysisk aktivitet, som ikke er træning. Dagligdags aktiviteter som at stå, tage trapper, husligt arbejde, havearbejde etc. Nerve Impulsledende væv. Nervecelle. Forkortes n. Flertal forkortes nn. Neuralt drive Mængden af nerveimpulser til en muskel. Neuron Nervecelle. NI Non-impact, uden reaktionskraft; stationære øvelser som balancer og gulvøvelser. NIA Neuro Integrative Action. Bodymind træning, mindful specialdans. Opfundet af Debbie og Carlos Rosas, USA. Non responder Person med lav, dårlig eller langsom, respons, på træning, typisk kredsløbstræning (maksimal iltoptagelsestest). Et upræcist udtryk, for der vil være en eller anden grad af respons på et eller flere områder; et andet, bedre udtryk er low responder. Nordic Walking Stavgang. Rask gang med stave (som skistave) i hænderne. Øger træningseffekten. Nudging Adfærdsdesign. Handler om at bevæge folk til bedre vaner (kost, motion, rygning, trafik, hygiejne) med deres vilje (i stedet for mod egen vilje). Et puf (nudge), som søger at påvirke menneskers adfærd uden at fratage dem deres valg. Eksempel: Gør det let at finde trapper i en bygning. Håndvaske på gangene i hospitaler, for man ikke springer hygiejnen over i andres nærvær.

O


OAC Forkortelse for One-Arm Chin-ups. En-arms kropshævning (undergreb). En-arms (og et-bens) kropsvægttræning er effektiv styrketræning. OAP Forkortelse for One-Arm Pull-ups (eller One-Arm Push-ups). En-arms kropshævning (overgreb). En-arms (og et-bens) kropsvægttræning er effektiv styrketræning. OBLA Onset of blood lactate accumulation. Tærskel, hvor mælkesyre-produktionen stiger drastisk. OE Overekstremiteter, arme. OHP Overhead press. Skulderpres med stang foran kroppen med fødder i bredstående (eller eventuelt siddende). En version er military press med fødder samlede. OHS Overhead squat, forkortelse. Dyb squat udført med vægtstang i strakte, låste, arme over (eller bag) hoved. Armene holdes i samme stilling øvelsen igennem. Øvelsen kan også udføres uden vægt, hvilket stadig kræver ekstra aktivering af bagsidemuskler; udmærket til kropsvægttræning og fortræning til vægtøvelser. OKC Open Kinetic Chain. Åben kæde. Træning med det distale segment, fjerne del af kropsdelen, frit (ikke fikseret). Eksempelvis: Leg extension, benspark, i maskine. Okklusionstræning Træning ved lav belastning med afklemning af lemmerne med stropper eller lignende for at reducere blodets (venøst) tilbageløb. Det skaber et miljø i musklen som fremmer muskelstyrke og muskelvækst. Metoden er særligt velegnet ved skader, men kan være risikabel for visse målgrupper bl.a. de med blodsygdomme. Andre navne for træningen er Blood Flow Restricted Training, tourniquet-træning og Kaatsu, som er det originale koncept med særligt udstyr. Open-chain (Open Kinetic Chain) Åben kæde. Træning med det distale segment, fjerne del af kropsdelen, frit (ikke fikseret). Eksempelvis: Leg extension, benspark, i maskine. Ortoreksi Spiseforstyrrelse. Ortoreksi, af latin, betyder ”korrekt appetit”; når en sund livsstil bliver usund. Et forstyrret syn på mad. Man er optaget af at efterleve en livsstil med sund kost. At leve ”sundt” tager dog over i en sådan grad, at det påvirker personens liv negativt både fysisk, psykisk og socialt. Os Knogle. Osmose Væske- og gasvandring gennem porøse vægge og hinder. Otter Holdtræning betegnelse for 1 x 8 taktslag, en frase, verselinje. Tilsvarer 2 4/4-takter. OU Outer unit, de ydre muskler. I 00'erne brugte man ofte udtrykket i pilates og core training til at differentiere mellem ydre og indre core muskler, inner unit. I dag bruges de udtryk sjældnere. Overbelastning / overbelastningsskader Skader, der opstår over tid, fx mange gentagne løft med fejlstilling. Overkompensation Et psykologi udtryk, der bruges om at overkompensere (forskellige adfærd) for en følelse af mindre værd. Udtrykket ses også i træning om, at kroppen efter træning og restitution overkompenserer. Udtrykket superkompensation bruges dog oftere: Krop reagerer på træning ved at blive stærkere. Overload Overbelastning, ekstra belastning, for at skabe fysisk fremgang.

P


PA Physical Activity, fysisk aktivitet. Andre relaterede forkortelser: PADL: Physical Activity of Daily Living. LTPA: Leisure Time Physical Activity. Pace Tempo, intensitet. Pace bruges ofte i løb (pace tabel). Skynde på, presse deltagere. PADL Physical Activity of Daily Living, fysisk aktivitet i hverdagen (hverdagslivet). Andre relaterede forkortelser: PA: Physical Activity, LTPA: Leisure Time Physical Activity PAL Physical Activity Level. En persons daglige aktivitetsniveau udtrykt som et tal, der kan bruges til beregning af en persons totale daglige energiforbrug. Når basalstofskiftet er beregnet, ganges det med tallet for generel aktivitet sammen med eventuel træning. Paleo diæt (Paleolithic diet) Stenalderkost. En kost med fisk og magert kød, grøntsager, frugt, nødder og frø og ingen mælkeprodukter, næsten ingen korn, ingen salt eller sukker. Paleo diæt ideen kan spores tilbage til 1975 (i en bog af Walter Voegtlin), blev videreudviklet af Stanley Boyd Eaton og Melvin Konner og populariseret af Loren Cordain i hans bog The Paleo Diet fra 2002. Paleo diæten har mange tilhængere, men også mange kritikere. Palmar Mod håndfladen. Anatomi udtryk. PAP Post-Activation Potentiation. Opvarmning, opvarmningssæt og så 1 rep. (1 x 1) med maksimal belastning. Så pause 7 (8-12) minutter. Dernæst normale sæt og rep. Det tunge løft gearer nervesystemet til at kunne løfte mere (flere repetitioner). Metoden kan anvendes af veltrænede til at komme videre, ud af et træningsplateau. Cluster sæt kan være bedre end almindelige sæt (Science for Sport). Partiel Delvis. I fitness ofte om øvelser, repetitioner, med delvist bevægeudslag, partial range of motion, og partial reps. Pattern Mønster. Bevægelsesmønster eller form. Engelsk. I dans går man fx ud fra Laban notation. PC Power clean, forkortelse. Brugt i CrossFit. Peak contraction Muskelspænding (ekstra) i topposition. Klassisk bodybuilding princip. Næppe relevant i sports-specifik træning. Pec deck Styrketræningsmaskine (deck) til træning af brystmusklerne (pectoralis). Pecs Forkortelse der bruges om pectoralis major (latin), den store brystmuskel. Pennationsvinkel Muskelfibervinkel - muskelfibrene med en vinkel (pennationsvinklen) er tilhæftet seneblade, der er indlejret i musklen. Periodisering Variation, pulsering, i træningsplan. Pertubationstræning Af per- og afledning af lat. turbare, at 'bringe i uorden, forstyrre'; mindre, forstyrrende effekt i et fysisk system i ligevægt (Den Store Danske). [Man] arbejder på ujævnt underlag og udsættes for uventet ydre kraftpåvirkning. [Man] skal reagere hurtigt og funktionelt med kompenserende bevægelse. (Dansk Sportsmedicin, nr. 2, Maj, 2002). Metoden bruges i neuromuskulær træning med henblik på at optræne knæstabilitet, fx for at forebygge korsbåndsskader. Pilates Speciel muskeltræning med eller uden redskab. Af: Joseph Pilates. Pilates gulvøvelser uden redskab kaldes mat exercise. Piloxing Holdtræning. Mix af fitness boxing, pilates og balletøvelser. Opfinder: Viveca Jensen, USA. Planer Kroppens bevægelser bevæger sig i tre overordnede anatomiske planer; sagittalplan (fremad-bagud), frontalplan (sideværts) og transversalplan (vandret plan). Pitch Tonehøjde. Pitch kontrol. Knap til justering af musikkens hastighed (holdtræning). Plantar Mod fodsålen. Anatomi udtryk. Man kalder det plantar fleksion, selvom man strækker vristen. Point i dans. Plateau Træningsplateau. En stilstand eller udjævning i træningseffekten, fremgangen. Plié Benbøjning i bredstående. Plyometri Af græsk plio, længere, og metric, mål. Plyometri (træning) refererer til forlængelse af musklen, den eccentriske fase, som udnyttes til at øge kraften i den efterfølgende koncentriske fase. Natalia Verkhoshansky, "Plyometrics are the exercises in which the pliometric (eccentric) regime is used to increase the power output of movement". Plyometrisk træning Spændst eller Springkrafttræning, eksplosiv styrketræning med fokus på hastighed. Trænes fx med 30-45 % af 1RM belastninger. PNF Proprioceptiv Neuromuskulær Facilitering. Muskelaktiverings- og strækteknik. Podcast Navnet er dannet af betegnelsen for Apples mp3-afspiller, iPod, og af det engelske ord for at udsende radio, broadcast. Nu bruges udtrykket "pod" i betydningen "Personal On Demand" (casting). En podcast er en (gratis) digital lydfil, som du kan downloade og lytte til on-demand. Podcasts kan indeholde musik, men indeholder oftest monolog eller dialog, som det kendes fra radioen. Du kan lytte til podcasts via din smartphone, computer eller tablet, hvis du har en app til det. Har du iPhone eller iPad, er der allerede en podcast app. Har du android kan fx downloade Podimo (også til iPhone) eller Spotify, der begge har gratis og premium versioner. Du kan høre podcasts, lige når du har lyst, og der er programmer om næsten hvad som helst, også fitness, træning og løb fx Runcast. Nogle af programmerne har været sendt på radiokanaler. Andre programmer laves udelukkende med henblik på at blive udgivet som podcast.  Der ligger næsten 2.500 dansksprogede podcasts i iTunes Store. Point Danseudtryk. Stræk, fx "point foot", er plantarfleksion af fod. Posterior Bagtil på kroppen. Postural Vedrørende kropsholdning, den oprejste stilling (af engelsk posture). Power Udvikling af kraft og hastighed på samme tid. Powerlifting En international sportsgren med squat, bænkpres og dødløft. På dansk: Styrkeløft. Det handler om at løfte mest muligt en enkelt gang. Powerwalking Intensiv gangtræning med høj hastighed og kraftige armbevægelser. Træningsgang. PP Push press, forkortelse. Skulderpres med håndvægte, som accellereres af ben. PR Personal record. Personlig rekord, bedste resultat. Public relations, reklame. Press Pres. Pressebevægelse. Fx leg press, bench press, shoulder press. Profund I dybden. Anatomi udtryk. Profylaktisk Forebyggende (profylakse, forebyggelse). Eksempelvis: Sygdomsforebyggende, skadesforebyggende træning. Progressiv Gradvist stigende (progression). Faktorer er øgning af intensitet (belastning), volumen (samlet mængde) og/eller densitet (træningstæthed per tidsenhed (pausevarighed)). I bodybuilding sammenhæng nævnes også time under tension, TUT, hvor længe musklen spændes. Propulsion En kraft som skubber noget fremad (fx opad). Bevægelse med svævefase, udtrykket benyttes i steptræning teori. Engelsk. PROM Passive Range Of Motion, passivt bevægeudslag. Med ydre hjælp. Progression Fremgang eller fremgangsmåde. Øgning. Se også progressiv. Pronation Indaddrejning; mod hånd- eller fodfladen. Proneret Maveliggende (af engelsk prone), eller indaddrejet. Eller: Vendt mod 'mavesiden'. Hænder eller fødder indadvinklede. Protein Makronæringsstof, der er opbygget af aminosyrer. Har bl.a. til funktion at opbygge og reparere kroppens væv. Se også: Protein indtag og timing: Virkning på styrke og hypertrofi. Proximalt Mod roden, ind mod kroppens midte. PSN Power snatch. CrossFit forkortelse. PU Pull-up, kropshævninger. Kan også betyde Push-up, armstrækning. Uheldigvis samme forkortelse for to modsatrettede øvelser. PU Push-up. Engelsk. Armstrækninger. Forkortelse benyttes i CrossFit. Pull (pulling) At trække. Pull movements er trækkebevægelser, man trækker noget eller sig selv; fx roøvelser eller pull-ups. Modsatte bevægelser er push movements. Pulsreserve Den maksimale puls minus hvilepulsen. Dvs. det 'pulsområde', man har til rådighed, fx til fysisk træning. Pulsur Armbåndsur samt sensor placeret ved hjertet til måling af puls. Pump Body-building udtryk for, når musklerne svulmer op af væske under og efter træning. Alternativt også: Pumpebevægelser med muskler. Navn for koncept med muskeludholdenhedstræning. Push (pushing) At skubbe. Push movements er pressebevægelser, man presser eller skubber noget, fx brystpres eller skulderpres. Modsatte bevægelser er pull movements.

Q


Q Minutvolumen (cardiac output) = SV x HF. Den mængde blod, der løber gennem hjertet i løbet af et minut. QoL Quality of life. Livskvalitet. Ikke det samme som standard-of-living, der handler om velstand og materielle goder. Forkortelsen ses fx i forsøgsrapporter; QoL er et af målene i forbindelse interventioner, forsøg og behandlingsforløb, for ældre og syge. Q-sign Instruktionstegn, arm, hånd, fingre, i holdtræning. Af cue, stikord. Qi gong (Qigong) Flere tusinde år gammel kinesisk helbredssystem, som omfatter stillinger, øvelser, vejrtrækningsøvelser og mentaltræning. Qigong kommer af Qi, livskraft eller livsenergi, og Gong af færdighed opnået via regelmæssig praksis. For helbred, krop og sind. Quads Forkortelse for quadriceps (latin), forlår, lårmusklerne. Quantified self Kvantificering af en selv; måling og dataopsamling, så man får sat tal på ens krop og sundhed. Måling via wearables såsom smarture og eksempelvis databehandling med en app eller et pc program. Q-vinkel Vinkel mellem linie gennem quadriceps' lige hoved og knæskalssenen.

R


RDL Romanian Deadlift. Rumænsk dødløft. En variation af dødløft med strakte ben, stiff-legged deadlift, hvor hoften skubbes bagud og frem igen i returfasen. Reaktionsøvelse Klassiske, "rigtige" reaktionsøvelser foregår med uventede lyde (fløjtesignaler eller kommandoer) eller lyssignaler, som man skal reagere hurtigt på. Almene reaktionsøvelser er øvelser, hvor man hurtigt skal enten frem og tilbage fx omkring kegler o.l. eller ned og op fra gulvet (link) eventuelt med vending af kroppen fra maveliggende til rygliggende eller omvendt. Relativ styrke Styrke i forhold til kropsvægt, styrke sammenlignet med andre. Løfter en 100 kg mand 100 kg og en 50 kg kvinde 100 kg, viser de 100 kg samme 'absolut styrke'. Men i forhold til deres krop/muskelmasse er kvindens relative styrke, i.f.t. kropsvægt størst. Relax Slap af, løsn op. Engelsk. Anvendes internationalt i fitnesstræning. Benyttes internationalt og i Danmark ofte om afslapningstiltag i wellnessregi. Relaxin Graviditetshormon, som blødgør bindevæv.
REM-S

Relativ energimangel i sport - REM-S er et syndrom, der opstår ved for lavt energiindtag i forhold til energiforbrug. REM-S kan have negative konsekvenser for både den fysiologiske og den psykologiske sundhed.

RENEW
Forkortelse for Resistance exercise via negative, eccentrically induced Work, styrketræning via negativt, excentrisk arbejde. Kan forbedre styrke, mobilitet og balance. Rep Forkortelse for repetition, gentagelse. En gentagelse af en øvelse. Repeated effort method Styrketræningsmetode. Udtrykket bruges i vægtløftning og styrkeløft om submaksimal træning til failure (modsat repeated effort). Repeater Gentagetrin i holdtræning, især steptræning. Løftet gentages, fx dobbelt knæløft eller trippel hæltræk. Repetition Gentagelse. En enkelt komplet udførelse af øvelsen. 1RM svarer til 100 % belastning. Resistance training Engelsk/amerikansk udtryk for træning med modstand, bruges populært om styrketræning i bredeste forstand; træning med kropsvægt, elastikker, vægte m.m. Restitution Hvile, der sikrer genopbygning efter træning. Recovery after exercise (ScienceDirect). RFD Rate of Force Development. Kraftændring per tidsenhed. Hvor hurtigt en muskel eller muskelgruppe kan udvikle (maksimal) kraft. Styrketilvæksten (0-500 ms). Bruges bl.a. til at udtrykke eksplosiv styrke. RIR Repetitions in reserve. Repetitioner, gentagelser, i overskud. Efter at man har taget et sæt fx 10 gentagelser vil 2 RIR betyde, at man har et lille overskud: At man kunne have taget to yderligere gentagelser. I almindelig fitness styrketræning løfter man ikke til failure (til man ikke kan mere), for det kan påvirke teknik negativt. Man har typisk 2-5 RIR (også selvom man ikke tænker over det i praksis). RM Repetition maximum. Det maksimale musklen kan løfte X antal gange. Fx 1RM eller 5RM. Benyttes som intensitetsangivelse: 10 repetitioner ved 12 RM (så man kunne have løftet vægten to ekstra gange). ROM Range Of Motion, ROM, bevægeudslag. Fuldt bevægeudslag er det anbefalede (ifm. skader; med hensyntagen til smerter). Læs også: A. Nedergaard: ROBevægeudslagets betydning for muskelvækst. Rotation Drejning omkring en akse (medial-, lateral-, højre-, venstre-). RPE Rating of Perceived Exertion. Vurdering af anstrengelse vha. Borg-skala. RPM Revolutions per Minute. Omdrejninger pr. minut. i cykling og holdcykling. RT Reaction time. Reaktionstid. Den tid det tager for at forberede og igangsætte en bevægelse. Tidsintervallet mellem et signal (stimulus), som indikerer den krævede bevægelse og igangsættelse af bevægelsen (Magill R, Andersen D. Motor Learning and Control). Ruptur Brist. Bristning af en blød legemsdel, ofte akillessenen (og bicepssenen i bodybuilding). Rx'd As recommended, prescribed. CrossFit udtryk: Udføres som anbefalet, dvs. fx en WOD, træningspas, uden egne variationer. Også: Man kan udføre øvelser og konkurrere på højeste niveau uden at øvelser skaleres ned. Rygbøjninger Populært udtræk for 'rygstrækninger', den maveliggende øvelse, hvor strækker (løfter) ryggen. Det der giver muskeltræningen er strækningen, derfor er rygstrækning et mere korrekt udtryk træningsmæssigt set. Rygstrækninger Øvelse til træning af rygstrækkerne, også kaldet lænderyggen, erector spinae. Mave- eller hofteliggende udgangsstilling. Fra bøjet stilling strækkes rygsøjlen ud til neutral eller let hyperekstenderet stilling.

S


Sagitalplan (hjulplan) Lodret bevægelseplan; fra ryg til forside, bevægelser fremad/bagud. SAID Specifik Adaptions to Imposed Demand. Specifik tilpasning til de stillede krav. Man bliver god til det man træner, så træningen skal være tilpasset målet. SAQ Forkortelse for Speed, Agility, Quickness. Kan oversættes til hastighed, behændighed og hurtighed. En nyere populær betegnelse for agility-programmer med varierende indhold. Sarkopeni Af sarx (kød) og penia (tab). Tab af muskelmasse ved normal aldring. Defineres som en skeletmuskelmasse mindst to standardarvigelser under den gennemsnitlige muskelmasse for en yngre referencegruppe af mænd og kvinder i alderen 18-40 år (Sundhedsstyrelsen, 2011). Læs også Tab af muskelmasse hos ældre (Sundhed.dk). SD Sumo deadlift, forkortelse. Dødløft i bredstående stilling. SDHP Sumo deadlift high pull. CrossFit forkortelse. Self-efficacy Individets tiltro til egne evner i forhold til en bestemt adfærd. Et vigtigt psykologisk begreb defineret af Albert Bandura. Kaldes på dansk også 'mestringsforventning'. Sene Det bindevæv, der forbinder musklen med knoglen (ligamenter forbinder knogle med knogle). Senetene Sanseceller som registrerer kraftige spændinger i senen. Sensorisk neuron Nervecelle der sender input til centralnervesystemet. SI-leddet Sacro-Iliaca leddet. Sacrum er korsbenet, der sidder lige under lænden, og iliaca har med ilium, tarmbenet, der er en del af hoftebenet. SI-leddet forbinder de to hofteben med korsbenet. Tilsammen danner de bækkenet. SI-leddet har betydning for normal funktion i ryggen. Er der problemer med ledbåndene i SI-leddet giver det smerter omkring bækkenet. Single Enkelt. Fx single-set træning. En enkelt gentagelse af en øvelse, enkelte trin, singles, i modsætning til repeater (gentagetrin). Bruges også om fx single leg øvelser; et-bens øvelser. Også om vinylplade, 7", med bare et nummer på hver side; A-side og B-side. Sit-up Mavebøjning med hoftebøjning. Krop og ben lukkes sammen. Skip Spark, typisk et lavt spark; benet bøjes bagud og sparkes frem til strakt. Basistrin i aerobic pulstræning (B3, skip) . SLDL Forkortelse for Stiff Legged Deadlift. Dødløft med strakte ben. Slide Glide, trin (udtales på engelsk). Lateral bevægelse. Slide training, træningsform. Smith-maskine Styrketræningsstativ (opkaldt efter opfinder Rudy Smith) med en fastmonteret vægtstang, der bevæger sig i en lodret bane opad-nedad. Man kan lægge stangen fra sig i mange højder. Kan give tryghed og sikkerhed under solo-træning. Er udskældt for at låse kroppen i skinnens linje, men muliggør specielle øvelsesalternativer. SN Snatch (træk), forkortelse i CrossFit. Snatch (Power snatch) Træk. Vægtløftningsøvelse. En af de to konkurrencediscipliner. Populær CrossFit og styrketræning øvelse. SPA Sanum Per Aquam. Sundhed gennem vand. Spa udtrykket anvendes bredt om spacentre med diverse bade og behandlinger og om boblebade, der findes i high-end fitnesscentre. Spinning Af spin, at rulle. Cykle. Det oprindelig koncept inden for indendørs holdcykling. Opfundet af Jonathan Goldberg, Johnny G., USA. Da spinning er et registreret varemærke, benytter mange fitnesscentre den generelle betegnelse holdcykling, cycling eller biking. SPM Slag per minut. Antal hjerteslag per minut, også HF, hjertefrekvens. SPP Specific Physical Preparedness, specifik fysisk parathed, modsat general fysisk fitness. Fx tekniktræning eller sportsspecifik træning. SQ Squat (benbøjning), forkortelse. Squat Benbøjning. Stående bøjning og strækning af ben; knæ og hofte. En 'kongeøvelse'; én af de tre obligatoriske styrkeløft discipliner og den måske mest populære (og relevante) fitness styrketræning øvelse. SSC Stretch-shortening cycle. En aktiv muskelforlængelse, stræk, excentrisk aktion, øjeblikkeligt efterfulgt af en muskelforkortelse, koncentrisk kontraktion, i samme muskel. Forspænding. Gør bevægelsen mere kraftfuld bl.a. pga., at der lagres elastisk energi til den koncentriske fase. ST Slow twitch, langsom sammentrækning (rød muskelfiber). Type 1 fiber. Muscle Fiber Type Transitions with Exercise. Starjump Sprællemandshop op i luften, fx airjack. State-of-the-art Det nyeste, bedste (amerikansk, nu-dansk udtryk). Step Trin (på engelsk, step), træningsform, træningsredskab. Step touch Træd til siden og støt. Udbredt aerobic pulstræning grundtrin. Sticking point Det 'døde', vanskelige, punkt. Det hårdeste punkt i en (styrke) øvelse. Udtryk kommer måske fra ''uløselig uenighed i debat'. Justin Kompfog, Ognjen Arandjelović: Vi påviste [i studie] at på trods af deres nominelle ligheder og overfladiske lighed, beskriver spektret af hyppigt vedtagne definitioner af 'the sticking point' væsentligt forskellige fænomener, som har potentialet til at forstyrre resultater rapporteret i litteraturen. For det andet forklarede vi, hvordan kun ved at overveje hele rækken af ​​underliggende fysiologiske og biomekaniske mekanismer, kan et bestemt 'sticking point' og forstås. Ved at bruge denne indsigt præsenterede vi en række forskellige relevante træningsstrategier. Vi forklarede de vigtigste ideer, der motiverer deres brug (Sports Med, 2016). Stretching Udspændingsteknikker, der har til formål at øge bevægeligheden eller nedsætte den passive muskelmodstand (Peter Magnusson). Oversættes ofte til: Udstrækning, udstrækningsprogram (blandt andre Bob Anderson). Stræk En øgning af spændingen i vævet (Finn Boysen-Møller). Udtrykket benyttes ofte i forbindelse med udstrækning, strækøvelser, til at modvirke stramme muskler eller øge bevægeligheden. Strækrefleks Myotatisk refleks. Refleks, som får musklen til at trække sig sammen. Refleksen udløses fra muskeltene, som mærker forandringer i musklen. Styrkekurve Man kan bestemme sammenhængen mellem kraftudvikling og ledvinkel i udvalgte bevægelser. Ved at udtrykke den målte ydre kraft (moment) som funktion af ledvinklen fås et billede af, hvordan de muskulære længde-spændingsforhold og variationen i indre vægtstangsarm influerer på bevægelsen. En sådan kurve kaldes en styrkekurve. Dvs. at der er styrkekurver for diverse bevægelse fx knæstrækning: For 'leg extension' øvelsen kan man se den maksimale kraftudvikling (moment) for knæets ekstensormuskler (knæstrækkere) ved forskellige ledvinkler, hvor 90˚ angiver et knæ bøjet til 90˚, mens 10˚ er næsten strakt ledstilling. En styrkekurve viser, at knæstrækkerne udvikler størst kraft ved 70˚. Styrkeløft International konkurrencedisciplin, hvor det gælder om at løfte så tungt som muligt enkelt gang (1RM). Øvelser er: Squat, bænkpres (bench press), dødløft (deadlift). Sub (subbed) Forkortelse for substitute, erstatte (eller vikariere). Fx erstatte en øvelse med en anden. Sub betyder også 'under (et givent niveau)'. Submaximal effort method Styrketræningsmetode. Udtrykket bruges i vægtløftning og styrkeløft om submaksimal træning med overskud, ikke til failure (modsat repeated effort). SUP Stand-up paddling eller stand up paddleboarding. Padling på stort surflignende bræt. Er blevet en populær form for sport, idræt og motion. En del personlige trænere bruger SUP træning som all-round motions-, core- og balancetræning. Superficielt Ved overfladen. Anatomi udtryk. Superior Over, øvre. Superkompensation Eller Overkompensation. Krop reagerer på træning ved at blive stærkere. Supersæt Af superset, amerikansk. Man skifter mellem to forskellige øvelser. Eksempelvis agonist-antagonist supersæt (for modstående muskelgrupper) eller compound supersæt (to forskellige øvelser for samme muskelgruppe). Supine Rygliggende (engelsk). Bruges som del af styrkeøvelse navne for at beskrive position. Supineret Vendt mod rygsiden. Udaddrejet mod hånd- eller fodryggen. SV Slagvolumen (stroke volume), blodmængde per hjerteslag. Synergist Hjælpemuskel. Muskel med en lignende effekt som den primære muskel, agonisten, i muskelarbejdet. Systole Hjertets sammentrækning. Største tryk under blodtryksmåling. Sæt Et antal gentagelser udført lige efter hinanden uden pause. Kaldes i andre sammenhænge for 'serie'. Ved tre serier kan det skrives enten: 3 x 10 (sæt nævnes typisk først i fitness) eller 10 x 3 (typisk i vægtløftning).

T


TA Transversus Abdominis. Den tværgående mavemuskel. Tabata Japansk intervalmetode, oprindeligt med sprintcykling ved 170 % af VO2max (super høj intensitet). 20 sekunders høj-intensiv træning, 10 sekunders pause (pause, lav-intensiv aktivitet). 6-8 repetitioner. Kan overføres til andre konditionsformer fx jog og er også blevet populært i styrketræning. Tai Chi Kinesisk folkegymnastik med meget langsomme bevægelser. Kan også udføres hurtigt som kampsportstræning. Opfinder: Cheng Wang Ting. Tap Støt, skift. Berøring. I aerobic og steptræning: Let støt med tåen i gulvet for at skifte ben. Tap dance er stepdans. Tapering Af engelsk, taper, formindske. Planlagt (og kontrolleret) reducering af træningsmængden. Tap-free Steptræning holdtræning udtryk og metode; træning som udelader benskift (lead skift) med tap-trin (især tap nede på gulv), som kan være svære at se. TBC Total Body Conditioning. Bl.a. koncept med cirkeltræning lanceret af Nike i 90'erne. TDEE Total Daily Energy Expenditure. Totalt dagligt energiforbrug. Kan måles nøjagtigt i forsøgsrum. Eller beregnes mere eller mindre præcist med formler eller beregnere. Team teach Undervisning ved to eller flere undervisere. I fitness (convention) masterclasses bruges udtrykket om to undervisere, der underviser i samme session for en gruppe af deltagere. Underviserne, instruktørerne, kan bevæge sig og cue samtidigt eller på skift. Inden for undervisning foreslås det, at team teaching refererer til to lærere, der sammen står for planlægning af undervisning for teams, hold med elever, mens co-teaching refererer til undervisning i den samme klasse, session. Tendo Sene, forbinder muskel med knogle. Testosteron Mandligt kønshormon. Påvirker muskelopbygningen positivt. TGU - Turkish Get-up Eller Get-up: Øvelse hvor man med eller uden kettlebell eller vægt i en arm rejser sig fra gulvet og op til stående stilling. Findes i flere variationer. Tinnitus Konstant ringen for ørerne. Kan komme af for høj lyd. Kan lindres lidt, men ikke helbredes. Thorakal Vedrørende brystdelen af rygsøjlen. 12 (bryst)ryghvirvler, T1-T12. Touch Røre. Berøring. Støt-trin som tap. Engelsk. Transition Overgang mellem to øvelser. Slutningen af en øvelse og begyndelsen af den næste - eller en tredje øvelse som binder øvelserne sammen. Et vigtigt led: Her forbinder man øvelser på enten en flydende, sammenhængende måde smidig eller usammenhængende måde. En god overgang sikrer sammenhæng, men også sikkerhed. En del uheld og fald sker ikke under øvelsen, men når man skifter til den næste øvelse. Udtryk bruges i bl.a. holdtræning, i styrketræning og i aerobic gymnastik: Her skelner man internationalt mellem linking, sammenkædning af to øvelser i samme plan, og transitioning, sammenkædning af to øvelser i forskelligt plan fx fra opretstående ned til gulvet. Transversalplan (bordplan) Vandret bevægelseplan - arme/ben krydser i vandret plan og rotationer. Trap (traps og trapz) Forkortelse for trapezius (latin), nakkemusklen, kaldes også hætte- eller kappemusklen (dækker også en stor del af ryggen). Træning Planlagt og struktureret fysisk aktivitet, der gennemføres jævnligt for at vedligeholde eller forbedre fysisk form og velbefindende. Træningsafhængighed Træningsafhængighed: En overdreven og tvangspræget træningsadfærd, der ødelægger helbredet både fysisk, psykisk og socialt (Lichtenstein, MB). Du kan læse mere om træningsafhængighed og finde selv-test ved at klikke på link herover. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade har også artikler om emnet. Træningsbånd Fladt, bredt, langt stykke elastik til træning og genoptræning. Fås færdige, ca. 2½-3 m, eller i ruller, så man selv kan klippe stykker af. Muliggør øvelser og specialøvelser med store bevægeudslag. Ret sårbart materiale, går relativt let i stykker. TTB Toes to bar. CrossFit udtryk: Hængende fra stang eller ringe. Bøj kun omkring hoften og løft tæerne op og røre stang eller ringe. Sænk med control. Tube Rør (af engelsk). Her det samme som rørformet træningselastik. Til varieret træning. Fås ofte færdige, ca. 1½ m lange, med håndtag. Meget anvendeligt og ret holdbart elastikredskab. Tuberculum Knoglefremspring. Anatomi udtryk. Tuberose Knoldet. Anatomi udtryk. Tuck jump Højt opspring, hvor knæene trækkes op mod maven. Turn Drejning. Udtryk benyttes i dans og gymnastik. Engelsk. TUT Time Under Tension. Tid under belastning, typisk varigheden af et sæt (styrketræning). Længere tid med belastning er én faktor, som fremmer hypertrofi (og styrke i starten).

U


Udfald Eller side lunge, man træder en fod ud til siden og skubber retur igen. Udfald kan også bruges om fremfald, lunge, for man træder frem. Udnytning Den mængde ilt fra arterieblodet, der optages af cellerne. Udspænding En øgning af spændingen i vævet (Finn Bojsen-Møller). Udtrækket benyttes ofte i forbindelse med strækøvelser. UE Underekstremiteter, ben. Unilateral Kun en side, ene arm og/eller ben, arbejder fx 1-arms og 1-bens øvelser. Modsat bilateral. Fordele ved unilateral træning fx Barbend: Seven Biggest Benefits

V


Valsava manøvre Forsøg på expiration, udånding, med stemmebånd lukkede. Kan føre til besvimelse. Vene Blodåre, som fører afiltet blod tilbage mod hjertet. Ventral Mod bugsiden (forsiden) af kroppen. Af venter (bug). Ventrikel Hjertekammer. VILPA Vigorous Intermittent Lifestyle Physical Activity. Korte, intense perioder med fysisk aktivitet i hverdagen. En kort fysisk aktivitet, 1 VILPA, kan være at gå raskt op ad en trappe eller at bevæge sig i et hurtigt tempo. Hvad der kan få pulsen lidt op og åndedrættet i gang i ét til to minutter. Et forsøg (over 7 år): Så lidt som 3 daglige VILPA’er halverede risikoen for at dø af hjertekarsygdomme. ViPR Træningsredskab. Middelstort, kort gummirør med huller til hænder. I flere vægtklasser. Akronym for: Vitality. Performance. Reconditioning. Virus Mikroorganisme. En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe. Virus kan ikke formere sig, men overtager en værtscelle og underkaster sig værtscellens molekylære maskineri for at fremstille kopier af sig selv og producere den næste generation af virus. Viruspartiklen fungerer som en parasit, da den kræver en celle for at kopiere sine gener og sig selv. VMO Vastus Medialis Oblique. Yderste del (yderste fibre) af vastus medialis (quadriceps) musklen, lårmusklen. Musklen findes lige over og ved indersiden af knæskallen. VMO fibrene er mere skrå end de øvrige fibre i vastus medialis. Musklen er meget væsentlig med henblik på at stabilisere knæskallen. VO2max Den maksimale iltoptagelsesevne, maksimal volumen ilt (O2). VO2 max grafik og ekstra referencer. V-step Populært stepmønster i puls/aerobic og step (up) træning. Man træder op og ud i bredstående og ned og samler fødder igen. Vægtstangsarm (vægtstangsprincip) Momentarm. Vinkelrette afstand mellem musklens kraftlinie og rotationscentrum. Jo længere vægtstangsarm, jo tungere: Eksempel: Skulder sideløft med strakt eller bøjet arm.

W


WALKiT Gå-bånd uden motor. Man holder selv båndet kørende med rask gang. Afvikles i enkelte centre som holdtræning. Walk-up Koncept og bog om gang som motion. Af forsker Bente Klarlund Pedersen. Warm-up Opvarmning. Forud for træning hæves pulsen og kropstemperaturen gradvist gennem 5-20 minutter. Generel og specifik opvarmning, der gør klar til aktivitet. Watt Watt, W, er en fysisk måleenhed for effekt. 1 Watt er den effekt, der ydes, når der hvert sekund udføres et arbejde (eller omsættes en energi) på 1 joule, altså 1 W = 1 J/s. Wearables (wearable technology) Kropsbåret teknologi; udstyr der måler på kroppens sundhed og præstationer. Smarture, skochip, briller med mere, der kan måle puls, watt, skridt, distance, kalorieforbrænding, søvn, med mere. Well-being En tilstand af god eller tilfredsstillende eksistens. Ordet kan ikke oversættes direkte til dansk (Sundhedsstyrelsen, 2011). Wellness Wellness kommer af "well", engelsk, som har flere betydninger fx at være rask og at have det godt. Det kan oversættes til velvære. Wellness omfatter fysisk, mentalt, emotionelt, spirituelt og socialt velvære. Wellness ordet benyttes også om spa aktiviteter, bade, massage og diverse krops- og skønhedsbehandlinger. Wendler's 5/3/1 Styrkeløft program, der øger styrken markant. Udformet af Jim Wendler, styrkeløfter. 3 træningsdage per uge. Grundøvelser squat, bænkpres, dødløft, skulderpres. Se struktur og systematisk beskrivelse på Muscle and strength siden. Wireless Trådløs (mikrofon). Bruges i holdtræning. Man bærer en (trådløs) mikrofon på hovedet eller ved brystet. Signalet sendes via en transmitter, der bæres på kroppen fx ved livet. Signalet modtages af en receiver, hvorfra signalet sendes ud gennem forstærker og højtaler. WO (W/O) Workout, forkortelse. Træningspas. WOD Workout Of the Day. Programmet for dagens træning. Udtryk fra CrossFit. WOKE Woke blev officielt indføjet i The Oxford English Dictionary i 2017, med forklaringen: Well-informed, up-to-date. Nu bruges det blandt andet om, "på vagt overfor racemæssig eller social diskrimination og uretfærdighed." Work out At træne. Af amerikansk. Workout Træningspas. Amerikansk. Udtrykket brugtes også tidligere om holdstyrketræning. Workshop Kursus med praktisk og teoretisk undervisning. Typisk mange øvelser, holdtræning.

X


XerTube Middellang rørformet træningselastik fra firmaet SPRI. Træningstube. X-training Amerikansk forkortelse for crosstraining, hvor man kombinerer flere træningsformer.

Y


YBF Engelsk opmuntrende udtryk - og CrossFit sætning: You'll Be Fine. Omtrent: Det kommer til at gå dig fint. Eller ... det skal nok gå. YGIG You Go I Go. CrossFit udtryk som dækker over en klassisk bodybuilding metode: To makkere skiftes. Når den ene kører et sæt, holder den anden pause. Yoga Tusinde år gammel indisk træningsform. Hovedmålet er øget opmærksomhed og fokus, en højere spirituel tilstand. Åndedrætskontrol, pranayama, og fysiske øvelser, asanas, er kun en del af yoga. Der er mange forskellige yogaformer. YOLO You Only Live Once. Du lever kun en gang. Oversat: Pas på dig selv, mens du har dig. Og sørge for at opleve noget, mens du kan; spild ikke dine dage.

Z


ZumbaFitness Træningsform med fitness dans på hold, hovedsageligt med brug af latinmusik. Opfundet af Alberto "Beto" Perez, Colombia.

Ø


Ødem Væskeansamling.