Ugelbølle og omegn: Weekend foto tur

Ugelbølle heder landsbyen, ikke Bølleby. Men skiltet produceret af friskole elever er festligt og giver smil på læben. Det er den slags ting man oplever, når man går, løber eller cykler sig en tur i Ugelbølle og omegn. Ugelbølle og omegn Marina Aagaard blog Bølleby

Ugelbølle og omegn

Det sker at landsbyen, 27 km nord for Aarhus, vejrmæssigt viser sig fra sin bedste side - bortset fra stedvise vilde regnskyl - med høj sol og sommerland i alle farver; blåt, grønt, rødt, gult og brunt. Fotos fra Ryomvej, Aarhusvej og Ugelbølle Strand. Himmel og hav, marker og skov, tæt ved Mols Bjerge Nationalpark. Det er Udkantsdanmark. Det er fint. Ugelboelle_Clouds_IMG_2975wUgelboelle_Poppies_IMG_2974w Ugelboelle_Raps_IMG_2775Ugelboelle_Raps_IMG_2776 Ugelboelle_Raps_IMG_2779Ugelboelle_Raps_IMG_2780 Ugelboelle_Rodskov_IMG_2721Ugelboelle_Rodskov_Strand_IMG_2723 Ugelboelle_Strand__skred_IMG_2772Ugelboelle_Strand_IMG_2720 Ugelboelle_Strand_IMG_2724Ugelboelle_Strand_IMG_2771 Ugelboelle_Strand_IMG_2773 God weekend.

Ugelbølle (Wikipedia)

Ugelbølle er en by på Djursland med 1.420 indbyggere (2021). Ugelbølle er beliggende to kilometer vest for Følle og fire kilometer vest for Rønde. Fra Ugelbølle er der 27 kilometer til Aarhus centrum, 24 kilometer til Ebeltoft og 39 kilometer til Grenaa. Der er 15 kilometer til Aarhus Airport Tirstrup. Ugelbølle er en kystnær pendlerby til Aarhus under udbygning med flere boligområder opstået efter år 2000. Byen ligger tæt på motorvej og motortrafikvejen, Djurslandsmotorvejen, med direkte forbindelse til Aarhus fra nord. Byen har en skole og et industriområde. Ugelbølle ligger i Syddjurs Kommune (tidligere Mørke Sogn og Rønde Kommune) i Region Midtjylland og hører til Bregnet Sogn. Området er højt beliggende, tæt på strand og skov og med udsigt over Mols Bjerge, Kalø Vig og Aarhus Bugt.