Fitness Ordbog: Broscience - en særlig videnskab?

Af Marina Aagaard, MFT Fitness er fantastisk. Fitness træningen virker (for det meste) og miljøet er entusiastisk og åbent for alle. I fitnessmiljøet er der dog også mange myter og misforståelser og mere eller mindre uvidenskabelige udsagn - broscience - florerer vidt og bredt.

Science-humor-kilde-9GAG"At slå sit træningsprogram op på facebook virker muskelopbyggende. Det er videnskab(eligt bevist)". (9GAG).

Broscience

Af bro, forkortelse for brother, i betydningen ven eller gruppemedlem, og science, videnskab. Et nedladende udtryk, der referer til myter og misopfattelser, der videregives som værende fakta af lægmænd med begrænset viden. Udtrykket er udbredt i fitness og andre træningssammenhænge, hvor netop misopfattelser florerer i stort omfang.
I disse uger er det eksamenstid. Også på træner-, fitness- og idrætsuddannelser. I disse dage er jeg censor på fitness og personlig træning forløb. Det er fantastisk at læse de studerendes opgaver og se deres træning. Det er videnskabeligt bevist: Uddannelse virker!