Styrketræning og holdtræning: Inspiration til speciel opvarmning

Af Marina Aagaard, MFT Opvarmning er essentielt forud for enhver form for fysisk træning, individuelt eller i holdtræning. Ofte hænger man fast i sine vanlige opvarmningsøvelser. Her er opvarmningsinspiration med øvelser fra kinesisk medicin og kampsport. Igennem årene har jeg deltaget i forskellige qi gong, tai chi og combat kurser og hver gang har der været specielle, anderledes øvelser som del af opvarmningen. Mange af disse øvelser har jeg med fordel integreret i opvarmningsserier til diverse former for holdtræning, så de blender ind med mere traditionelle øvelser.

Speciel opvarmning Marina Aagaard blog foto CPhotography Ski Fitness bogKlassisk opvarmningsøvelse (næstsidst her). Albue til knæ, overkrop drejer med. (Ski Fitness Foto: CPhotography)

Speciel opvarmning

Forleden så jeg en video, hvor Dr. Eric Cobb, Z-Health, kæder en hel række af disse specialøvelser sammen til én enkelt opvarmning på cirka 10 minutter; man kan udføre den som den er eller man kan bruge elementer derfra i andre opvarmninger. Det er intelligente øvelser, der stimulerer sanser, hud, nerver og muskler og nærmest umærkeligt skaber varme og velvære i kroppen, løsner op for muskelspændinger og klargør fysik og psyke til forskelligartede aktiviteter for deltagere i alle aldre. ♦  Klik tænder let sammen 10 gange ♦   Massér øjne/øjenomgivelser (lukkede øjne) let, cirkulært, 10 højre, 10 venstre om ♦  Vask ansigt; massér hele ansigt, let, cirkulært med begge hænder, 10/10 ♦  Kæm hår; før begge hænders fingre fra pande over isse  gennem hår 10 gange ♦  Øre massage; fingrene nulrer ørerne, fra øreflip, opad og rundt ♦  Kraniebase massage; fingre masserer på hver side 10/10 og blidt imellem 10/10 ♦  Halsmassage, før hånd let fra hage ned ad hals og synk, skift hånd. 10 gange ♦  Bryst/skulder massage; masser blidt højre bryst/skulder, 10 cirkler, gentag venstre ♦  Ae arm; arm frem/hånd op/modsat aer fra skulder>fingre, vend arm/fingre>skulder ♦  Ae ribben/mave; lette cirkler ved ribben, højre / venstre side samtidig (eller på skift) ♦  Ae mave; begge hænder, håndflader, aer cirkulært maveområdet ♦  Lændemassage; massér blidt lænderyg området med knoerne (små el. store cirkler) ♦  Ae mave; Massér blidt med samlede fingre lige under navle, 10 højre, 10 venstre ♦  Ae ben/squat; hænder glider fra bagdel nedad ben/bøj, hænder glider op foran/stræk ♦  Fodmassage; massér under fodsål med tommel, let pres (bare fødder/sokker), skift ♦  Fjedre; stå, lav fjedrende bevægelse, 'bounce', ryst kroppen let, ganske kort ♦  Træk vejr dybt 3-5 gange, mens fingrene hviler ved de nederste ribben ♦  Armsving om kroppen, en foran, en bagved; berør mave og lænd let, 20 > 2 min. ♦  Knæløft, albue til knæ, krydsbevægelse, 'cross crawl' ♦  Øjencirkler, arm frem/ud, lav cirkel med hånd; fokus på finger, højre 1-3/venstre 1-3 Rigtig god træning!

Se video:

Opvarmning video, Z-Heath