Skiferie med solo skiløb og stilhed: Gressoney, Italien

Af Marina Aagaard, MFT På ski i Italien? Der er adskillige populære steder, hvoraf flere går igen i ski-bureau reklamer. Et mindre kendt, sjældnere nævnt sted er Gressoney-la-Trinité. Gressoney Italien ski Marina Aagaard blog travel I nogle af de første år, hvor jeg var på ski i Italien, gik turen tre gange i træk til Gressoney. Et lille sted for enden af en lang bjergvej. Blot nogle få hoteller og lejligheder. Til gengæld masser af sne og kun ganske få skiløbere i området og ved lifterne - modsat andre steder, hvor der kan være lange køer.

Gressoney, Gressoney-la-Trinité

En by og kommune Aosta regionen i det nordvestlige Italien. Byen ligger 1.635 m.o.h. (5.364 ft a.s.l.)., den beliggende højeste by i Lys dalen. Byen er ingen rigtig by, der er ingen barer, restauranter eller butikker. Der er blot spredt bebyggelse, pittoreske Walser-huse i træ og sten, og 305 faste indbyggere. Fra Gressoney er der mulighed for at tage bussen til en anden meget lille by med en kirke og enkelte butikker; Gressoney-Saint-Jean. Fra Gressoney-la-Trinité har man en fantastisk udsigt til Alperne og Aosta området.

Skihotel

Gressoney er et meget lille område med et begrænset udvalg af mindre hoteller. Vi (mand og jeg) var to gange med skiselskab til Hotel Club La Trinité (Hotel Monboso). En gang på egen hånd med bil til Hotel La Villa della Regina. Hotel Club La Trinitè (Monboso) er et landligt hotel, som ligger cirka 150 meter (ifølge deres hjemmeside "få meter") fra Betta Forca og Gabiet kabine skilifterne. Hotellets værelser er o.k., rimeligt spartansk indrettede, med bad. Hotellet har et lille fitnessområde og wellness center (blev ikke besøgt). Der er også et mindre diskotek, biograf og pianobar samt en buffet restaurant med morgenmad, frokost og aftensmad. Enkelt og solidt. Der er skiopbevaring, skiskole og der også børnepasning (italiensk). Man kan parkere for en pris af 10 Euro per nat. Hotel La Villa della Regina er et gammelt (fra 1876) og rimeligt hyggeligt landligt hotel med rustikke lejligheder (værelser) med et lille køkken. Gratis wi-fi i opholdsstuerne. Hotellet ligger tæt ved skiliften, cirka 30 m. Der er gratis parkering. Der er cirka 150 m til bussen som kører til Gressoney-Saint-Jean. Hotellet har ingen restaurant, kun en morgenmadsrestaurant med en lokal ret begrænset morgenmad med lidt brød og ost, som man forudbestiller. Man kan gå eller køre til nogle enkelte restauranter i området. Gressoney_pass_snow_w

Gressoney og Monte Rosa skiområde

Det er et højtliggende skiområde, med den højeste lift i 2860 m.o.h., så der er næsten sne-garanti i vintersæsonen og for det meste kan man løbe retur hele vejen ned til hotellet. Et centralt område i det italienske Tre Dale og Monterosa skiområde. Det er et fint varieret område for middeløvede skiløbere (og for de rutinerede er der off-piste skiløb og heli-skiing). Der er brede og smalle pister. Højtliggende brede boulevarder med 'bare' sne og is, smalle passager mellem klipper- visse steder udfordrende for begyndere - og lavere beliggende pister i skovområder. Et skipas til området giver adgang til de øvrige Monterosa skiområder; Champoluc og Alagna samt Brusson, Antagnod og Gressoney-Saint-Jean. Der er mulighed for fine ture (og ekstra ivrige kan komme videre til flere andre store skiområder).

Gressoney_piste_expertewPå de første to skiture til Gressoney havde vi timer med en dygtig dansk skilærer, som fik opgraderet stilen fra let øvet til mere øvet, men måske ikke helt sciatori esperti! Mode: På foto bærer jeg en andens aflagte low budget skidragt; jeg brugte den i over 10 år, før jeg gav den til en fitnesselev. Jeg bærer ikke hjelm, det gjorde man ikke anno 2000!

Fitness og wellness

Der er ikke mange muligheder for fitness eller wellness, eftersom der kun er få hoteller og så vidt vides kun fitness og wellness (små områder) i Hotel Club La Trinitè Til gengæld er området i sig selv en wellness oplevelse med fantastiske panoramaer og alle gange (i februar) høj sol og masser af sne. Gressoney_poor_skiierw

Gressoney-la-Trinité skifakta

3 Sort (8 km) 13 Rød (50 km) 2 Blå (5 km) 4 Grøn 19 Pister 50 km Alpine pister 30 km langrendsløjper 11 skilifter 1640 m Stigning 2860 m Højeste lift 1640 m Gressoney-la-Trinité 1220 m Laveste piste

Monterosa Ski Området

5 Sort 37 Rød 14 Blå 8 Grøn 64 Pister 184 km Alpine pister 42 Skilifter Gressoney rating ifølge engelske J2SKI: ♥ ♥ ♥ Ekspert ♥ ♥ ♥ ♥ Middelniveau ♥ ♥ ♥ ♥ Begyndere ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Sne [fantastisk sne, men ikke alle steder præpareret] ♥ ♥ ♥ ♥ After-Ski Gressoney_skimap

Læs mere:

5 overbevisende grunde til at tage på skiferie fx i Italien GressoneylaTrinité (officiel side) GressoneylaTrinité (Wikipedia) J2Ski

Skiferie booking tips:

  • Bestil tidligt, fx året før, og få den ønskede rejse/hotel og til rabatpris.
  • Undgå hvis muligt uge 7-10; de uger er meget dyre.
  • Rejs i uge 6 eller før eller i uge 11 - og undgå kø på veje og pister.