Fitness Øvelse: Box Jump risici versus fordele
Af Marina Aagaard, MFT
Box jump, hop op på en boks eller step, er super træning for de fleste målgrupper og aldergrupper.
Det er funktionel træning: Afsæt, hop og sikker landing.
Typiske fitness plyo bokse er: 30 cm, 45 cm og 60 cm. Passende højder for trænede. For begyndere og ældre kan det dog i starten være en fordel at hoppe op på helt lave kasser, fx Technogym Easyline stepboks, 10 cm, eller Reebok step bænk, 15 cm.
Box jump
Det kan varmt anbefales at begynde med den form for træning snarest muligt. Men sørg for sikkerhed først:- Start gradvist, forsigtigt, med step op og hop op på lave, stabile kasser.
- Hop med en høj grad af opmærksomhed, koncentration.
- Hop med god teknik sikkerhed, spænd op, bløde knæ; absorber stød under landing.
- Vælg en passende bokshøjde til kropshøjde og øvelse.
- Sørg for at boksen er stabil og sikker.
- Stå tæt ved boksen, omkring en fodslængdes afstand.
- Lynhurtig forspænding, ned og op med armtræk.
- Spring op på midten af boksen med en sikker landing og hold; ingen trippen. Obs.: I parkour lander man på fodballen, der er andet underlag og formål.
- Træd baglæns ned med kontrol (hop er muligt, men hårdt for akillessener).