Boserup Skov Trails: Trailløb ved Roskilde Fjord

Boserup Skov Trails. Jeg gør det igen. Opstemt af den gode oplevelse ved et motionsløb for et par uger siden, tilmelder jeg mig et nyt motionsløb, et Trails løb, fordi der lige dumpede et nyhedsbrev ind i mailboksen: Forårets sidste medalje, bemærk ikke løb, men medalje.

Eftersom jeg alligevel er på Sjælland dagen før i forbindelse med et foredrag, er det oplagt at overnatte hos venner i Karlslunde og derfra køre til Roskilde næste morgen. Samvær, hygge, god mad OG motion. Hvad mere kan man ønske sig?

Boserup Skov Trails

Danmark er overraskende fuld af flot og på samme tid fysisk udfordrende natur: Bølgende bakker, smukke strande og små og store skove.

Trails

Nordic Race – OCR – arrangørerne har skabt et trailløb koncept, TRAILS, der netop har fokus på naturen. Embrace nature.

I det seneste nyhedsbrev stod der:

Boserup Skov. Vælg mellem distancerne:

5 km   = 195,- DKK
10 km = 195,- DKK
15 km = 195,- DKK

NB: 10 km = 2 omgange. 15 km = 3 omgange.

Det viser sig, at distancerne er vejledende og varierer med 5-10% … sådan cirka.

Overvejelser i købsøjeblikket:

For det første løber jeg normalt kun 5 km plus 8 km om ugen, så 10 km er lige i overkanten af, hvad formen kan bære.
I foråret har jeg dog for første gang nogensinde deltaget i to motionsløb, Kalkmineløbet, og Ree Park Safari Run, begge på 10 km distancen, for at få mest muligt med, og det gik. Så det taler for 10 km.

For det andet er løb på en rundstrækning ikke lige mig, da jeg foretrækker variation. Jeg tænker dog, at første runde går med at orientere sig på stierne og at der vil være mere overskud til at nyde naturen på en runde to.
Så det afgør sagen. Jeg tilmelder mig 10 km.

Som hjemmesiden siger:

Alle kan være med, uanset niveau. 

Boserup Skov

Lørdag morgen d. 3.6.2023 klokken 09:30:00 kører Henrik og jeg ind på parkeringspladsen ved Boserup Skov.

Jeg kigger lidt rundt. Der er ingen skilte, der fortæller noget om et løb, men et par veltrænede personer går henad den største grusvej fra P-plads området. Jeg følger efter.

Efter 500-600 meter ser jeg flag og en Start og Mål portal. Lige ved siden af ligger Boserupgård Naturcenter. Adresse: Boserupvej 84, 4000 Roskilde.

Ved naturcenteret, er der åbenbart adgang til toilet (selvom der stod, at der ikke ville være toiletfaciliteter), borde og bænke samt bålsted. Der også nogle enkelte p-pladser.

Lige ved siden af er der en moseagtig sø, Boserup Sø, der ser ‘forhistorisk’ ud med døde træer i den, og der lyder en højlydt kvækken af frøer.

Klokken er 10:40, da jeg henter løbsnummer, 3171. Det er ikke selvklæbende, så jeg bakser løs med det fire sikkerhedsnåle, der skal fæstne nummeret i løbevestens nylon. Normalt foretrækker jeg at ankomme 1 times tid før løbsstart, for at se mig omkring, men det der ikke muligt denne gang.

Et kvarter før start. Jeg tager fotos af et par løbere. De fotograferer til gengæld mig til minde om dagen. Fotoet viser, at jeg bærer helt almindelige semi-udtrådte løbesko. Nok ikke så smart, for de er ikke særligt skridsikre. Jeg har imidlertid ingen trailsko, fordi jeg ikke er rigtig trailløber. Omkring mig er de rigtige trailløbere – går jeg ud fra ifølge deres trail klub T-shirts – især iført Salomon, Inov8, Hoka og andre specielt udseende sko.

Starten går

De sidste kvarter før starten ser jeg enkelte løbere, der løber på adgangsvejen som opvarmning. Alle andre står stille? Opvarmning er måske ikke noget, man bruger før trailløb???

Jeg strækker selv let ud de sidste 5-10 minutter før start: Bøj og stræk for lænd og baglår. Dynamiske lægstræk, dynamiske lårstræk, og hoftecirkler frem og tilbage. Så let jogging på stedet, men jeg føler mig lidt tåbelig ved siden af de andre, der står stille; kun 3-4 stykker laver som jeg lægstræk.

Lige før løbsstart er der en kort orientering, som vist kun kan høres af de forreste, der tæller undertegnede:

Ruten er nok ikke helt 5 km, det kan svinge lidt (?) og GPS’en kan også opleve udfald i skoven.

Der er også en formaning:

Der er stejle skrænter undervejs, så pas godt på, tag det roligt nedad.

Ja, ja, naturligvis, tænker jeg. Det kender jeg fra Mols Bjerge og normalt går jeg så langsomt og forsigtigt, som jeg kan, fordi jeg ved af erfaring, hvor let det er at skride ned ad en skrænt.

Så bliver der talt ned:

3, 2, 1, løb!

Jeg har på forhånd bestluttet mig for at tage det roligt, for at nyde løbet. Men lige så snart løbet går i gang, glemmer jeg alle intentioner og piler bare af sted så hurtigt som mine korte ben kan klare.

Jeg forsøger så godt som muligt at følge med de forreste løbere. Det lykkes ikke særlig godt og mens frontløberne forsvinder i det grønne bliver jeg overhalet af mindst fem mandlige trailløbere. Demotiverende.

Ret hurtigt efter starten lykkes det dog mig, at “lægge mig på hjul” af en langbenet løbepige i kompressionsstrømper. Tempoet er halvhøjt (det viser sig til sidst, at hun løber 15 km), så hun fungerer som en meget udfordrende hare. Vi bliver den næste 1½ runde heller ikke overhalet af mere end 3-4 meget hurtigt løbende mænd.

Min hare forsvinder dog to gange. Det ser ud som om hun løber forkert, for hun følger i alle tilfælde ikke den markerede rute ned ad et par fæle skrænter. Jeg løber heldigvis på hende lidt senere, måske fordi hun har haft travlt med at indtage væske fra hendes specialflaske med slanger; åbenbart en must-have for feltets mere seriøse deltagere ser det ud til.

Vand er godt, men dette er et løb uden vandposter. Der stod da også i løbsinformationen, at man skulle tage sin egen genkendelige drikkedunk med og stille den ved start-området. Jeg glemmer naturligvis vand og er uden løbet igennem. Det gør nu heller ikke noget, for selvom jeg bliver lidt tør i munden, har jeg ikke stort behov for at drikke undervejs og ved fra tidligere, at hurtige slurke håndterer jeg ikke særlig godt.

Full contact

Det er en dejlig rute med meget blandet terræn, en smule grusvej, små stier med mange rødder, meget blød skovbund, snoede MTB spor, sand og et par stejle skrænter.

Boserup Skov grænser helt ned til Roskilde Fjord, og under løbet kommer vi tæt på søbredden. Skoven er skøn og “ideel til trail”. Desværre får jeg ikke taget fotos, fordi jeg har bestemt, at jeg skal løbe i stedet for at fotografere. Andre ser stort på løberiet og fotograferer løs rundt omkring.

Efter 1½ km løb kommer den første skrænt, ikke ret lang, men stejl og med mange rødder. Jeg forsøger at følge efter dem foran, også for ikke at være i vejen for dem, der er lige i hælene på mig.

Jeg husker, at jeg har læst et sted, at når man skal ned ad bakke skal man holde farten med korte hurtige skridt og læne lidt frem. Det forsøger jeg, og bliver overrasket. For første gang nogensinde får jeg for meget fart på, og kan simpelthen ikke bremse. Jeg skal egentlig bare løbe til højre ad stien, men kan slet ikke navigere.

Bang!

Jeg løber direkte ind i et meget stort egetræ. Jeg forstår ikke helt, hvordan det kan lade sig gøre, men jeg rammer træet med begge knæskaller, der værker let under resten af løbet, og pudsigt nok når jeg også at hive den ene arm op, så jeg skrammer albuen og hånden. “Av for søren” råber jeg ret højt, mens jeg får puffet mig væk fra træet lige inden den næste kommer ramlende. Jeg hører ham bare bande, men i min omtumlede tilstand har jeg desværre ikke overskud til at tjekke hans skæbne; men jeg ser ham ikke igen.

Den næste skrænt løber jeg åbenbart forbi under den første runde, fordi jeg bare følger efter løberne foran mig, og det ser nu også ud som om vi følger markeringerne, der er hvide Red Bull reklamebånd, der dingler ned fra træerne. Men under anden runde ser jeg, at man åbenbart (måske) skal ned ad en anden skrænt og denne gang tager jeg ingen chancer: Hastigheden er slow motion og jeg griber fat i grene og rødder for at komme sikkert ned. Det går. Derefter en lille løbetur i sandet og op ad en trætrappe med 46 trin.

Vel oppe ‘løber jeg på’ haren som jeg indædt forfølger med mine sidste kræfter, fremad, fremad ad stier og skovbund; den er ikke helt nem at løbe i.

Måååååååååååååååål

Ruten er virkelig dejlig, men som vanligt – sikkert på grund af den halvhjertede opvarmning – halser min krop efter mine ambitioner hele løbet. Pulsen er nær maksimal og jeg forsøger at dæmpe min høje gispen med næsevejrtrækning og lange udblæsninger, men det lykkes ret dårligt.

Så jeg er helt lettet, da målområdet endelig kommer til syne efter anden runde. Jeg aner på harens moderate tempo, at hun fortsætter endnu en omgang, så jeg spurter forbi hende og løber forpustet over målstregen.

Sportstiming står for tidtagningen, så tiden bliver registreret helt præcist. Som i andre Nordic Race løb er engangschippen indbygget i startnummeret, som “smides ud efter løbet”. Nixen. Det kommer direkte i scrapbogen, eller i første omgang ned i skuffen. For mig er det stadig en stor ting at have gennemført et motionsløb.

Straks efter målportalen kommer der en hjælper og hænger den farvestrålende flotte medalje aka race bling om halsen på mig. Så beder en anden løber mig om at tage et målfoto af ham, og jeg beder ham gengælde tjenesten (men vender naturligvis medaljen forkert). Det får mig til at glemme, at der er bananer og fri kaffe og te. Arrrggghhh.

I stedet lunter jeg hen ad stien til parkeringspladsen, hvor Henrik venter ved bilen.

Lidt over 11:00 kører vi af sted.

Allerede på hjemturen tikker resultaterne fra Sportstiming ind.

En overraskelse

Nr. 1 i min aldersgruppe … ho-ho … ud af to!
Nr. 3 blandt de 26 kvinder på 10 km.
Nr. 19 overall ud af 71 på M og K på 10 km.
Min tid? 46:41! 22:49 + 23:52 minutter. Jeg kan godt garantere for, at den tid er for en del under 10 km. Mit eget pulsur siger: 7,61 km, men det passer nu heller ikke altid.

5 km var åbenbart mest populær med 117 deltagere. Derefter 10 km med 71 deltagere. Og til sidst 15 km med 23 deltager; familien Tabor dominerede med en 1., 2. og 17. plads. Wauw. Til sidst et 5 km hundeheat med 6 deltagere.

Så begynder knæskallerne at give lyd fra sig – heldigvis blev smerten dæmpet undervejs – jeg kigger ned og ser, at der pibler blod ud gennem mine tights. Nej, hvor fedt. Nu kommer jeg ikke til at glemme løbet lige med det samme.

Tak til Trails – og træet – for det.

Følg min Blog HER og Instagram HER