Mikrotræning metoden: 5 minutter er (ikke) nok

Ugen der gik 17 2023: FORSK, forår og fitness

Ugen der gik 17 2023: Forår, blå himmel og høj sol, og masser af fitness træning og foredrag.

Kaos og krig rundt om i verden og herhjemme: Fund af en morder og hospitalsskandale om for sen cancer behandling og manglende informationer til patienterne. Suk.

Det er for alvor blevet forår, skoven er grøn og skovbunden fuld af blomster; det er magisk. Men et typisk dansk forår med regn, fugt og køligt mange dage.

Ugen der gik 17 2023

Ugen der gik 17 2023 Marina Aagaard blogMandag tirsdag er jeg med i FORSK ugen med foredraget Sund Fitness – motion som medicin.

Mandag er jeg på farten til Struer og Venø. Skønt at få besøgt øen.

Tirsdag har jeg allieret mig med mit kommunikationsbureau, som sidder klar, mens jeg holder online foredrag.

Derefter arbejder vi med hjemmesiden.

Undervisningsmæssigt går ugen nogenlunde som vanligt, personlig træning, coaching, FlowMotion hjemme og holdtræning i FitnessX; inklusive fem vikartimer med bl.a. yoga.

Selvtræning som vanligt, men igen for lidt løb. Trappetræning ved Ørnereden lørdag, 30 ture. To gange prowler-træning i ugens løb.

Firmatræning foregår inde pga. regnvejr. Til electronica. Før da kort træning med mor og far hjemme i udestuen.

 Mandag til torsdag åndedrætstræning, hver dag 3 korte programmer, ca. 15 min. i alt. Men så fredag-søndag: Hvid skærm, app virker ikke. Meget frustrerende. En henvendelse til support giver prompte negativt svar: iOS problemer p.t. Arrggghh.

Alle dage gåture med Rex, som vanligt ved golfbanen, ved Mågeøen og i denne uge også Agri.

Lørdag formiddag. Jeg trappetræner.

Lørdag middag og eftermiddag. Spiller igen, igen Trivial Pursuit med mor, far og søster. En aktivitet med højt humør.

Lørdag aften. Besøg af en ven fra vejen. Menuen står på hjemmelavet pizza de luxe og dertil Garden Spritz, rødvin og hvidvin.

Søndag formiddag en lang gåtur ved Agri med Rex.

Ugen sluttede med en aften løbetur 5,5 km i Hestehave Skov (mens Henrik gik med Rex).

Lækker laks, trøffelravioli, asparges og tomat. Dertil en Spritz – og vand.

 

Så gik den uge.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mikrotræning metoden: 5 minutter er (ikke) nok