Alkohol og sundhed: 10-4 og organisk opløsningsmiddel

Alt at vinde intet at tabe versus alt eller intet

Alt at vinde versus alt eller intet!
Tænk positivt, ikke negativt.

At opgradere, fx implementere en ny og bedre vane, er positivt.

Bedst af alt: Det er ikke et spørgsmål om “alt eller intet”

Vaneændring kræver ikke store mængder.

Vaneændring kræver vedholdenhed.

Frekvens trumfer i starten intensitet og tid.

Alt at vinde

Alt at vinde Alt eller intet Små skridt Marina Aagaard blogDu har alt at vinde ved at foretage sundhedsfremmende vaneændringer. Og selv små ændringer gør stor forskel.

Eksempelvis anbefales små skridt metoden af Sundhedsstyrelsen. Fordi den virker. Endda overraskende godt, fordi selv sundhedsfremmede kan blive dus med sunde livsstilsændringer, når de er bittesmå og overkommelige; gearede til hverdagen.

Alligevel tænker mange instinktivt, at helt små ændringer eller mængder, “det kan da ikke virke effektivt”.

 

Men små ændringer kan give store resultater.

Særligt hvis man vælger de smarte veje. Og:

Særligt når alternativet er ingenting.

 

Alt eller intet

For desværre hersker “alt eller intet” tankegangen:

  • Det er 3 gange om ugen eller ingenting.
  • Det er 3 x 10 af alle øvelser eller ingenting.
  • Det er 1 time i træk eller ingenting.
  • Det er 5 km løb eller ingenting.
  • Det er 10.000 skridt ellers tæller det ikke. O.s.v.

Det er tankefejl, fordi små skridt og mikrotræning er en holdbar vej til varig vaneændring.

Din indsats, uanset hvor lille er:

  • Ikke lige meget.
  • Ikke ligegyldig.
  • Aldrig spildt.

Vedholdenhed er den vigtigste forudsætning for at få – store – resultater over tid.

Hvis du derfor ønsker, at få resultater:

  • Sæt gerne drømmemål (til den lange bane).
  • Sænk barren i hverdagen.
  • Gør noget, start med let lille vane.
  • Bliv ved med at gøre det.

Metoder:

  • I stedet for ‘mange flere grøntsager’; start med en gulerod om dagen, hver dag.
  • I stedet for ‘mere træning’; start med en øvelse (1-3 x 10) om dagen, hver dag.
  • I stedet for ‘sove 8 timer’; start med at gå 15 minutter tidligere i seng, hver dag.

Vælg kun én vaneændring ad gangen.

Så sker der noget.

Som altid er der naturligvis undtagelser: Nogle få personer kan tage store skridt og ændre alt på én gang. Men det er undtagelsen. I de fleste tilfælde er små, gradvise livsstilsændringer lettere at fastholde. 

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alkohol og sundhed: 10-4 og organisk opløsningsmiddel