Fitness tracking og fitnessure: Sundt eller sygdomsfremmede?

Fitness tracking og fitnessure er smart set med motionsbrillerne på. En fitnesstracker, et pulsur eller en skridtmåler kan motivere til at man bevæger sig mere, hvilket gavner sundheden. Men forskere og læger har længe påpeget, at der kan være en bagside af medaljen og senest lyder opråbet fra læger, at fitnessure medfører unødvendige lægebesøg.

I en JP artikel (5.3.23) af Morten Zahle og Thomas Vibjerg citeres en sundhedsprofessor:

“Når man stoler mere på data fra et fitnessur end på sin egen fornemmelse, er det problematisk og kan føre flere udfordringer med sig”.

Fitness tracking

Fitness tracking, på dansk sundhedsmåling, er blevet tiltagende populært gennem de seneste 20 år. Ikke bare blandt eliteidrætsudøvere, men også hr. og fru Danmark. Internationalt ligger wearables, bærbart udstyr til kropsmåling, som nummer 1 på den internationale Worldwide Fitness Trends 2023 liste fra American College of Sports Medicine.

Wearables står ofte ikke på egen hånd, men bruges til mange træningsformål og træningsformer, fx pulstræning, crosstraining og cirkeltræning.

Fitnessmålere fra Apple, Polar, Garmin, Casio og Fitbit fylder ikke længere kun hylderne i sportsforretningerne, men er blevet en standardvare i Bilka, Elgiganten og Power.

Fænomenet selvmåling, eller Quantified Self, er stort, og både unge, voksne og ældre måler og måler.

Måleområder

Puls
Distance
Rute
Skridt
Aktivitet; intensitet, % af dagsmål
Kalorieforbrug
Søvn, varighed og kvalitet
Træningsparathed
Energiniveau
Stress

Personligt sundhedstjek hitter

TV2 News satte 5. marts 2023 på en nyere Dansk Erhverv undersøgelse blandt 1.005 danskere: 55 procent af danskerne har inden for de sidste seks måneder har anvendt en sundhedsapp til selvmåling.

Selvmåling er dog ikke nyt. Danskerne har længe brugt udstyr og apps, der måler puls, blodtryk, lungefunktion, smerter eller blodsukkerniveau, men brugen er øget: I 2022 gjorde mere end hver femte dansker (21 pct.) brug af den type hjælpemidler (JP).

Professor Birthe Irene Dinesen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet udtaler til Jyllands-Posten, at:

Jeg er tilhænger af teknologien, men den skal bruges med sund skepsis. Man skal vide, hvem leverandøren er, og hvor data lagres. Det er også vigtigt, at man ikke bliver overbekymret og kommer til at føle sig syg af de data, man får fra sit ur eller sin telefon. (…).

Hun mener, at selvmonitorerings-teknologien rummer store muligheder for sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom.

Du kan lære din krop at kende ved at måle dig selv. Hvis du er et almindeligt sundt menneske, kan du holde øje med din krop og tjekke, om du sover nok, og om du får motion nok og f.eks. får gået de 10.000 daglige skridt, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, så du undgår at få de livsstilssygdomme, som flere og flere får pga. stillesiddende arbejde.

Sundt eller sygdomsfremmende

Udstyret motiverer og informerer og fitness tracking kan hjælpe til at man passer bedre på sig selv; er mere fysisk aktiv og sover tilstrækkeligt om natten.

Men “fra landets læger lyder nu et opråb til folk med fitnessure” (TV2 og JP):

I skal ikke opsøge lægen, fordi urenes sundhedsdata slår ud.

Problemet er, at mange af brugerne tror at de er syge, også selvom de ikke føler sig syge, dvs. stoler mere på fitnessuret end på sine egne kropslige fornemmelser. Det fører til overbekymring og et stigende antal unødvendige besøg hos lægen; raske optager tiderne, så syge ikke kan komme til.

Selvom fitness tracking med en fitnesstracker – sundhedsmåler – kan være et godt redskab, så er det problematisk, hvis man sætter alt for stor lid til det. Mange forstår ikke helt tallene og målingerne og bliver unødvendigt bekymrede:

“Det bidrager til overdiagnostik, ifølge Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM (…), man skal henvende sig til lægen, hvis man har det skidt – og ikke, fordi et fitnessur viser variationer i puls eller andet” (JP).

Fejlfortolkning eller målefejl

Som i fysisk testning kan man komme til at fejlfortolke måleresultaterne.

For det første er der dag til dag variationer i kroppen (søvn, temperatur og parathed), hvilket er helt normalt.

For det andet består kroppen af mange komplekse systemer som påvirker – og hjælper – hinanden indbyrdes, derfor bør et enkeltstående større udsving eller selv flere, men mindre udsving ikke bekymre uforholdsmæssigt meget.

Fejlene kan dog også skyldes målefejl i fitnesstrackerne. De bliver mere og mere nøjagtige, men der er en vis usikkerhed og fejlmålinger kan forekomme.

Man kan ikke altid stole på resultatet af selvmålingerne.
Professor Kristian Overgaard, Institut for Folkesundhed, AU

Man behøver i øvrigt slet ikke at måle sig selv, hverken for sundhedens eller præstationens skyld; man kommer meget langt ved at være opmærksom på kroppens signaler.

Det sagt, så er wearables og diverse apps velfungerende og smarte ‘små hjælpere’, hvis man vel at mærke bruger dem rigtigt og styrer dem i stedet for at lade sig styre af dem.