Top 100 Fitness former for cardio, styrke og mobility

Pretty Woman The Musical i Aarhus

Pretty Woman The Musical i Musikhuset. 

Januar 2023. Aarhus centrum. Flot forestilling. Anbefalet.

Spoiler alert. Historien kender du nok. Men skal du ind og se forestillingen, så se ikke videre, for her er fotos fra mange af de formidable scener og kostumer.

Pretty Woman

Pretty Woman The Musical Marina Aagaard blogMusicalen – med nye sange af rockstjernen Bryan Adams – er flot sat op og ret tro mod filmen fra 1990.

Musikhuset i Aarhus er fyldt til bristepunktet med tilskuere i alle aldre, fra helt små til de allerældste.

Cast

Der er Vivian (Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen), Edward (Tomas Ambt Kofoed), hans advokat Philip Stuckey (Thomas Bang), Vivians veninde Kit (Sara Gadborg) og hoteldirektør Mr. Thompson (Troels Lyby) og dygtige dansere, der skifter kostumer i ekspresfart.

Musicalen er i to akter med en pause imellem. Hele vejen igennem kan man genkende scenerne fra filmen, ikke en-til-en, men tæt på.

Troels Lyby er alle tiders og skaber en rød tråd igennem hele forestillingen; især som teaterdirektør, men også alfons og butiksindehaver. Det samme gør Sara Gadborg, den prostituerede veninde Kit, udfordrende og fræk med en rockstemme. Christian Collenburg er piccolo med mere med sang og dans.

I operascenen synger smukke Isabel Schwartzbach virkelig flot, overraskende og imponerende (fra operaen ‘La Traviata’ – der p.t. går i Operaen i København).

Kulisser og kostumer

Flotte digitale kulisser, 10 meter høje filmskærme, der hurtigt skifter stemningen i de forskellige scener – og en drejescene, så vi er inde og ude af hotelværelset på ingen tid.

Flotte farver på scenen og kostumerne:

Kostumerne – efter design af Soeren Le Schmidt – er virkeligt frække, friske, festlige og farverige og Vivians outfits er genkendelige fra filmen.

Historien

Pretty Woman er som den er. Vi starter på gaden – med fede danseoptrin. Derfra ind på hotellet – med nogle smutture ud til polobanen, swimmingpoolen, Rodeo Drive, operaen og bestyrelseslokalet – og til sidst tilbage til gaden og Vivians vindue.

Ingen svinkeærinder – udover måske swimmingpoolscenen som er lækker med lyserøde flamingoer – og det er helt fint.

Musikken

Musikken er god, ‘good, not great’. Velspillet, velsunget, iørefaldende musik, men ingen umiddelbare ørehængere, bortset fra … man snydes naturligvis ikke for kæmpehittet ‘Pretty Woman’ af Roy Orbion.

Første aften for publikum i Aarhus, 4.1.23.

En meget stor fornøjelse: forestillingen kører på skinner – denne aften med et lille afbræk; kort tid efter pausen kommer en person på scenen og siger, “jeg stopper lige forestillingen i 2 sekunder” (2-3 minutter måske). Ingen forklaring, men så går alt og alle i gang igen som om intet var hændt. Fedt: That’s live.

Anbefalet.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Top 100 Fitness former for cardio, styrke og mobility