Ugen der gik 1 2023: Regn, regn og Pretty Woman

Ugen der gik 1 2023 fra 2. til 8. januar. Årets første uge. Et nyt, frisk år.
Ugen er en blanding af spænding over et nyt år og vemod. Et dansk ikon, matadors skaber, journalist og skribent Lise Nørgaard (født 14. juni 1917 i Roskilde som Elise Jensen) sover ind 105 år gammel d. 1. januar 2023 på Else Mariehjemmet i Humlebæk. Ugen igennem er der udsendelser om hende og hendes liv, og filmen om hende, Kun en pige.
1. januar mister Prins Joachims børn Nikolai, Felix, Henrik og Athena mister deres titler som prinser og prinsesser og er fremover grever og komtesse. Det er der også lidt debat om og fokus på. Lørdag er der Sport 2022 galla i TV. Jonas Vingegaard bliver velfortjent årets sportsstjerne og Caroline Wozniacki kommer i form af en buste i Sportens Hall of Fame (startet af Ekstra Bladet i 1992 med opbakning fra Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark).
Det er ret mildt, 8-12 grader C, men gråvejr og regn ugen igennem. Uheldigt.
Ugen der gik 1 2023
Ugen går næsten som vanligt og så alligevel ikke.
Personlig træning, holdtræning, firmatræning samt selvtræning med vægte, maskiner og kettlebells; desværre uden åndedrætstræning; åndedrætstræneren ikke virket i en måned.
Foredragsforberedelse til fitnessforedrag uge 2 og skrivning, redigering af Fitness og styrketræning, der er udsolgt igen, igen.
Og så: Takket være et uventet sponsorat er vi i Musikhuset for første gang i meget lang tid. Jeg er gladere end det ser ud til.
Onsdag 4.1. forærer mor og far os billetter til Pretty Woman The Musical, der går i Musikhuset – fordi mor har det dårligt og ikke vil af sted. Ærgerligt, men vi udnytter billetterne, der er på anden række, men uden andre foran os, så vi har helt frit udsyn til scenen.
Pretty Woman
Musicalen – med nye sange af rockstjernen Bryan Adams – er flot sat op og ret tro mod filmen fra 1990.
Flotte digitale kulisser, 10 meter høje filmskærme, der hurtigt skifter stemningen i de forskellige scener. Flotte farver og flotte kostumer. En stor fornøjelse (med et lille afbræk; kort tid efter pausen kommer en person på scenen og siger, “jeg stopper lige forestillingen i 2 sekunder” (2-3 minutter måske). Ingen forklaring, men så går alt og alle i gang igen som om intet var hændt.
Maden er ugen igennem som vanligt, kylling, suppe, hakkebøffer o.l., men onsdag spiser vi ude før musicalen: Tre retter på GÄST (Teatermenu 375 DKK) plus to glas hvidvin: Et glas Grüner Veltiner og et glas Pinot Gris.
Heldigvis holder det tørt lørdag, så jeg kan afvikle nytårstræningen: FlowMotion 1½ time uden problemer.
Vild og våd natur
En lørdags-gåtur i diset vejr i Mols Bjerge, hvor naturgenopretningen imidlertid efter min mening er gået for vidt. Før var der vild og skummel skov ved Tinghulen. Nu er store skovområder fældet. Hmmm.
Om aftenen spiser vi lasagne hos en ven på vejen. Guf.
Søndag byder på årets første udendørs løbetur med søster i Marselisborg Skovene, hvor åen næsten er blevet til en brusende flod. Efter 8 km løb hjem til æblekage med flødeskum og Trivial Pursuit hos mor og far.
Så gik den uge.
Ingen kommentarer endnu