Motivation? Citat: Dårlig start eller ej - start

Danmarks Mentale Sundhedsdag 2022: Træk vejret roligt

Danmarks Mentale Sundhedsdag 2022. En dag med fokus på mental sundhed.

Den dårlige nyhed er, at rekordmange er stressede og deprimerede. Den gode nyhed er, at lav-praktiske tiltag kan hjælpe til at løfte humør og sundhed. Prøv det.

Danmarks Mentale Sundhedsdag 2022

Den 10.10.22 fejrer mange arbejdspladser igen Danmarks Mentale Sundhedsdag.

Velliv, Pension & Livsforsikring A/S sponserer en del af dagens aktiviteter og foredrag målrettet bedre mental sundhed og mange firmaer laver egne initiativer. Der er endnu mere end nogensinde brug for det: Omkring hver 4.-5. dansker – unge, voksne og ældre – lider i dag af stress og tidens energikrise og økonomisk krise gør ikke tingene bedre.

Man er nødt til at ruste sig fysisk og mentalt. Jo hurtigere, jo bedre.

At tage fat i sociale og mentale faktorer kan være en stor opgave. Heldigvis kan praktiske fysiske tiltag hjælpe godt på vej:

  • God og nærende kost
  • Tilstrækkelig og god søvn
  • Motiverende motion (fx mikrotræning)

Kom i gang nu – med små overkommelige skridt – med det der gavner: Ånd ind Pust ud.

Tre åndedrætsøvelser

Her er tre gode åndedrætsøvelser, som jeg har brugt til interne Danmarks Mentale Sundhedsdag aktiviteter. De kan bidrage til at give ro på hjernen og kroppen ved at sænke puls og blodtryk.

Obs.: Åndedrættet hænger tæt sammen med det selvstyrende, autonome nervesystem, der bl.a. styrer organerne. Man bør derfor ikke kaste sig ud i mange, lange øvelser. Start med lidt og træn op gradvist over tid, så øvelserne virker beroligende i stedet for stressende.

1. Dyb vejrtrækning

Enkel og beroligende øvelse, hvor man gør åndedrag længere end normalt.

Metoden er: Træk vejret langsomt og roligt. Vejrtrækning med forholdet 1:1.
Indånd dybt med bugånding [med mellemgulvet, åndedrætsmusklen diaphragma]:

  • Indånd på 5 (tællinger/sekunder) 
  • Udånd på 5 [tæl indeni dig selv 1, 2, 3, 4, 5 eller tjek ur]
  • Gentag. Fx 10-12 gentagelser eller et antal minutter.

2. Kassevejrtrækning (Box breathing)

Kaldes box breathing eller square breathing, fordi metoden har fire faser (eller sider).

Giver i løbet af 5 minutter [cirkatal] en opmærksom, fokuseret mental tilstand og samtidig fysisk neutral tilstand, hverken ekstra afslappet eller energisk.

Cyklussen omtales mange steder med indåndingen først, men man kan starte omvendt:

Pust helt ud; tøm lunger for luft (de bliver ikke helt tomme). Tæl på 4 sekunder (21, 22, 23, 24).

  • Hold vejret på 4. Når du holder vejret; undlad at spænde, bevar en åben, afslappet følelse følelse
  • Indånd gennem næsen på 4.
  • Hold vejret (fyldte lunger) på 4. Når du holder vejr; undlad at spænde, bevar “åben” følelse
  • Ånd ud, lad luften strømme jævnt ud gennem næsen på 4.

3. Trekant åndedræt (Triangle breathing)

Kaldes sådan, fordi metoden har tre faser (eller sider).

Giver i løbet af kort tid, 1 minut eller efter behov, en afslappet tilstand.

Tæl fx på 3 sekunder (21, 22, 23); tæl til 3, ens for alle tre faser.

  • Indånd gennem næsen på 3.
  • Hold vejret (med fyldte lunger) på 3. Når du holder vejret; undlad at spænde, bevar “åben” følelse
  • Ånd ud, lad luften strømme jævnt ud gennem næsen på 3.
  • Gentag med det samme uden pause efter udåndingen.

Mental sundhed

Den mental sundhed beskrives af WHO og Sundhedsstyrelsen som en tilstand af trivsel, hvor man:

  • udvikler og udfolder sine evner
  • mestrer udfordringer, kan håndtere belastninger
  • indgår i positive sociale relationer
  • bidrager til fællesskabet

Mental sundhed:

  • Er forbundet med engagement, produktivitet, kreativitet og evne til at vise omsorg.
  • Handler om at have det godt med sig selv og sit liv, og om at kunne fungere godt i sin dagligdag – i fritid og på job.
  • Er vigtig for vores evne til at klare os godt socialt, uddannelsesmæssigt og økonomisk – og dermed bidrage positivt til samfundet.
  • Påvirkes af de sammenhænge, vi indgår i gennem et livsforløb og arbejdspladsen et af de steder, hvor vi tilbringer en stor del af vores vågne timer.

Mental sundhed strategier

Hvordan kan man forbedre sin mentale sundhed?

Ud over samtaler, terapi og mindfulness, er der praktiske fysiske tiltag, der også kan virke:

Gør det, der lader dine batterier op.

Prøv blandt andet:

  • Motion på recept (motion virker – i visse tilfælde også på stress, angst og depression)
  • Natur på recept
  • Kultur på recept

Tiltag, du selv kan dosere i passende (store) doser, endda uden negative bivirkninger.

Læs mere:

Sundhed .dk: Mental sundhed og mental sygdom

Mentalsundhed.dk:  Viden om mental sundhed (på arbejdspladsen)

Altompsykologi.dk: Mental sundhed

Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet

10 åndedrætsfigurer

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Citat: Dårlig start eller ej - start