Ugen der gik 38 2022: I form, Hjernen og fest

Ugen der gik 38 2022 fra 19.9. til 25.9. Med nye uhyrlige nyheder om ‘valg’ i besatte områder og raslen med den måske værste sabel af dem alle. Men her går det okay …
Her på kontoret er der tiltagende travlt med afslutning af videokursus og forberedelse til snarlige kurser og foredrag. Ugen byder på overraskende flot sensommervejr blandet med snigende kulde og uhyggelig tåge sidst på ugen. Blandet med ildelugtende, men vist nok ufarlig røg.
I løbet af ugen bliver en dansk OCR racer, Ida Mathilde, verdensmester, men det er der ingen nyheder om, til gengæld masser om fodbold, der i denne uge går knapt så godt …
Ugen der gik 38 2022
Gåture med Rex morgen og aften i sol og dis ‘rundt omkring’ og omkring golfbanen – et eventyrlandskab – ugen igennem.
Åndedrætstræning alle dage, 3-i-1 program, men stadig kort, ca. 15 minutter.
Mandag
10.600 skridt.
Hele dagen er der begravelse af Dronning Elizabeth II på danske og udenlandske tv-stationer.
Her filmer og redigerer jeg coaching kursus.
I løbet af formiddagen: Meget langt interview med I Form, med bl.a. kommentarer til forsøgspersoners vægttab via forskellige gang-programmer (udformet tidligere). Interessant.
Løber 5,5 km – forbi Følle Bund og en gammel mølle – til TRIF foreningsfitnesscenter:
Bænkpres 4 x 6-8, skråpres, 3 x 10. Det er det.
Vi spiser ‘rester’, tapas med lidt af hvert fra køleskabet.
Tirsdag
10.200 skridt.
Morgen: Udendørs personlig træning, Aarhus, bl.a. med mobility. Køligt, men smukt morgenlys.
Til TRIF foreningsfitnesscenter:
Kondition: Kun 46 minutter på trappemaskinen. Vanligt program. 10 min. 18:18, 30 min. 24:18, og 10 min. 18:18, forskellige positioner. Det føles hårdt i dag.
Vores gæst (dansker bosat i Tyskland) har hentet italienske specialiteter med fra Tyskland og laver et fænomenalt pastamåltid med pasta, tomat, bønner og en helt særligt sød og salt ost, der rives over; es smäckt sehr gut.
Onsdag
16.600 skridt.
Selvtræning i FitnessX:
Styrke: 3 x 10 hængende benløft, 1-2 minutter omvendt i ringe, 3 x 10 jump squat, 5 Prowler ture (skub af vogn, tung nok, plus 5 kg). 3 x 10 benpres. 4 x 10 maskin-pull-up med forskellige greb.
Formiddag to holdtimer, dance og funktionel.
Middag, træning med mor og far i lokalt fitnesscenter. Endelig
Eftermiddag, udendørs firmatræning, circuit med diverse med entusiaster.
Hjem og skrive lidt.
En ven fra vejen og hans søn kommer på besøg, Henrik og de spiser long ribs, gris, med kartoffelmos og coleslaw. Gæst og jeg spiser laks, kartoffel og spinatsalat.
Torsdag
15.700 skridt.
I dag mærker jeg en underlig brændt lugt i garagen og tror først, at der er et eller andet, der brænder et eller andet sted i bilen eller i teknikrummet. Vi leder og leder, men finder ingenting.
Først næste dag læser vi tilfældigt på landsbyens facebook side, at det er fordi, at der er udbrudt brand i en silo på Studstrupværket mange kilometer væk. Og da vi kører ad hoved- og motorvejen resten af ugen, kan vi både lugte og se den hvide røg, der – uden overdrivelse – vælter ud af siloen (det fortsætter frem til mindst søndag).
Det brænder tilsyneladende nederst i en silo med træpiller, og brandvæsenet forsøger at grave sig ned til branden ved at fjerne træpillerne, så branden kan slukkes.
I løbet af formiddagen af sted til byens optiker. Prøve det fjerde par linser. De er så slatne som vandmænd, men endelig til at få ind og ud af øjne, så de kommer med hjem til videre test.
Jeg løber 6 km i Ringelmose skov, mens Henrik går med Rex. Det er svampetid, så jeg må stoppe for at fotografere.
Senere styrketræning kældertræning:
3 x 10 box jump, 3 x box hink, 3 x 10 step op. 4 x 12 + 4 x 4 push-ups.
Jeg laver igen, igen carpacciosalat med ruccola, agurk, avocado, bladselleri, tomat og ristede mandler.
Fredag
14.600 skridt.
Morgen: Personlig træning, Aarhus, bl.a. med mobility. Fænomenalt lys, golden hour, lige før solopgang, og så blændende sol (og ser igen krydstogtskibet Aida sejle ind i havnen. Det er stort …).
Hjemmearbejde med videoer med mere. Jeg laver et nyt pyramide træningsprogram til outdoor fitness og laver to mikro workouts til YouTube i anledning af den europæiske #beactive day – en aktivitetsdag, som dog ikke helt er slået igennem i Danmark. Der sker ikke rigtig noget her i landet.
Om eftermiddagen tilbage til Aarhus, til DOKK1. Henrik og jeg skal til Folkeuniversitet Hearts & Minds Hjernen foredrag med tre forskere, der er blevet stand-up coachet af Sebastian Dorset. Ikke overraskende er hele salen propfyldt af tilhørere.
Forskerne skal på ganske kort tid underholde om deres hjernerelaterede specialer. Meget forskelligartet og ret underholdende. Efter lige under en time er det forbi.
Vi burde have ‘malet byen rød’, men tager bare hjem.
Styrketræning i kælderen:
Kettlebell: 8 TGU, 3 x 16 back lunge med infinity-swing, 3 x 16 swing, 1 x 10 goblet squat (3 sæt blev til 1, maden trak).
Vi spiser tapas, dvs. blandede rester fra køleskabet: Græsk salat og Henrik får kød til og jeg et par æg.
Lørdag
10.000 skridt. Sådan cirka; pulsuret var ikke med til dans.
Morgen-gåtur i nærområdet …
I Rønde og handle – og derfra direkte hen til TRIF foreningsfitnesscenter.

Så er der en lækker tre-retters menu akkompagneret af duoen, der spillede fra 17-22. Nevøen holder selv en super start-tale, hvor han ser tilbage på et ret vildt liv, med masser af sport og specialjobs bl.a. headhuntet til Las Vegas af pokermagasin.

Fra 22-tiden er der DJ, der spiller både de nyeste hits, men også forbløffende gamle (super) numre fra 80’erne og tidligere. Henrik og jeg danser for første gang længe.
Og ved 1-tiden er der hotdogs, som Henrik forsyner sig med, mens jeg drikker vand. Festen fortsætter, men Henrik og jeg må ‘videre’, dvs. hjem – en uhyggelig tur i tæt tåge næsten hele vejen – i meget moderat tempo, når vi hjem i seng omkring 02:30-tiden.
Søndag
12.000 skridt, sådan cirka. Uret var til opladning …
Op ved 7-tiden, men sov for lidt og vågner med let hovedpine. Tak, gin og hvid- og rødvin.
Går tur med Rex. Kører Henrik til Tirstrup, han skal til forretningsmøde … heldige kartoffel.
Hjem forbi til morgenmad og så videre mod Aarhus. Løber 8 km med søster i Marselisborg skovene. Fabelagtigt vejr.
Til mor og far. Vi spiller Trivial Pursuit. Mor og jeg får et æg som tak for sidst, 6-0 til far og søster; spørgsmålene var også helt urimeligt uretfærdigt fordelt denne gang!
Hjem.
Rex gåtur omkring golfbanen.
Jeg spiser rester, vennens pastaret …
Og går på kontoret, skal lige finde noget musik til træning. Falder over Moreno J mixes og danser rundt foran pc’en og downloader numre, så armene er ved at falde af:
Så gik endnu en uge – med underholdning, god mad og vin.
Ingen kommentarer endnu