Motivation? Citat: Tag en pause, det bedre end alternativet

Ugen der gik 28 2022: Gul trøje, høj sol og sydpå

Ugen der gik 28 2022. Tour de France er i fuld gang og der dømt gult: Magnus Cort, Jonas Vingegaard og Mads Petersen har vundet etaper og ugen ud er Vingegaard i gul førertrøje. 

Ugen starter i Ugelbølle og fortsætter i Cala d’Or.

Ugen der gik 28 2022

Ugen der gik 28 2022 Marina Aagaard blogDet er stadig halvstille her på matriklen. Det er feriesæson, så jeg er ikke meget på landevejen (heldigt med dieselpriser over 17 DKK per liter). Til gengæld optager jeg i kælderen de fleste dage videoklip til den nye hjemmeside.

Træningsmæssigt er det igen igen igen igen en moderat uge., jeg hopper lidt rundt i kælderen.

Hele ugen rundt-om-golfbanen gåture med Rex i solskin, temperaturer fra 15-25 gr. Celsius.

Mandag

Jeg ordner de sidste regnskabsdetaljer. Så er det på plads.

Henrik går tur med Rex, mens jeg løber. Vi er tilbage i Ringelmose Skov. Skønt.

Hjem. Fortsat organisering af videooptagelser til hjemmeside.

Vi spiser carpaccio salat med rucola, agurk, asparges, tomat, avocado. En mandagsklassiker.

Åndedrætstræning 20 minutter. Står på hænder med støtte i 3 minutter.

Tirsdag

Tidlig morgen personlig træning i Aarhus.

Træning i kælderen:

4 x 10 Box jump, box hop, step op og 4 x 12 + 4 x 4 push-ups + 4 x 8 pull-ups assisteret.

Vi spiser laks med pasta og spinat. Altid guf.

Åndedrætstræning 20 minutter.

Onsdag

SAS og piloterne kan ikke blive enige, så piloterne vælger at strejke. Netop som industriferien skal til at gå i gang. 30.000 passagerer om dagen kan IKKE komme af sted. Mange familier får ødelagt ferien, for rigtig mange rejser er udsolgt, og andre flyselskaber kan kun hjælpe i begrænset omfang. Konkurstruede SAS mister omkring 4 milliarder kroner i øjeblikket.

Til Viby FitnessX. En smule selvtræning: 3 x 10 hængende benløft. Hængende omvendt i ringe 2 minutter.

Holdtræning 9-11, dance og funktionel. Begge hold halvfyldte, men god stemning.

Forbi mor og far. Nogle få øvelser i køkkenet. Mor og jeg går en tur på 600 meter.

Videre til fysisk firmatræning, i Viby, for fjerde gang i over to år. Styrketræning i høj sol. Skønt.

Hjem.

Vi går tur med Rex ved Mågehalvøen og henter mad fra Bag Søjlen:

Henrik får stegt flæsk med persillesovs, jeg får havkat med grønt og kartofler. Dertil får vi gewürztraminer.

Åndedrætstræning 20 minutter.

Torsdag

Stort set hele dagen:

Laver videoer klar til hjemmeside og YouTube. Nu som noget nyt ind imellem også med små ‘thumbnails’, ikoner. Men det tager tid.

Åndedrætstræning 20 minutter.

Aftensmaden er hakkebøffer og tortellini med tomat og løg.

Fredag

Dagen går med diverse oprydning i papirer og hjem. Juni regnskab, tjek. Nyt regnskabsprogram, tjek.

Åndedrætstræning 20 minutter.

Vi spiser carpacciosalat med rucola, agurk, avocado, bladselleri, tomat, ristede mandler – og dertil gulerodsboller. Og et glas hvidvin til.

Lørdag

Tidligt op.

Let oprydning. Pakning af kufferter.

Af sted kl. 9:00 til Fakkegraven; inspektion af igangværende byggeri.

Videre til Billund Lufthavn. For første gang nogensinde: Alle parkeringspladser i hele lufthavnen besat. Der står en vagt og guider os ind til ikke-reserverede pladser (for vi har aldrig reserveret på forhånd). Det viser sig, at vi skal parkere på en græsplæne – til dobbeltpris af normen … DKK 770. Aaarrrggghhh. Men o.k. det er bedre end ingen parkeringsplads.

 

Vi tjekker ind. Der er rimeligt mange mennesker i lufthavnen, men stort set ingen kø ved check-in og security. En overraskelse og en lettelse – og security-lederen er i hopla og højt humør. Så er ferien startet.

Vi går i restauranten og spiser henholdsvis Gastro burger og pasta med okseragout. Dertil danskvand.

13:45 take-off med Vueling. Har for første gang (siden jeg var barn) købt bland-selv-slik: Spiser 200 g lakrids på flyet.

17:15 sådan cirka landing i Palma. Med mini-bus videre til østkysten, Cala d’Or. Indlogering i huset kl. 18:30.

19:00 Spisning hos Don Leone. Typisk turistrestaurant, okay måltid. Vi får Aperol spritz som appetizer, Henrik spiser kylling og jeg tager Don Leone salat med rejser, avocado, salat, tomat og chili.

Vi tager tilbage i huset, drikker et glas rødvin og går tidligt i seng. Efter at jeg har trænet åndedrætstræning 20 minutter. Dagens eneste træning.

Søndag

Op ved 7-tiden.

En kop kaffe, så går søster, nevø og kæreste og jeg hen til et resort, hvor vi lejer en paddle bane. Vi spiller 1 1/4 time.

Retur og spiser morgenmad og slapper af indtil frokost.

Læser og skriver lidt om Fitness og styrketræning.

Henrik og jeg går tur i byen, køber en trefod til mobilen.

Slapper af resten af dagen.

19:00 aftensmad på Fernando rundt om hjørnet.

Henrik og jeg tager tre retter; jeg tager gazpacho (kold tomatsuppe), ravioli med svampe og trøffel og pandekager med is bagefter. Dertil et glas hvidvin.

Tilbage til huset. Er tilskuere til resten af familiens spil – og nyder et glas rødvin.

Ingen åndedrætstræning fordi app’en driller igen …

Benene oppe ved poolen? For kameraets skyld. Det rækker tålmodigheden ikke til. Vamos!

Det var den uge.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Citat: Tag en pause, det bedre end alternativet