Boganmeldelse: Rig på tid - med en kortere arbejdsuge og klimavenlige vaner

Ugen der gik 46 2021: Kommunalvalg og BOOK1 besøg

Ugen der gik 46 2021, ugen fra d. 15. til d. 21. november, er kommunalvalgsuge med optakt, valgdøgn og opfølgning. Her på matriklen er der semi-stille.

Ugen der gik 46 2021

Kommunalvalg hele ugen og coronapas visning her og der.

Ugen der gik 46 2021 Marina Aagaard blog

Mandag

Outdoor personlig træning i Aarhus. Gråt og fugtigt, men godt.

Hjem, læse og skrive.

Jeg løber en tur ved Ringelmose skov, 6 km. O.k.

Vi kører til Kalø Slotsruin (top foto) og går tur med Rex, det er et stykke tid siden vi har været der sidst. Henter mad hos Restaurant Bag Søjlen. Jeg får lakserillette med rejer og grønt.

Tirsdag 16.11.

Kommunalvalgsdag. Vi starter morgenen med at tage hen i den lokale forenings haller og stemme. Dernæst træner vi i foreningsfitnesscenteret: Jeg maskin-trappetræner 40 minutter for første gang længe.

Ingen online firmatræning d.d.

Gåtur med Rex i mulm og mørke på golfbanen – med pandelampe, men skummelt alligevel.

Henrik har inviteret to venner (en har flotte blomster med til mig); vi spiser luksustarteletter med kylling, svampe, asparges og broccoli. Det smager godt.

Onsdag

Holdtræning Dance i Aarhus til middle-school hiphop. God stemning … alligevel.

Selvtræning 1 time: Ringene er kommet op igen, så jeg hænger omvendt i et minuts tid. 3×10 hængende benløft. 3 x 3×10 Box jump, hink og step op. Push-ups 4×12 plus 3×12. 3 x 10 benpres. 4 x 10 pull-up assisted.

Til forældre. Desværre sover mor, så far og jeg strækker bare ud og så tager jeg hjem.

Torsdag

Gåture med Rex på golfbanen morgen og aften.

Læsning og skrivning. Intet nyt.

Dagens træning bliver ½ times sjipning i kælderen.

Vi spiser fisk. Den lugter lidt af fisk da den bliver pakket ud, ikke helt super. Men Henrik giver den godt med citron og peber og vi tager chancen. Det går.

Fredag

Outdoor personlig træning i Aarhus. Gråt og fugtigt, men behagelig temperatur.

Hjem og svare på mails og følge op på sager.

Tidlig eftermiddag kører vi til Aarhus, henter en ven og kører til reception i Book1 (hostel/hotel) i det tidligere hovedbibliotek i Mølleparken, Aarhus C.

Gratis drinks, vin og smagsprøver fra MIB foodcourt. Det er superlækkert, bittesmå smørrebrødsmadder (jeg får med æg, laks, roastbeef) og mændene spiser mini-burgere med lækre MIB fries og svampestuvning. De får også små pizza slices, der ser lækre ud. Desuden bliver der båret delikate mini-kager og flødeboller rundt; de får flotte anmeldelser bordet rundt.

Vi ville have været ude at spise, men er rimeligt mætte. Og Henrik er sløj, så ved 19-tiden kører vi hjemad.

Glemmer åndedrætstræningen. Arrggghhh.

Lørdag

Trods tidligt i seng halvsent op ved 8-tiden.

Skriver lidt.

Så til forældre. Vi træner en lille smule en times tid i et fitnesscenter tæt ved. derefter går mor og jeg 1 km på en times tid. Så er der snak og hjem.

Jeg løber 5,5 km i villakvarteret og på golfbanen. Køligt.

En ven og hans søn kommer til aftensmad: Oksemørbrad med ovnkartofler og bønner med grana ost. Dertil rødvin (eller saftevand).

Søndag

Tidligt op. Vi går tur med Rex ved Følle Bund i støvregn.

Jeg sidder og søger på Karlovy Vary glas informationer, da jeg tilfældigt for øje på et par Moser glas fra netop KV. Desværre er de sjældne og koster en mindre formue, men her seks stykker til spotpris i nabobyens antik butik. Jeg ringer fluks om en besigtigelse i morgen.

Så kører Henrik og jeg til Aarhus.

Til Book1 til 13 års fødselsdag. En fin fest med spaghetti (penne) bolognese med revet ost og en lækker Liverpool chokolade lagkage til dessert.

Hjem igen. Jeg tager i fitnesscenter:

40 minutter på trappemaskinen. 4 x 8 bænkpres og 3 x 10 unilateral brystpres. Så blev det da til lidt.

Så kommer en ven, hans søn – og surprise; to af sønnens venner – på besøg. Heldigvis tryller Henrik kylling, ris med majs og champignon-sovs – og dernæst pandekager.

Så gik den uge.

En uge med to gange ‘hotelbesøg’. Fint.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boganmeldelse: Rig på tid - med en kortere arbejdsuge og klimavenlige vaner