Motivation? Citat: Vælg at være venlig i stedet for ...

Karlovy Vary, Karlsbad, Tjekkiet: UNESCO kurby med varme kilder

Karlovy Vary er en af de oprindelige store kurbyer i Europa. En af de byer, hvor man tager badekultur og spa, sanus per aquam, sundhed gennem vand, alvorligt. Byen rummer et utal af kurhoteller foruden de offentlige badeanstalter.

Karlovy Vary Karlsbad Carslbad Marina Aagaard blog travel rejse fotoSiden jeg for mange år tilbage så Karlovy Vary – som skisportssted i komedien Last Holiday – har jeg ønsket at komme dertil. Nu i efteråret 2021 lykkedes det. Jeg kørte en lang tur på 1000 kilometer og indlogerede mig på et kurhotel i udkanten af byen. Herfra gik jeg hver dag på sightseeing i byen og skovene omkring. Der var mere at se end jeg forventede; omkring 136 attraktioner ifølge turistsiden, men endnu flere arkitektoniske detaljer og trapper.

På hoteller og restauranter er der typisk skiltning på tjekkisk, engelsk, tysk og russisk. Men pudsigt nok er mange af skiltene rundt om i byen, også ved seværdighederne, kun på tjekkisk. Og mange lokale taler ikke engelsk, til nød lidt tysk. Det går alligevel, men ikke alt er klart.

Byen byder også på fine muligheder for shopping af krystalvarer, diamanter og designertøj og -sko, hvis kontoen vel at mærke står i plus med plus på.

Karlovy Vary

Karlovy Vary, der på tysk kaldes Karlsbad – og engelsk Carlsbad – ligger i Karlovy Vary-regionen i Tjekkiet. KV, som Karlovy Vary forkortes, er opkaldt efter den “hellige romerske kejser” og konge af ​​Böhmen Karl IV, der grundlagde byen.

Obora, en landsby der indgår i byområdeet i dag, blev nævnt allerede i 1325, mens Karlovy Vary som kursted sandsynligvis blev grundlagt omkring 1349, hvor kong Karl IV ifølge en legende arrangerede en ekspedition ind i skovene og fandt en kilde med helbredende vand.

Byen ligger blandt skovklædte bjerge i 447 m.o.h., der hvor floderne Ohře og Teplá løber sammen,  cirka 130 km nordvest for Prag. Der er 48.319  faste indbyggere (2021), foruden turister og kurgæster året rundt.

Varme kilder

Karlovy Vary er virkelig hot. Stedet har talrige varme kilder, heraf 13 hovedkilder samt 300 mindre kilder og Teplá-floden med varmt vand. Det er den mest besøgte kurby i Tjekkiet og det største “spa-kompleks”, område, i Europa.

Midt i byen ligger ‘The hot spring collonade”. Helt centralt ligger den varmeste kilde, Vridlo, hvorfra der strømmer hele 2000 liter vand i minuttet! Vandet er op til 73,4 gr. C varmt. Springvandet springer til i en højde af 7-10 meter; tidligere var det indenfor, men det korroderede bygningen, så i 2016 blev springvandet flyttet udenfor.

Indenfor er der 5 x 2 (+1) tappehaner, hvorfra kurgæster fra hele verden fylder vand i deres 200 ml souvenir kildevandskopper; ‘drikkeriet’ er del af en vandkur, hvor man morgen og aften 45 minutter før måltiderne indtager det varme vand, der har en fad smag.

Rundt om i byen er der flere fontæner, hvor man kan tappe kildevand. Det er alt sammen vand fra samme hovedkilde, dog med forskellig temperatur og ganske små forskelle i mineralsammensætningen.

Det er muligt at få en kort rundvisning i Vridlo bygningen. Guiden fortæller på tjekkisk om kilderne (udlændinge kan få udleveret tre ark med highlights på engelsk eller tysk) og man kommer på en kort tur under gadeplan. Turen varer ½ time, koster cirka 30 kroner og er pengene værd.

UNESCO Verdensarvsområde

Den historiske bymidte med dens spa-kultur ‘landskab’ er velbevaret og beskyttet ved lov som et bymindesreservat. Man må eksempelvis kun med særlig tilladelse køre i bymidten.

I 2021 blev byen et UNESCO World Heritage Site under navnet “Great Spa Towns of Europe” på grund af sine kurbade og imponerende arkitektur fra det 18. til det 20. århundrede.

Der er desuden 10 offentlige parker og haver, hvor man kan gå tur – foruden at slentre langs floden, der bugter sig igennem byen.

I skoven

Syd for floden på hver side af den gamle bydel er der store skovområder, der giver mulighed for lange gå- eller løbeture i det grønne. Tæt ved centrum er der et udsigtspunkt med observationstårn, Diana Observation Tower, Rozhledna Diana, som man gratis kan komme op i. Ønsker man ikke at gå derop – en dejlig tur med gode stigninger og blandede store og små stier – kan man tage en kabelbane derop; det er gratis med Karlovy Vary kortet, der fås online eller i Turistinformationen. Ved siden af observationstårnet er der en restaurant, en legeplads og en sommerfuglehave.

Ud over det store Diana udsigtstårn, 150 trin (eller elevator) i 661 meters højde, er der lidt længere nede et flottere mindre tårn, Karls udsigtstårn. Desuden er rundt om små og store kors og Peter’s height lookout, endnu en udsigtsplatform med rigtig god udsigt over det meste af byen. Skoven er flot og en smule vild med gamle monumenter her og der, så gåture er varmt anbefalede; men hold øje: Af og til kommer der mountain-bikere i høj fart nedad stierne.

På den anden side af byen troner tårnet, Goethe’s Lookout Tower, Rozhledna Goethova vyhlídka, hvor man også  gratis kan komme op på udsigtsplatformen og nyde den flotte udsigt (her på en diset dag). Det 39 meter høje tårnet ligger i 638 m.o.h. og der er 165 trin til toppen. I stueetagen er der en lille cafe med lette forfriskninger.

Overnatning i KV

Ifølge den officielle turistside er der 187 overnatningssteder i Karlovy Vary. Sitet Luxury Hotels nævner følgende 10 som de bedste hoteller, men man kan også gå på booking.com og finde husly i flere prisklasser.

Det første hotel på listen skal man vist besøge, hvis det står til Czech Republic siden:

Leaving Karlovy Vary without having visited Grandhotel Pupp would be criminal (…).

The Pupp family did business in the city from 1701, but the neo-Baroque hotel itself was rebuilt from smaller buildings constructed at the turn of the 19th and 20th century. The creators of the design were the well-known Viennese architects Ferdinand Fellner and Hermann Helmer. (…).

If you are a film fan, you will no doubt be interested to know that Grandhotel Pupp has appeared on the silver screen several times. Some of the better-known films in which it appeared were Last holiday with Gerard Depardieu, the 2006 James Bond film Casino Royale with Daniel Craig in the lead role or the biographical snapshot of Edith Piaf.

[In American comedy Last Holiday (2006), Georgia Byrd played by Queen Latifah is working in a department store when she finds out that she only has a few weeks to live. She decides to spend her remaining days at the Grandhotel Pupp and a.o. she wins in the casino. Finally, she is told that the diagnosis is wrong – she is not dying].

Every summer Grandhotel Pupp comes alive with the arrival of the Karlovy Vary International Film Festival. The main guests of the festival, who are also current movie stars, are put up in its best rooms.

  • Grandhotel Pupp (midt i ovenstående foto)
  • Carlsbad Plaza
  • Spa Hotel Imperial
  • Savoy Westend Hotel (foto herunder)
  • Retro Riverside Wellness Resort
  • Hotel Livia
  • Rubin Luxury Apartments
  • Luxury Spa Olympic Palace
  • Spa Hotel Thermal
  • Parkhotel Richmond

Jeg boede på det sidstnævnte (foto herunder). Et ældre, fint udseende hotel. I udkanten af centrum, 15 minutters gang fra den varmeste, centrale, kilde. Udmærkede værelser og pænt poolområde. Mange kurbehandlinger. Klassisk buffetrestaurant med mad uden de store dikkedarer, men med imponerende dag til dag variation – og efter østeuropæisk skik kage morgen, middag og aften, hvis man er til det.

Shopping

Byen byder på mange forretninger og enkelte outlet butikker med designertøj og -sko samt mindst lige så mange smykke- og urforretninger – med forholdsvis høje priser. Stenene er så store i mange af smykkerne, at man overvejer om de mon er “fake”, men det er ikke tilfældet: det er ædle stene og halvædelstene og industridiamanter.

Der er også mindre smykkebutikker med billigere smykker og der kan man blandt andet finde smykker i aragonit. Aragonit findes i flere farver og selvom dette mineral også findes i andre lande, anses det åbenbart som en lokal specialitet.

Den mest udbredte lokale specialitet er bøhmisk krystal; karafler og flotte drikkeglas – både klare og farvede – med slibninger og guld- eller sølvdekorationer. Den type glas er ikke helt billige, i omegnen af 200 til 2000 DKK (26-267 EUR) per glas; man kan dog være heldig at finde tilbud på sæt.

Der er også vaser, fade, lysekroner og figurer i glas (foto herover fra udstilling) og bøhmisk krystal. Den lokale, verdenskendte virksomhed Moser har åbent for besøg. De fremstiller exceptionelt flotte glas, også til de royale bl.a. det danske kongehus, der brugte glasset Splendid til Frederik og Marys bryllup.

Bøhmisk Krystal er en stærkt kalkholdig glastype med kvartssand, potaske og sandsten, der giver et blødere glas end sodaglas, hvilket gør glasset nemt at slibe og polere. Disse glas er derfor ofte rigt dekorerede.

Læs mere:

Official Tourist Site KV

Wikipedia: KarlovyVary

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Citat: Vælg at være venlig i stedet for ...