Ugen der gik 29 2021: Sol og sommer i syden

Det er sommerferietid, nærmere bestemt Hellerup-uge. Men vi er ikke i Skagen. Vi er taget sydpå på den årlige familieferie, der heldigvis lige akkurat blev til noget i år – Mallorca skiftede fra grøn til gul lige inden vi skulle af sted – i modsætning til sidste år. 

Lyssætningen i en butik i Palma. Flot sort-hvid grafik.

Ugen der gik 29 2021

En uge med fortsatte nyheder om oversvømmelserne i Tyskland. Og mange OL nyheder: Det går godt for de fleste danske deltagere. Jeanette Ottesen og holdet kommer på ottendepladsen i finalen i 200 meter fri; den sidste svømmefinale for Danmarks mest vindende atlet, der er “lykkelig”, fordi hun nåede at deltage endnu en gang.

Mandag

Op kl. 6:30.

Søster og jeg gør løber ud til det lokale fort 7,8 km og retur, så er dagen i gang.

Klokken 8 skulle vi lave Spartan workout, men alle er groggy, så træningen bliver ikke til noget.Vi spiser morgen; feriestyle; toast med ost. Og kaffe.

Henrik og jeg arbejder lidt i spisestuen – udendørs – selvom det er svært at koncentrere sig i varmen.

Jeg holder for en gangs skyld siesta, fordi jeg er lidt mat. Bagefter går jeg en 1½ times tur inklusive pauser, 500 meter med mor i 35 grader. Kun ned ad bakken til stranden, en pause med en pina colada smoothie, og så op ad bakken igen. Mount Everest, når man har KOL.

Til Barlovento, den nærmestliggende restaurant og spise. En meget blandet turistmenu målrettet turister i alle aldersgrupper. Der bliver – ved et uheld – bestilt små hvide flutes med aioli til. Jeg spiser med, men dypper brødet i olivenolie. Til hovedret: Karrykylling med ris til mig. Desværre er der næsten ingen ris, men derimod kedelige kartofler. Men jeg overlever.

Hjem til huset. Magnum mandel til dessert. Igen.

Så spiller min søster og jeg Trivial Pursuit med mine forældre i 3 timer. Vi har det utroligt sjovt og der er krig på kniven. Det er vist 40 år siden vi har spillet det spil!

Ingen styrketræning, ingen åndedrætstræning.

Klokken 00:15 i seng.

Tirsdag

Op kl. 6:30.

Spiser morgenmad, yoghurt med müsli og banan.

Søster, nevø, kæreste og jeg cykler til et hotel, hvor vi spiller paddle tennis. Det er første gang for mig. Sjovt, men jeg havde regnet med, at det var lettere. Det er minder en del om tennis med mindre bane og høje bander, der må bruges, og et stort bat.
Det er sjovt, men tror jeg foretrækker tennis (jeg må prøve begge dele lidt flere gange igen – det er for længe siden sidst med tennis).

Hjemme igen. Alle er oppe og spiser morgenmad, så jeg spiser med; toast, ost og peberfrugt.

Henrik foreslår at vi kører til Palma. Alle er inviterede, men alle andre foretrækker at blive ved poolen, så vi kører af sted alene.

Vi starter med at spise frokost i Capucchino, der ligger på hjørnet ved katedralen – derfor også turistpriser. Men godt:

Appetizer: Aperol spritz. Forret: Vi deler avocado, rejser og grønt. Hovedret: Henrik spiser mini-burgere nr. 1 og jeg spiser … gnocchi med trøffel. Velsmagende, men usundt; hjernen slår fra, når jeg ser “truffle”.

Dernæst vil Henrik – igen – fotografere katedralen indefra og nu er stativet med. Men katedralen lukker ualmindeligt tidligt i dag, så vi må gå med uforrettet sag. I stedet går vi en tur i de smalle gågader med en blanding af interessante små specialforretninger og mere mainstream turistbutikker. Jeg forsøger at finde en badedragt til min mor som trænger til en nyere, men der er intet, der lever op til specifikationerne. Til mig selv søgte jeg et par ‘små sorte’ fordi de medbragte mistede hælen i går. Utroligt nok finder jeg ingen brugbare sko; lige nu er det især lys-lærreds-sommersandal-tid.

Poison

Vi er på vej tilbage uden indkøb, da jeg tilfældigt ved et lille torv ser en spændende butik. Det er en snor med masser af solbriller, der fanger mit blik, og da jeg går tættere på og kigger ind i butikken ser jeg tøj, sko, smykker og andre accessories i punkstil; kranier, nitter, kors med mere. Der er også andet tøj med dristige designdetaljer og uden ret meget stof.

Butikken hedder Poison med undertitlen “More than clothes”.

Desværre er min alder og form ikke helt til hovedparten af butikkens indhold, men jeg finder alligevel bukser, t-shirt, skjorte og tre par solbriller. Heldigvis ligger butikkens varer inden for en moderat prisramme omkring 20-40 euro; heldigt nok, når jeg for en gangs skyld shopper løs.

Så er det vist også tid til at køre retur. Henrik finder alligevel tid til at køre forbi et Eroski supermarked og handle is og frugt. Så vi når retur lige i sidste øjeblik, inden vi alle skal ud at spise. I aften på Don Leone, en restaurant, hvor vi har spist på tidligere ferier. Et middelstort turist-menukort målrettet yngre, voksne og ældre sultne turister.  God betjening og o.k. turistmad.

Hjemme i huset igen: Vi spiller Trivial Pursuit, men ikke så længe som i går. Vi er i seng ved 23:30-tiden.

Igen ingen åndedrætstræning.

Onsdag

Op ved 7:30-tiden.

Jeg tjekker mails – ingen brug for digital detox, for vi er (næsten) ikke overloadede i hverdagen.

Vi spiser morgenmad.

Henrik kører mor og far til Santanyi til et stort marked.

Min søster, niece, nevøs kæreste og jeg cykler af sted mod nabobyen Porto Petro. Et stykke udenfor, på den anden side af byen, kommer vi til Rancho Jaume: Klar til dagens eventyr.

Min søster har lejet heste og nu skal vi ud på en ridetur. Det er over 40 år siden jeg har redet sidst og det var i Legoland på en pony, der blev trukket rundt på en bane, så man kan godt sige, at det er første gang.

Jeg bliver hjulpet i sadlen. Op på en adstadig hest, men dog en hest, der 4-5 gange sætter i en lille gallop. Det er udfordrende, når man ikke er vant til at ride.

Jaume rider forrest, foran et andet par og deres søn og os fire. Otte i alt. Først hen ad en smal vej, så ind i nationalparken. Et gullig-brunt landskab med stikkende lave buske og krogede træer.

Min bagdel og mine knæ kan mærke, at det er en uvant aktivitet … men det går … heldigvis. Efter de første 5-10 minutter tænker jeg, at det bliver en lang tur, men efter 1 time har jeg veænnet mig til at sidde i sadlen. Da de to timer  til hest i Parc National Mondrago er gået og vi er tilbage, er jeg mere end godt tilfreds med oplevlsen, selvom bagdelen føles ‘let brugt’.

Vi cykler forbi Porto Petro, gør holdt ved en strandbar og drikker vand.

Dernæst cykler vi tilbage til Cala d’Or og slapper af. I kort tid.

Så laver jeg en Spartan workout – på let niveau – tre runder a ni øvelser på plænen i baghaven, i 32 graders varme; så er jeg mør. Skifter til badetøj og svømmer ½ km.

DiFeRent

Klokken 19:30 spiser vi på Restaurant DiFeRent. En meget populær restaurant med et lidt anderledes udvalg på turistmenuen. Blandt andet thai mad og andre asiatiske retter. Så langt så godt, men der er meget travlt og vi når næsten at drikke ud, inden maden kommer.

Jeg bestiller tun bøf, medium, men den er rare, næsten helt rå. Leveringstiden taget i betragtning undlader jeg at ønske en ny, men spiser videre. Det kan også gå, den er o.k. og wasabien river behageligt i næsen.

Vi undlader dessert og går hjem til villaen, hvor vi fortsætter gårdsdagens Trivial Pursuit. Nevø er nu oplæser, hvilket fungerer godt.

Ingen åndedrætstræning.

I seng ved 23:30-tiden.

Torsdag

Op klokken 6.

Henrik og jeg kører til Cala Mitjana. Min søsters børn, søster og nevø kæreste var der for et par dage siden på cykel og anbefaler stedet.

Vi vil dertil. Ikke for at bade, men for at fotografere solopgang.

Vi følger navigationen, men der er indkørsel forbudt skilte. Det er nu ikke noget, der stopper chaufføren. Heller ikke en lokal cyklist, der er tidligt oppe, men frisk nok til at vinke ‘truende’ ad os. Vi kører videre, men jeg er ikke helt tilpas ved situationen. Så når vi til et skilt, der viser “Ingen indkørsel” og et minimalistisk murmaleri med tre personer, der går. Det stopper heller ikke chaufføren som har nu-skal-der-fotograferes-brillerne på.

Vi kører ind, men vejen bliver mere og mere ufarbar og nu siger jeg højt (råber) “Stop”. Der er ingen steder at vende og ingen steder at parkere; men efter at have kørt lidt videre kommer vi til en port, udkørsel fra en landejendom. Der kan vi parkere i svinget, men helt godt er det ikke …

Vi står ud og går af sted af vejen, der nu bliver til en sti og så en smal sti med store og små kalkstensstykker. Efter en kort gåtur på 5-10 minutter, når vi en meget lille strand – midt i et privat område med to luksusvillaer og sejlskab. Idyllisk, men lidt for kultiveret med græsplæner og bebyggelse – og ingen kig til åbent hav, så der bliver ingen solopgangsfotografering.

Efter en meget kort fotoseance går vi retur til bilen, og kører tilbage på hovedvejen; jeg er lettet over, at vi ikke møder nogen på vejen.

Tilbage i huset. Arbejder lidt og spiser så morgenmad.

Port Petit

Klokken 15:00 tager Henrik og jeg til restaurant Port Petit, hvor jeg har booket bord i forvejen. En dejlig restaurant, lys, åben og med udsigt til lystbådehavnen og bådene, der sejler forbi. Det er også en Michelin restaurant, altså Bib Gourmand går jeg ud fra. Til frokost er det heldigvis muligt at få tre retter for 26 Euro. Et røverkøb, så vi nyder en skøn frokost; jeg får figen-pære-valnød-spinat-salat, dernæst havaborre og jordbærtærte med creme anglaise (fast flødecreme). Dertil et glas hvidvin og mineralvand med brus.

Mæt og tilfreds tilbage til huset. Derfra kører min søster, niece, nevø og kæreste og jeg til Cala Ferrera, hvor vi lejer SUP boards, som vi padler rundt på en times tid.

Fantastisk skønt – især at vandet er varmt, så man skal ikke have våddragt på som første gang, jeg prøvede det. Desuden er det åbenbart ikke kotume, at man har redningsvest på, så det foregår i badedragt eller for mit vedkommende i træningstøj, fordi min hud er ret rød, fordi jeg ikke fik smurt nok solcreme på i går (er meget sol-urutineret); dumt og farligt.

Hjemme igen. En ½ km svømmetur i poolen og så omklædning:

Portofino

Vi skiftes til at finde en restaurant og booke bord. Vi har fundet Portofino nede i første række ved lystbådehavnen – det er første gang familien spiser her i år. Der er et middelstort og varieret spisekort med mange fiskeretter. De er ikke så populære hos familien, så jeg er den eneste, der får fisk skråstreg skaldyr: En kæmpestor portion Salat Portofino med hummerstykker (“naked”, dvs. uden skal, så man slipper for at grave kødet fri), avocado, salat, kålblade og tomat. Altså efter en tallerken kold tomatsuppe, gazpacho.

Da vi er kommet retur, fortsætter vi med at spille Trivial Pursuit. Med nevø som oplæser og dommer.

Åndedrætstræning i 6 minutter.

I seng ved 23-tiden.

Fredag

Op ved 7-tiden.

Dagen går med billedredigering og morgenmadsspisning – det tager tid, når familien står op i etaper og vi spiser med begge hold.

Jeg ville løbe, men det bliver kun en gåtur med søster, som ikke kan løbe på grund af dårligt knæ.

Bagefter går jeg en kort tur med Henrik, som slet ikke har trænet i løbet af ugen.

Klokken 13 spiser vi frokost i Port Petit med mor, far og søster. Far og Henrik deler en chateaubriand for to. Mor spiser melonsuppe. Søster og jeg vælger menuen. Jeg drikker et glas hvidvin til maden, mens Henrik bestiller en flaske rødvin. Fra Mallorca. Og med et trappetema; den hedder Stairway to Heaven.

Om eftermiddagen, en ½ km svømmetur i poolen og så omklædning og åndedrætstræning i 6 minutter.

Ungdomsfraktionen har valgt Fernando igen. Et godt valg; jeg ville gerne have spist ved marinaen igen, men her er også hyggeligt og roligt ved det store runde bord bagest i gårdhaven under træernes kroner. Her spiser vi vores sidste Cala d’Or restaurant måltid i år.

Henrik og jeg tager pina colada som forret. Til hovedret vælger Henrik and, jeg vælger græsk salat.

Retur til huset. Vi spiller Trivial Pursuit indtil klokken 23.

Så i seng.

Lørdag

Op ved 5-tiden.

Spise morgenmad – resterne i køleskabet – pakke det sidste.

06:41 kører privatbussen til lufthavnen Aeroporto Palma.

For en sjælden gangs skyld – sikkert coronarelateret – er der 0 minutters kø i security køen. Det falder sammen med, at vi får en gangs skyld har ‘plus’ billetter som giver adgang til fasttrack køen.

Vi går direkte til gaten, en længere vandretur, og så lidt rundt for at skaffe vand og kaffe.

Vi venter en times tid og flyver fra Palma til København 09:55.

Ombord for vi igen et spændende måltid med bulgur og grøntsager samt saftig kylling, sennepscreme og syltede rødløg. Efter maden kaffe og chokolade, som jeg dog giver til Henrik.

Normalt er der direkte flyvninger fra Tirstrup til Palma, men under coronapandemien er meget anderledes, så vi skal ikke bare over København, men også vente der i hele fire timer. Heldigvis har vi på grund af plus-billetterne adgang til loungen, hvor man kan slappe af, se tv, spise og drikke gratis. Vi ankommer netop som fem meget store OL-atleter forlader loungen i Danmark tøj. Nå ja, det er jo nu (OL er en event som jeg glæder mig til at se og normalt ser, men igen; det er ikke som vanligt). På Mallorca har vi ikke set tv, fulgt sport eller nyheder med i særlig grad.

17:00 flyver vi til tirstrup og 17:25 lander vi. Baggagen kommer med det samme og vi siger farvel til hinanden. Udenfor er det let diset, men alligevel omkring 21-22 grader og lummert, så overgangen fra Mallorca er ikke alt for stor.

Næste dag forlyder det i nyhederne, at flere lande igen ikke vil have besøg af danskerne, der bl.a. ikke er vaccineret med to ens vacciner. 

Hjemme igen

Henrik og jeg kører til Rønde, hvor vi får en varm velkomst af Rex. Han har været hjemme og er blevet passet i særklasse godt af to vores (hunde)venner, for der er ingen hundepensionpladser i uge 29; vi havde lavet en aftale for et års tid siden, men den var åbenbart gået i glemmebogen …

Vi spiser koldskål med kammerjunkere og jordbær til aftensmad. Det er let og kølende.

Åndedrætstræning i 6 minutter.

Tidligt i seng ved 21-tiden.

Men jeg ser krimier frem til 1-tiden, fordi 1) jeg har ikke set fjernsyn på ferien og 2) jeg kan ikke falde i søvn i varmen, selvom vi nu sover med åben dør og dynebetræk i stedet for dyner.

Søndag

Sent op 6:30.

Ordner og ser på feriefotos det meste af dagen.

Vi tager i foreningsfitnesscenteret. Jeg træner 40 minutter på trappemaskinen – og tænker at jeg styrketræner senere, men bliver for optaget af feriebillederne.

Vi spiser sen morgenmad og frokost og så er Henrik væk. Vi fik invitation til spisning, men jeg er stadig i en nu-skal-jeg-gøre-klar-til-artikelskrivning-fordi-der-deadline-meget-snart-fase, så jeg takker nej og Henrik tager af sted alene.

Jeg interval oprydder og skriver. Og så er dagen næsten gået, kun afbrudt af to gåture med Rex.

Åndedrætstræning i 6 minutter. Håndstand, med støtte, i 3 minutter.

I seng ved 22-tiden.

Følg min Blog HER og Instagram HER