Bosnien-Hercegovina biltur: Sarajevo og Mostar

Aldrig mere dertil. Sagde jeg både på vej ind i og ud fra Sarajevo, en historisk by og et in-sted ifølge rejsebloggere.

I 2013 var Henrik og jeg på ferie i Kroatien. Vi lejede en bil og kørte via Split til Sarajevo og Mostar i Bosnien-Hercegovina. Undervejs sagde jeg flere gange “aldrig mere” (vi kom dog igen senere).

Hvorfor kørte vi dertil? For at besøge et Balkan-land og en af Europas knapt så besøgte hovedstæder.

Var naturen flot? Ja.

Var turen interessant? Ja.

Var turen opmuntrende? Nej.

Men tiden læger nogen sår og der er nok sket meget siden vi var der sidst. Håber jeg da. Fordi på vores biltur blev vi for første gang meget direkte konfronteret med følgerne efter krig og det kan jeg ikke finde noget positivt at sige om.

Bosnien-Hercegovina

Bosnia i Herzegovina, BIH, på serbokroatisk, af og til uformelt kaldet Bosnien, er et land på Balkanhalvøen. BIH er omgivet af land på alle sider undtagen i sydvest, hvor der ved byen Neum er en lille 20 km kyststrækning ved Adriaterhavet. Landet, der dækker 51.129 km², grænser op til Kroatien i nord og vest, Montenegro i sydøst og Serbien i øst. Landet var tidligere en republik i Jugoslavien.

Landet har omkring 3.332.593 indbyggere (2019).

De officielle sprog er bosnisk, kroatisk og serbisk, men der tales engelsk de fleste steder (hvor turister kommer). Møntfoden er euro.

Næsten 50% af Bosnien-Hercegovina er dækket af skove. De fleste skovområder ligger centralt i landet, der er bjergrigt og omfatter de centrale dinariske alper, der løber generelt i sydøst-nordvestlig retning og kommer højere mod syd. Landets højeste punkt er toppen af Maglić på 2.386 meter, i Sutjeska National Park, på den montenegrinske grænse.

Vejene er generelt gode og det er ikke vanskeligt at køre i bil rundt i landet. Skiltningen er også ret tydelig og til at forstå.

Der er syv store floder i Bosnien-Hercegovina: Sava den største flod i landet danner den nordlige naturlige grænse til Kroatien. Una, Sana og Vrbas er bifloder til Sava. Bosna floden har givet navn til landet og er den længste flod her. Drina løber gennem den østlige del af Bosnien og danner delvist en naturlig grænse til Serbien. Neretva er den største flod i Hercegovina.

Hovedstaden Sarajevo er landets største by. Andre større byer er Banja Luka og Bihać i den nordvestlige region kendt som Bosanska Krajina, Bijeljina og Tuzla i nordøst, Zenica i den centrale del af Bosnien og Mostar, der er den største by i Hercegovina.

Den Bosniske Krig (1992-1995)

Krigen brød ud i forbindelse med EU-landenes anerkendelse af Bosnien-Hercegovina som uafhængig stat den 6. april 1992. Der fandt omfattende etniske udrensninger sted, og krigen mod civilbefolkningen omfattede de værste massakrer i Europa siden 2. verdenskrig, blandt andet i Srebrenica og belejringen af Sarajevo.

Ved den amerikansk-mæglede Daytonaftale i november 1995 blev den bosniske, den kroatiske og den serbiske præsident enige om et udadtil forenet Bosnien-Hercegovina, men indadtil opdelt i to politisk-administrative enheder: Føderationen af Bosnien og Hercegovina, der er domineret af bosniakker (bosniske muslimer) og kroater. Republika Srpska (RS), der er domineret af serbere. Bosnien-området er på 42.115 km² (omtrent på størrelse med Danmark). Hercegovina-området er på 9.449 km².

Vi kørte et par times tur igennem det grønne bjerglandskab. Vejene er fine og meget er som i andre lande i Europa. Nyt var at vi blev stoppet uden grund af politi på vejen og spurgt om, hvad vores ærinde var? Vi kunne dog køre videre med det samme, men på vores fortsatte tur så vi tre andre steder, hvor betjente havde standset bilister.

Et andet atypisk ‘feriesyn’ var de tusindvis af skudhuller, som vi så. En ting er skudhuller i regeringsbygninger, radiostationer og broer, hvilket er slemt nok, men synet af sønderskudte private hjem er i særklasse sørgeligt og årsagen til min ringe lyst til at se mere.

Sarajevo

Hovedstaden og det største byområde i Bosnien og Hercegovina med 275.524 (2013) indbyggere, cirka 550.000 i storbyområdet. Byen er centrum i Sarajevo-kantonen og ligger i Sarajevo-dalen i Bosnien omkring floden Miljacka omgivet af de Dinariske Alper. Byen er kendt for sin traditionelle religiøse diversitet; islam, katolicisme og østlig ortodoks kristendom har levet fredfyldt sammen i århundreder.

Bosættelserne i området strækker sig tilbage til præhistorisk tid. Den moderne by blev til som en osmannisk fæstningsby i det 15. århundrede.

Skuddet eller skuddene i Sarajevo: Attentatet i Sarajevo den 28. juni 1914, mordet på den østrig-ungarske ærkehertug Franz Ferdinand og hans gemalinde Sophie Chotek, hertuginde af Hohenberg, udløste julikrisen, der startede 1. verdenskrig.

70 år senere var byen værtsby for vinter-OL 1984.

I 1990’erne gennemlevede Sarajevo under den bosniske krig den længste belejring i moderne militærhistorie. Byen slikker stadigvæk sine sår, mens den er i færd med at genopbygge sig kulturelt og økonomisk.

Vi tilbragte en halv dag i Sarajevo. Spiste, handlede og gik rundt og så byen, hvor der stadig var skudhuller i mange bygninger, beboelsesejendomme, forretninger og kirker. Men endnu værre: Vi så ret mange lokale unge og voksne, som manglende arme eller ben. Dybt, dybt deprimerende. Jeg citerer Bruce Springsteen som citerede Edwin Starr: “War (What is it good for)?!”

Sarajevo er en by med en blanding af arkitektur, gammel, ældre, nyere og moderne, i sten, mursten, træ, beton, stål og glas. Noget smukt, noget grimt.

Mostar

Mostar er det administrative centrum for Hercegovina-Neretva-kantonen i Bosnien-Hercegovina. Den ligger ved Neretva-floden og er den femte største by i landet. Navnet Mostar nævnes første gang i et dokument fra 1474, men den tidligste henvisning til byområdet stammer fra 1452.

Turister besøger især byen for den gamle bro, et UNESCO World Heritage Site, og den gamle bydel.

Stari Most (gammel bro på serbisk) eller Mostar Bro (eller mostari, brovagter) gav navn til byen og er et af et af Bosnien-Hercegovinas mest besøgte vartegn. Det er en genopbygget ottomansk bro fra det 16. århunderede, færdigbygget i 1566 efter 9 års byggeri. Den krydser floden Neretva og forbinder byens to dele. Broen stod i 427 år indtil den sammen med det meste af byen blev ødelagt den 9. november 1993 af kroatiske paramilitære styrker under den bosniske krig. Efterfølgende blev broen rekonstrueret og genåbnet den 23. juli 2004.

Foto: Stari Most, Gammel Bro, af Bernard Gagnon – Own work, CC BY-SA 4.0

Vi kørte dertil og på vejen så vi mange bygninger, der stadig var fulde af skudhuller. Dybt deprimerende.

I centrum kørte og gik vi rundt i byen. En blanding af ældre bygninger, betonbyggeri og nyere byggeri. Det mest seværdige er broen og den gamle bydel.

På vej væk fra Mostar. Fæstningsværk, moske og idylliske huse i skumringen.