Træningsafhængighed: Sund motion eller afhængighed

Af Marina Aagaard, MFT

Træningsafhængighed? Hvad er det? Kan det være farligt? Hvad sker der mentalt, når vi bliver mere eller mindre afhængige af sport?

Træningsafhængighed

Taler man om (over)træning, handler det ofte om det fysiske. En anden side er det mentale: På positiv-siden glæde og motivation, på negativ-siden stress og træningsafhængighed. Psykolog Mia Beck Lichtenstein, forfatter til blandt andre bogen ‘Besat af træning. Når sund motion bliver til skadelig afhængighed’ fortæller at:

Motion er sundt og godt for langt de fleste mennesker – risikoen for sofaafhængighed er stadig størst – men for en lille gruppe af trænende udvikler træning sig til et helvede med konstant uro og skyldfølelse.

På positiv-siden:

Træning giver glæde og velbehag, endda i en så høj grad at fraværet af træning kan resultere i en form for savn.

På negativ-siden:

Træning kan føre til træningsafhængighed, som opstår når træning går fra at være et supplement i livet til at være hele livet, så “en dag uden træning er en dag uden mening”.

Træningsafhængighed:
En overdreven og tvangspræget træningsadfærd,
der ødelægger helbredet både fysisk, psykisk og socialt.

Hvad, hvorfor og hvordan?

Negativ træningsafhængighed – eksempler:

Træningen (træningsmængden) øges konstant
Alt andet tilsidesættes for træning
Træningen går ud over venner og arbejde
Man søger et kick gennem træning
Man får abstinenser uden træning; er rastløs, irriteret, trist
Man synes aldrig, at man træner nok
Man træner på trods af skader eller sygdom

Træningsafhængighed er ingen sygdom, men kan udløse flere lidelser:

Gentagne og alvorlige idrætsskader
Nedsat immunsystem
Stress og træthed
Konflikter og isolation
Menstruationsforstyrrelser
Spiseforstyrrelser

Hvorfor går det galt?

Man bliver afhængig af endorphiner; man skal have sit kick
Man er perfektionistisk og sætter stadigt højere mål
Man er optaget krop og vægt; vil være slankere, stærkere, hurtigere

Hvad kan udløse det?

Afvisning og ydmygelse; men hvis jeg træner, kan andre nok lide mig
Angst og depression; når jeg træner, får jeg et frirum for de svære følelser
Livskriser; det er lettere at træne end at løse problemer på job eller i familien

Hvad betyder omgivelserne, hvad påvirker?

Træningsmiljøet; man sammenligner sig med de andre
Samfundet; de utallige sundhedsbudskaber med sund kost og motion
Medier og blade; er du slank og veltrænet, er du en succes …

Hvordan ved man, om man er træningsafhængig?

Ud fra Mia Beck Lichtensteins forskning, der er beskrevet i PhD-afhandlingen Exercise Addiction, er træningsafhængige ofte (men ikke altid):

Ambitiøse
Perfektionistiske
Yngre
Mænd

En typisk træningsafhængig er en mand mellem 20 – 35 år, men det kan ramme alle.
Man ved ikke, hvad der udløser besættelsen af træning og motion, men det bunder typisk i personlige ting.

Tag testen

Mia Lichtensteins har udviklet en test, et undersøgelsesskema, hvor man vurderer graden af følgende udsagn:

Træning er det vigtigste i mit liv.
Jeg træner så meget, at min familie og venner bliver frustrerede eller
bekymrede.
Jeg bruger træning til at ændre humør (f.eks. for at få et kick, energi
eller slippe væk fra problemer).
Jeg øger hele tiden min træning, men synes alligevel, at jeg kunne træne
mere.
Hvis jeg går glip af et træningspas, bliver jeg rastløs, irritabel eller trist.
Selvom jeg skærer ned på min træning, ender jeg alligevel med at
træne lige så tit som før

Man vurderer ud fra en 1-5 skala, fra meget uenig til meget enig, og adderer tal;

6-16: Ingen afhængighed

17-23: Lette symptomer

24-30: Risiko for træningsafhængighed.

Af undersøgelsens ca. 600 personer kunne 5,8 % defineres som træningsafhængige.

Mia Lichtenstein har venligst stillet skema til rådighed; kan downloades på mialic.dk (link nederst).

En nyere undersøgelse (MBL, 2020) viser, at 7,7 % af trænende i danske fitnesscentre
viser tegn på træningsafhængighed.

Man især skal være opmærksom, hvis man er meget konkurrenceorienteret, tvangspræget og perfektionistisk, da disse træk oftere ses hos idrætsfolk med træningsafhængighed. Også spiseforstyrrelsestræk, som optagethed af krop og vægt, ses hyppigt hos træningsafhængige – også selvom der ikke er en decideret spiseforstyrrelse på spil. (…) Træningsafhængige træner typisk alene frem for med andre, og de vil oftere have et mål i sigte i form af en konkurrence.