Dagens stjerner: 1-5? Hvordan er din dag?

Screensaver tidsrøver: Planlægger du en rejse?

Af Marina Aagaard, MFT

Dagens Windows screensaver: Eksotisk landskab.
Teksten på skærmen siger: Otte øer, to rev.

Hvor er det mon henne?

Screensaver

Distraktioner er ikke min livret. Jeg er ingen ‘maximizer’, der tæller hvert et eneste sekund, men jeg er heller ingen ‘minimizer’, der bryder mig om tidsspildende distraherende beskeder, pop-ups og lignende, når jeg skal i gang med arbejdet.

Jeg har én tanke i hovedet nu – og det er ikke hvordan jeg planlægger en rejse som der spørges til i det øverste venstre hjørne (sikkert indgangslink til salg af rejser, så absolut ingen klik der)  – og det er, hvordan kan jeg få disse screensavers fjernet fremadrettet.

Er det ikke et flot billede? Jo.

Bliver man ikke nysgerrig på, hvor det er henne? Jo.

Klikker man centralt på billedet, kan man få det oplyst – og så går der tid med det. Det er jeg ikke interesseret i, men i dag kan jeg ikke se, hvor det var henne, så jeg klikker og spilder 30 dyrebare sekunder. Oplysning: Det er Taiwan og dette rev har omtrent lige så stor biodiversitet som Great Barrier Reef i Australien.

Som svar på spørgsmålet i højre hjørne: Synes du om det?

Nej.

Altså jo. Jeg er vild med hav, øer, flot natur, naturfotos og rejser.

Men nej. Jeg synes ikke om distraktioner, hvor man skal forbi ‘click bait’ spørgsmål for at komme i gang med arbejdet.

Det kan man jo bare lade være med, hvilket jeg også for det meste undlader, men af og til kommer rammer jeg ‘fælden’ i stedet for log-in-boks-stedet og bliver dirigeret til Microsoft siden, som så skal lukkes ned – bagmændene håber vel, at man bliver hængende og bruger endnu mere tid på MSN sitet med nyheder og reklamer …

Det er en god dag i dag og solen skinner udenfor og så lyder jeg som de ‘gnavne gamle mænd‘.

Men jeg måtte bare have det ud af systemet: Skrive mig ud af krisen!

Og jeg tænker “Er det kun mig, der er træt af de der screensavere med spørgsmål”?

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens stjerner: 1-5? Hvordan er din dag?