Styrketræningsprogram: Har du det hele med?

Ugen der gik 31 2020: Fed ferie i coronatid

Af Marina Aagaard, MFT

Industriferien sluttede sidste uge.
Da startede Henriks og min ferieuge fredag.
Vi må slå til, når der et hul i arbejdsprogrammet.

Ugen der gik 31 2020

Årets familieferie i Spanien blev aflyst. I stedet en smuttur:
På bilferie i Tyskland. I weekenden og mandag morgen i Berlin.
I løbet af ugen videre sydpå og nordpå igen.

Ugen der gik 31 2020 Marina Aagaard blog Berlin travel rejse

Mandag

Berlin. Vi går en morgentur. Vi var svineheldige og fik i går reserveret plads til morgenmad:
I cafeen på taget af Rigsdagsbygningen. Så kan vi få et kig til kuplen, som vi ikke kunne få billet til.
Det viser sig at det er lige så omstændeligt at komme i cafeen som ind i bygningen.

Et checkpoint med kontrol af pas og kontrol af navne og tilmeldingslisten.
Igennem sikkerhedstjek med gennemlysning af tasker og undersøgelse af tasker.

Så bliver vi ledsaget fra security ind i bygningen og ledsaget i elevator op til cafeen.
Der bliver vi vist til rette. Fra cafeen er der ingen vinduer mod kuplen, men ud over byen.
Vi får en plads på terrassen og nyder en delikat morgenmad, 25 grader C i solen.

Vi går tilbage til hotellet. Jeg lunter en sidste trappetur:
Trappe 10: En højere trappe 672 trin x 2 x 3 – når desværre kun tre ture, ca. 4000 trin. For lidt.

Hurtigt bad og pakning og så videre sydpå.

Vi kører til Thurnau, hvor jeg har fundet overnatningsmulighed til rimelig pris:
Schloss Thurnau – logi med stil. Desværre er deres gourmet restaurant lukket om mandagen …
Og den lill bys eneste mandagsåbne restaurant er fuldt booket.

Så vi kører 16 km til Bayreuth, hvor vi egentlig ville have boet, men vores tidligere favorithotel, Jagdschloss Thiergarten er lukket, og et andet alternativ er for dyrt. Da vi kommer til centrum, finder vi en lille italiensk restaurant. Får aperol spritz som appetizer plus bruschetta. Henrik vælger oksesteg og jeg en tomatpasta ret, gnocchi med tomat og ost. Ekstremt usundt og ikke lige det jeg ville have, men kan ikke i farten finde noget bedre på kortet.

Tidligt hjem og til ro.

Men først: 3 min. AiroFit åndedrætstræning Vital Lung Capacity.

Tirsdag

Op ved 6-tiden.

Vi spiser en udmærket morgenmad i Restaurant Sattlerei.

Så løber jeg 5 x 1 km rundt om slotssøen. Smukt, men kedeligt og varmt, ca. 29 grader.

Så pakker vi, tjekker ud og kører sydpå.

Vi gør holdt i Ingolsstadt (Audi by). Som entusiast bliver man jo glad for at se de fire ringe i overstørrelse – og el-bil ladestationer med bilgrafik med Audi-omrids. Men egentlig kører vi ind for at spise i Audi Forums restaurant, men den er lukket. I skuffelse vælger vi at besøge museet igen, igen. Det er gratis. Et plaster på såret.

Vi går rundt og ser udstillingen – fantastiske biler, også de nye elbiler.

Vi kører videre til München.

På vejen har jeg per telefon booket hotel. Der er ikke så stort udvalg af hoteller til rimelig pris, når der skal være et acceptabelt fitnesscenter. Jeg vælger et Sheraton, der ser meget almindeligt ud.

Da vi ankommer til Vest-München, ca. 5 km fra centrum, ser vi hotellet: En grim betonklods. Vi holder ind foran receptionen og jeg går ind for at tjekke ind. Da jeg kommer ind, ser jeg mig omkring og det er den mest u-hyggelige, grimme, 70’er brune receptions- og loungeområde, jeg nogen sinde har set. Jeg drejer om på hælen, går ud i bilen og sætter mig. Skal vi finde et andet hotel? Henrik er o.k. med grimheden og vi er begge trætte, så vi går ind alligevel. Får nøglekort til værelset og går op.

Heldigvis er værelset helt fint, moderne og minder om moderne businesshoteller – godt arbejdsbord, stor fladskærm og kogekande – bortset fra de brunlige farver … og sengen, madrassen, er fin. Her bliver vi.

Vi går ned og spiser i restauranten Western Factory. Ret kedelig indretning, men o.k. mad, friske råvarer, godt tilberedt, moderat krydret.

Vi får begge blomkåls-fennikel suppe til forret. Henrik vælger kotelet, jeg vælger fisk, Char, en hel en af slagsen, hvilket ellers ikke er min livret: Jeg bryder mig ikke om at se min mad i øjnene. Dertil gode blandede stegte grøntsager og en portion frisk salat.

Vi ser nyhederne hjemmefra på pc’en. Bent Fabricius Bjerre er død. Det er trist.
Til gengæld er Prins Joachim heldigvis kommet sig efter en blodprop i hjernen.

3 min. AiroFit åndedrætstræning Vital Lung Capacity.

Tidligt i seng.

Onsdag

Op ved 6-tiden.

Spiser morgenmad i restauranten ved 7-tiden. Omgivelserne er ikke blevet pænere siden i går, men heldigvis er morgenmaden ret god.

Vi arbejder længe og kører først ud ved 14-tiden. Køber bananer … som frokost.

Tager til BMW Welt og fotograferer. Så til Olympiapark og fotograferer.
Til sidst: Olympiaturm og fotograferer. Og så er klokken næsten 20:00.

Af sted til Leopoldstrasse, en meget lang gade med mange restauranter.

Der er ikke så meget, der frister – og det ender med at vi spiser på Block House.
En ret traditionel bøfrestaurant, men med fine råvarer:
Appetizer avocado bruschette. Forret gulerods-ingefær suppe.
Henrik spiser filet mignon og jeg spiser reje salat og en grøn salat.

Så kører vi retur til hotel.

Vi behandler billeder resten af aftenen.

4 min. AiroFit åndedrætstræning Vital Lung Capacity.

Sent i sent ved 23:30-tiden.

Torsdag

Op ved 6:30-tiden.

Vi spiser morgenmad; de har hasselnøddeyoghurt i dag.
Det har jeg ikke fået siden, man for årtier siden kunne få det i Danmark i litervis.
Hvorfor det udgik, er en gåde – måske for folkesundhedens skyld.

Vi arbejder, svarer på mails og diverse.

Vi træner i foreningsfitnesscenteret: Jeg løber ca. ½ time på løbebåndet, 5 km.
3 x 10 brystpres, 3 x 10 lat pulldown, 3 x 10 push press, 3 x 12 ‘around the world’.

Vi kører udenfor byen til Grünwald, Münchens Hollywood, og dernæst Starnberg og sø.
Vi går en lille tur og fotograferer.
Så retur til München.

Vi spiser på The Grill. Ikke helt som i Hamburg, men fin. Vi sidder på tagterrassen.

Vi starter med Aperol Spritz. Dernæst suppe til forret – Henrik tager hummersuppe, jeg tager gazpacho … i en nyfortolkning med tempura (friturestegte grøntsager)? Så en delikat mellemret, ravioli med fine kantareller.
Jeg spiser fisk. Henrik vælger rib eye. Det skulle han ikke have gjort – den er ikke ordentligt stegt og han sender den ud … heldigvis kommer der en filet rimelig hurtigt, så denne gang kan vi spise færdigt sammen.
Vi springer desserten over og tager retur til hotellet.

I seng ved 23-tiden.

Fredag

Op ved 6-tiden.

Vi spiser en sidste morgenmad med masser af nøddeyoghurt.

Jeg træner i fitnesscenteret: Et af de bedre hotel fitnesscentre:
Lyst, luftigt, frie vægte, stativer, bænke og bolde (og maskiner).
Jeg løber 5 km, ca. ½ time.
8 x TGU med håndvægt. 3 x 10 rygstrækninger, 3 x 12 rolldown.
3 x 6 … hængende benløft … er vist blevet for tung og hænder glider.

Klokken 12:00 sådan cirka kører vi afsted.
Jeg bestiller hotel via mobilen, et lille trestjernet ét. Satellitnavigationen sender os på rundtur.
Vi tanker og køber kaffe og en snack til bilen. When in Rome do as the Romans …

Ved 16-tiden, lidt forsinkede, ankommer vi til Rothenburg ob der Tauber, odT. En eventyrby, som er vildere end på turistinfo billederne.

Vi tjekker ind på vores lille hotel som viser sig at være et “rigtigt” hotel. I love it.
Gammelt og med tykke bløde tæpper. En smal trappe op til tredje etage, hvor vi bor.
En rigtig tung dørnøgle – og husdørsnøgle, hvis man kommer senere hjem end 22:00.

Vi går en tur og taber næsten næse og mund.

Så finder vi en hotelrestaurant i en baggård og spiser aftensmad. Det er supergodt.
Jeg får en lækker vegetar pastaret og til dessert får vi Mövenpick is – min er med valnødder, mmmhhhhh.

Vi går videre.

I seng ved 23-tiden.

Lørdag

Op ved 7-tiden.

Vi spiser morgenmad. Den er forudbestilt dagen før: Vi har udfyldt en liste over, hvad vi gerne vil have. Værten  beklager, at det på grund af coronavirus ikke er muligt at stille noget frem. Der er bestilling og levering direkte på bordet.
Det fungerer fint – det er ikke fantastisk morgenmad som der står i tidligere anmeldelser – men ganske udmærket morgenmad med helt friskpresset æble-gulerodsjuice. Lækkert.

Vi arbejder til middagstid. Jeg sidder ude på terrassen i 28-30 graders varme. Det er uvirkeligt.
Udsigten ud over de grønne bakkeskråninger er meget, meget afstressendeog behagelige.

Så går vi hen og spiser frokost på en restaurant nær kirken. Det er cirka 30 grader så vi sidder igen udenfor på terrassen. Henrik får wienerschnitzel, jeg får en bauern salat, en kæmpe portion grøn salat.

Vi går rundt og fotograferer byen som virkelig er helt ubeskrivelig. Der er nu cirka 35 grader i solen, så vi køber to gange italiensk is, jeg får nogle af mine favoritter: Vanille, hasselnød og en malaga (rom-rosin).
Vi går op og går rundt på en trægang på bymuren, så vi ser byen lidt fra oven.

Vi går og går fra bygning til bygning og op på en nysektion af bymuren. Vildt. Så er det ved at blive sent og vi skal have noget at spise.
Vi har set masser af restauranter undervejs, men nu kan vi pludselig kun finde biergarten’er med masser af bratwurst og schnitzel, ikke lige min kop te. Men til sidst går vi ind i Gartenpalais. Alt er optaget i haven, men vi sidder lige i døråbningen, så det går. Der er desværre også kun tyske lokale specialiteter på kortet, så jeg vælger en Bunter salat, en almindelig grøn salat med ekstra tomat.

Så hjem ved 22-tiden og direkte i seng.

Søndag

Det bliver en travl dag!

Jeg står op  04:50. Går i bad.

Klokken 05:52 går vi tur, mens solen står op.
Vi ser den nu ikke fordi der er let overskyet.

Vi går igennem byen, fotograferer torvet, rådhuset og byens største seværdighed Plönlein, en V forgrening med to byporte.

Navnet Plönlein kan henvise til det gule træhus ved indgangen til Spital-kvarteret; det lille skæve hus ligger i centrum af Plönlein, der kan oversættes faktisk som “lille torv ved en fontæne; så Plönlein inkluderer også springvandet foran det lille bindingsværkshus foran de to tårne ​​i den gamle bymur: Til venstre Siebersturm, der fører til Spital kvarteret , til højre tårnet til Kobolzeller Tor fra 1360, der åbner mod Tauber-dalen.

Så går vi igennem den nederste port ud af byen og ned til Dobbelbrücke en speciel bro, som også er seværdig. Derfra går vi udenfor bymuren rundt om byen op og tilbage til hotellet og morgenmaden, der er som i går.

Vi pakker på 10 minutter, tjekker ud og kører af sted ved 9-tiden. Nu går turen nordøst til Quedlingburg. Det var meningen, at vi skulle overnatte i denne by, men jeg valgte to nætter i Rothenburg i stedet.

Ved 13-tiden lander vi i Quedlingburg. Det er også en UNESCO verdensarvsby: En borg på toppen og mange middelalderhuse. Tilsyneladende næsten lige så mange som i R odT, men lidt mere spredt ud og enkelte nyere bygninger imellem. Ikke helt så “gennemført”, men også en meget seværdig by.

Grunden til at vi er netop der, er at vi på TV2 GO så Lykke Friis – EU (og Tyskland) ekspert – give tips til spændende byer i Tyskland og Quedlingburg var en af dem. Vi har været i over 25 tyske byer, men ikke den, så nu skulle det være – og vi blev ikke skuffede. Selvom vejret var virkelig dårligt … regnvejr al den tid vi var der.

Desværre begynder det at regne og tordne lige som vi kommer ind i byen. Vi går ind i den første og bedste cafe og spiser et par panini – det eneste på kortet ud over kager – i ly for regnen.

Det bliver ved med at regne, så vi går ud fotograferer alligevel. Det gør vi indtil 15:45, hvor vi kører videre nordpå mod Hamburg.

Køreturen går nogenlunde … indtil vi drejer ind på A7 … stau, hvor vi sidder helt stille. Æv, nu gik det lige så godt. Det fortsætter. Der er stau, stau, stau. Vi skulle ankomme ved 18-tiden. Vi ruller ind i hotellets p-kælder klokken ca. 20:00.

Hurtig indtjekning, tøjskift og af sted for at møde en ven.
Vi tror, at vi skal spise i Die Bank. Men ikke denne gang. Lukket om søndagen.
Vi går videre og spiser et nyt sted. Hotel Tortue med en gårdhave med to restauranter: Et brasserie med fransk inspireret menu og en asiatisk restaurant med spændende retter. Vi vælger den sidste. Skøn mad, men moderat service. Venlig, men lidt langsom.

Klokken 22:00 går vi tilbage til hotellet og direkte i seng.

Vi har set en del i dag (i løbet af ugen).

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Styrketræningsprogram: Har du det hele med?