Strækøvelser: Allround stræk til hverdagsmotion

Ugen der gik 30 2020: Fra AAR til B på smuttur

Af Marina Aagaard, MFT

Sidste uge i industriferien (28, 29, 30), for dem der holder det.
Næsten alle vores venner er blevet i Danmark og ferierer her.
Vi kommer også lidt rundt i landet, delvist job, delvist hygge.
I slutningen af ugen også en tur syd for grænsen …

Ugen der gik 30 2020

Personlig træning, holdtræning og selvtræning og biltur. Dejligt!

Mandag

Op ved 6-tiden. Til Aarhus.
Personlig træning i det fri. Højt solskin.
Alle tiders.

Hjem. Jeg læser og skriver.

Eftermiddag:

Til Aarhus, fitness 1.
Vikar i yoga 17-18.
Det er dejligt.

Hjem. Jeg henter en Ild.pizza med til Henrik og spiser selv tun, tomat og hytteost.

3 min. AiroFit åndedrætstræning Vital Lung Capacity.

I seng ved 23-tiden.

Tirsdag

Op ved 6-tiden.

Jeg læser og svarer på mails.

Til foreningsfitnesscenteret:
40 minutter på trappemaskinen.
10 min. opv. level 17. 20 min. interval. 17/21, 10 dobb.trin. 15.

Hjemme.

DHL kommer med en pakke. Det var hurtigt. Uret jeg for nylig bestilte på nettet, er kommet. Så langt så godt. På diverse fora kan man læse mange historier om varer, der ikke dukker op, så jeg var spændt. Jeg kigger, men pakker ikke uret ud endnu. Jeg har ventet længe (i årevis siden jeg så det i Firenze i 2014), så jeg kan godt vente lidt endnu.

Træning i kælderen.

3 x 10 squat. 3 x 10 lunges.

Vi spiser laks med ris og bønner. Guf.

Gåtur med Rex.

3 min. AiroFit åndedrætstræning Vital Lung Capacity.

I seng klokken 22:00.

Onsdag

Den amerikanske udenrigsminister er i Danmark for at snakke med Mette og Jeppe om Arktis (Grønland), Kina og corona. Samme nyhed dagen igennem og “Danmark er USA’s bedste ven” forlyder det.

Op ved 5-tiden.

Kører til Aarhus. Personlig træning i det fri.
Igen fantastisk vejr. Solskin og blå himmel.
Så er der noget ved det.

Til Fitness 1.

Underviser i Dance.
Fuldt hold igen og god stemning.

Fra 10-11 selvtræner:

3 x 10 hængende benløft, reduceret udgave.
3 x 10 box jump, 3 x 10 box hop, 3 x 10 step up.
3 x 10 push-ups
Hænger 30 sek. omvendt i ringene (første gang siden genåbning).

Personlig træning med VIP klienter: Mor og far.
Cirka en times let træning (opstart) i maskiner.
1/2 minutters planke sammen.

Til Aarhus. Jeg skal til urmageren og have ordnet urrem og verificeret uret. Just in case.

Kommer forbi Magasin, kigger ind for at se om de har en vest (en rigtig herre-vest), men må gå med uforrettet sag. Jeg bliver henvist til Paustian. En overraskelse.

Jeg troede, at Paustian forhandlede møbler, men her er blomster, indbo og tøj.

Men desværre ingen veste, så jeg burde gå – er absolut ikke shopaholic – men der er udsalg, 50 % rabat, og der er en Karl Lagerfeld jakke med lynlås. Den er god som arbejdstøj (ikke træning, men foredrag). Så hjem inden jeg ser mere.

Gåtur med Rex.

Henrik er ude, så jeg spiser bare peberfrugt, hytteost, banan og hvad jeg ellers lige kan finde. Jeg ville have lavet pasta, men gasflasken er tom og den vil jeg ikke bakse med, så …

Jeg rydder op og pakker …

3 min. AiroFit åndedrætstræning Vital Lung Capacity.

Først en lungetest. O.k. power, noget bedre volumen end sidst.

I seng ved 23-tiden.

Torsdag

Op ved 7-tiden.

Jeg går med Rex på golfbanen, så tager Henrik til møde i Skanderborg.
Rex er med i bilen; en samarbejdspartner vil gerne passe Rex et par dage.
Det er ferie-højsæson og vi er som vanligt sent ude med at finde på noget …
Hundepensionen er booket i næste uge (et år i forvejen), og ekstra dage var ikke mulige.

Vi træner i foreningsfitnesscenteret:

4 x 8 frivend modificeret. Så kettlebell træning:

8 TGU, 3 x 16 back lunge, 3 x 16 en-arms swing, 3 x 10 goblet squat

1 x 10 roll-to-stand.

3 min. AiroFit åndedrætstræning Vital Lung Capacity.

Sen gåtur med Rex på golfbanen.

I seng ved 22-tiden.

Fredag

Op ved 6-tiden.

Vi arbejder.

Klokken 10:20 kører vi afsted.

Ved 16-tiden er vi i Berlin.

Vi tjekker ind på byens højeste hotel. Med en fin udsigt fra 33. etage.

Vi går en tur i byen blandt andet til museumsøen, hvor der er flotte gamle og nye museer. Men der tegner sig et billede. Berlin bruger åbenbart corona-tiden til at ‘shine’ byen op. Et meget stort antal af byens tårne og bygninger er indhyldet i bygge-afdækning … også domkirken. Hmmm. Ikke så fotogent.

Spiser hos Shan Rahimkhan, Shan’s Kitchen.

Henrik bestiller Prosecco. Og:
Nan – “kald det ikke pizza” – persisk brød med laks og avocado.

Som hovedret: Henrik får øko tatar og jeg får øko laks med en fuglerede af ‘pommes frites pasta’. Anderledes og godt. Dertil rødvin og hvidvin.
Til dessert vanilleis med bær.

Vi går tilbage til hotellet.

Jeg glemmer åndedrætstræning og ‘serum’.

Lørdag

Op ved 7-tiden.

Vi spiser morgenmad. Hotellet har efter sigende “Berlins bedste morgenmad”. Det tror jeg på – altså i ikke-corona-tider. I dag er der ingen weekendbrunch:
Vi krydser af på en seddel og der kommer en meget ordinær grænsende til kedelig morgenmad. Et fint æg, men ellers ikke noget at råbe hurra for.

Vi arbejder lidt.

Så går Henrik på fotosafari, mens jeg tager fem ture på trappen.
5 x 570. Så op og tage et kig på tagterrassen.
Derefter i fitnesscenteret. 3 x 10 push press, 3 x 10 unilateral cable row, 3 x 10 unilateral cable chest press. Derefter i saunaen. Den ene er lunken (som de har oplyst), mens den anden er brændende varm fint nok.

Da jeg kommer op, finder jeg ud af at vi skal være til middag hos en vens ven lige om lidt. Jeg gør mig klar og vi kører ud forbi Tempelhof.
Et kvarter med lave boligblokke. Det ser ret almindeligt ud. Indtil vi kommer ind og op:

En 180 kvm. lejlighed med spændende indretning og en kæmpe tagterrasse med udsigt til et grønt område. Efter lyserød champagne nyder vi et kæmpe iransk måltid med alt hvad hjertet kan begære. Derefter chokolade, pistacie chokolade, is og drinks. Mmmmmmhhhhhhh.

Ved 23-tiden tager vi tilbage.

Jeg husker 3 min. AiroFit åndedrætstræning Vital Lung Capacity.
Men igen bryder programmet sammen lige inden jeg får data. Øv.

I seng ved midnat.

Søndag

Op ved 7-tiden.

Vi har afbestilt morgenmaden og går i stedet på fotosafari. Tidligt om morgenen er der ikke ret mange på gaden og lyset er fænomenalt. Efter et par timer gør vi pause på Café Einstein, hvor vi spiser morgenmad.
Henrik spiser en Bauern frühstück og jeg vælger en kleine Einstein frühstück … med en mandelcroissant til (man skal ikke købe ind, når man er sulten!).

Vi går forbi det jødiske mindesmonument. Et genialt og imponerende værk, men forstemmende. Hver gang.

På vejen tilbage ser vi en udstilling – gratis – på Galerie Palais Populaire med Christo and Jeanne-Claude. Vi går ind, fordi jeg ser, at der er en foto-udstilling samtidig med. For hvem er egentlig Christo and Jeanne-Claude.

Vi ser fotoudstillingen. Fantastisk. Det samme er hovedudstillingen. For straks, da vi kommer ind og ser fotos, er jeg klar over, hvad det drejer sig om. Et par af århundredets største kunstnere – med de største kunstværker.
De to kunstnere har pakket bygninger ind, indrammet en ø og overdækket en flod. Super kunstværker. Sikken et held, at vi kom forbi.

Så går vi til Check-point Charlie. Fotograferer der.

Så til VW brand butikken, hvor vi ser super – el – biler …

Så går vi tilbage til hotellet og hviler (arbejder) kortvarigt.

Så kører vi til Olympia Stadion, hvor vi fotograferer.
Det er vildt underligt. En ‘main attraction’ og bortset fra os er der kun 4-6 andre. Et kæmpe stadion og ingen mennesker – i højsæsonen …

Derfra kører vi til Teufelberg. Et ‘hemmeligt’ sted i Berlin. En tidligere amerikansk aflytningsbase. Nu gennem mange år i stedet et hangout for graffitikunstnere. For 5 Euro kommer man ind og kan gå rundt.
En kæmpe oplevelse, når man som jeg er vild med graffiti og street art.

Vi er der ret længe og pludselig er klokken 19:30.
Vi kører ind i Centrum Berlin og parkerer ud for en italiensk restaurant Calice d’Oro, som Henrik opdagede i går. Vi får bord og bestiller straks.

Vi bestiller begge carpaccio med ruccola og grana – og til dessert tiramisu.
Til hovedret vælger Henrik filet (som tournedos) – den bedste han nogensinde har fået – og jeg vælger taglieri med trøffel, en ret der bliver tilberedt efter alle kunstens regler ved bordet – og smagener delikat.
Dertil får vi rødvin.
Et fantastisk måltid til under 500 kroner per person.

Vi tager til hotellet.

Op på 33. etage. Kortene virker ikke …
Vi har booket en ekstra nat og det var åbenbart ikke helt ligetil.
Jeg må ned og have kortene lavet om, venter 10 minutter – og så op igen.

Åndedrætstræningen svipser igen i dag. Det må blive i morgen tidlig.

I seng ved midnat.

Tyskland har meget at byde på – og Berlin er en fantastisk by.
Jeg har været her en del gange og hver gang er der noget nyt.
En super weekend.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Strækøvelser: Allround stræk til hverdagsmotion