Split, Kroatien: Eventyrlig by ved Adriaterhavet

Plitvice Lakes National Park, Kroatien: UNESCO søer

Af Marina Aagaard, MFT

Gråvejr og regnvejr i dag.
Tankerne tager på rejse …

For år tilbage var vi på familieferie nær Zadar i den nordlige del af Kroatien. Det var oplagt at besøge Nationalparken Plitvice Lakes, Nacionalni park Plitvička jezera på kroatisk. Et UNESCO verdensarvsområde, en frodig grøn park med grøn-blå søer og adskillige små vandfald.

Plitvice Lakes National Park Kroatien Marina Aagaard blog travel rejseMan kan se en del på en halv dag, noget mere på en hel dag og det er også muligt at bo i parkområdet og tilbringe et par dage der. Der er tre hoteller i parken og kiosker, hvor man kan købe drikkevarer og forskellige snacks og is.

Man kan komme til parken i bus. Vi kørte dertil i en lejet bil (ikke denne One Life Live It Landrover, men en almindelig lillebil), en 3-4 timers køretur fra Zadar.

Plitvice Lakes National Park

Nationalparken ligger i Lika-Senj amt (90 %) og Karlovac amt (10 %), Kroatien. Den dækker et areal på 296,85 km². Korana-broen er laveste sted i en højde af 367 m.o.h. og Seliški vrh bjergtoppen (Mala Kapela bjergkæden) er højeste punkt med 1279 m.o.h.

Nationalparken ligger i det bjergrige karstlandskab i det centrale Kroatien ved grænsen til Bosnien og Herzegovina. Den vigtige nord-syd-vej, der passerer gennem nationalparkområdet, forbinder det centrale Kroatien med kystregionen ved Adriaterhavet.

Karstlandskab, særpræget landskab dannet ved opløsning af kalkbjergarter i nedbørsrige områder. Opløsningen skyldes kuldioxidholdigt vand, der især angriber i kalkstenens revner og sprækker. Landskabstypen er navngivet efter området Karst på det nordvestlige Balkan (Den Store Danske).

Nationalparken åbnede d. 8. april 1949, en af ​​de ældste og største nationalparker i Kroatien, og kom på UNESCO’s verdensarvsliste i 1979.

Hvert år besøger over en million turister parken (1.367.304 i 2015). Indgangsprisen varierer, for tiden omkring 34 Euro pr. voksen per dag om sommeren (2018). Prisen omfatter sejlads på søerne.

Parken er åben 365 dage om året fra 7:00 til 20:00.

Søer i flere nuancer

Nationalparken er verdensberømt for sine søer der er forbundet med vandfald. Søerne er kendt for deres karakteristiske farver, der spænder fra azurblå, smaragdgrøn og grøn til grå eller blå. Farverne ændres konstant afhængigt af mængden af ​​mineraler eller organismer i vandet og sollysets vinkel (wikipedia).

Man går rundt over og mellem søerne på træbroer. En skøn fornemmelse.

Seksten søer kan ses fra overfladen. Disse søer er et resultat af sammenløbet af flere små floder og underjordiske karstfloder. Det samlede vandareal er ca. 2 km2. De to største søer, Prošćansko jezero og Kozjak, dækker ca. 80 procent af den samlede vandflade. De to søer har også den største vanddybde på henholdsvis 37 og 47 meter.

Søerne er alle sammen forbundet og følger vandstrømmen. De adskilles af naturlige dæmninger af travertin, som aflejres ved hjælp af mos, alger og bakterier. Disse travertinbarrierer vokser med en hastighed på ca. 1 cm per år.

De 16 søer adskilles i en øvre og nedre del dannet ved afløb fra bjergene. Der er et fald fra en højde på 636 til 503 m over en afstand på ca. 8 kilometer i syd-nord retning.

Der er også huler og underjordiske floder (ikke fuldt udforskede og ikke tilgængelige for publikum).

   Søernes vand er krystalklart, men der har være badning forbudt siden 2006, så pak bare badetøjet væk. Bær til gengæld let og køligt sommertøj, solhat og solbriller om sommeren – og eventuelt overtrækstrøje, hvis du vil ind i den lille (tilgængelige) hule.

Vandfald en masse

Der er en hel serie af små vandfald, der er utroligt smukke. I den nederste del af parken er der “Det store vandfald”. Det er ikke et kæmpevandfald, men smukt og det største i nationalparken.

      

Det Store Vandfald

En attraktion og der mange turister, der flokkes om at blive fotograferet foran det (jeg tabte kampen om pladsen på toppen … eller rettere tålmodigheden slap op).

Hvis du vil have ro og uforstyrrede naturbilleder, skal du tage til parken tidligt om morgenen og skynde dig hen til det store vandfald og dernæst søge opad til Veliki Slap for at fotografere søerne oppefra.

            Den flotteste udsigt, som ses på de fleste fotos, får man ved Veliki Slap.

Følg denne rute:

  • Gå forbi det Store Vandfald.
  • Gå op ad trappen ved højre side af vandfaldet.
  • Ved toppen af ​​trappen, gå til højre.
  • Følg vejen i ca. 5 minutter, indtil du kommer til en asfaltvej.
  • Gå til højre og gå lige ud i et par minutter, indtil du passerer en træbro
  • Lige efter broen, gå til højre. Følg stien et par minutter.
  • Nu ankommer du til et udsigtspunkt, hvor du har en optimal udsigt og fotomulighed.

Plitvice Lakes Nationalparken blev internationalt kendt i 1960’erne og 1970’erne gennem flere vestlige filmproduktioner af Karl May-romaner. Der er filmet mange scener ved søerne og vandfaldene.

En absolut anbefalet seværdighed. Der er ikke tale om kæmpevandfald, men de mange små fald og søernes farve er fortryllende.

Læs mere:

Nationalpark Plitvicka Jezera

Wikipedia: Plitvice 

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Split, Kroatien: Eventyrlig by ved Adriaterhavet