Mig og mit profilfoto: Der var engang … et foto

Af Marina Aagaard, MFT

Sidste år holdt jeg foredrag for en global it-virksomhed i København.
Jeg blev modtaget i receptionen med et entusiastisk: “Du ligner præcist dit foto”.
Omtalte foto var mit enlige profilfoto fra Athenas foredragsholder hjemmesiden.

Mit smil kunne næsten ikke blive større, mundvigene trak helt op til ørerne! En overstrømmende positiv modtagelse og jeg var lettet, fordi allerede på daværende tidspunkt nagede det mig, at jeg ikke har et nyere foto. Når andre skal genkende én i en reception eller forsamling, er det smartest at profilfoto ligner bare lidt … eller måske kan jeg prøve med en rød rose i hånden?

Profilfoto

Det er slendrian, når man som foredragsholder ikke har et helt opdateret foto. Jeg ved det.

Men der er flere årsager til, at jeg har brugt samme foto i alle sammenhænge igennem cirka 6-7 år. Ikke bare af den indlysende grund, at jeg på dette halvgamle portræt har færre rynker og grå hår. Begge dele er på det seneste øget nærmest eksponentielt – i en helt urimelig grad – på grund af en lang periode med sorg over sygdom og dødsfald blandt familie og venner.

Årsag # 3

Det er et teknisk ret godt foto. I betragtning af at det er taget i min kælder uden professionelt lys og uden forberedelse og styling. Det er ikke taget af en fotograf, men af en ven, der kiggede ind, netop som jeg kom ind ad døren efter en lang togtur fra København.

Årsag # 2

Det er et portrætmæssigt heldigt, naturligt, foto (blev bl.a. brugt i nedenstående fagblad helt uden faglig grund). Jeg er helt afslappet. I 116 ud af 117 skud ser jeg meget anstrengt ud, fordi jeg 1) dybest set ikke er supervild med at blive fotograferet – selvom jeg med tiden har fundet ud af, at det egentlig er dejligt at have enkelte fotos, hvor man selv er med på fx feriebilledet, så det ikke ligner et tilfældigt et fra en turistbrochure – og 2) slapper bedst af bagved linsen.

Årsag # 1

Det har været et kært minde om selvsamme fotograferende ven, en på alle måder fantastisk, top fit, dygtig og næstekærlig person, der på grund af sygdom valgte at forlade os alle alt for tidligt.

En dag for ikke så længe siden blev jeg vækket af min døs.

En ny ven spurgte om han skulle tagge mig personligt eller min side, fordi “man kan jo ikke se forskel, fordi der er samme foto på begge fb sider” …

Hmmm.

Den dag skiftede jeg det nævnte foto på facebook, på den personlige side og min sunde side. Erstatningerne er ikke de mest optimale som profilfotos og heller ikke taget i år, men er de mest acceptable, jeg lige kunne finde … taget af min husfotograf Henrik Elstrup.

Jeg er stadig ved at mande mig op til at få taget et nyt ‘rigtigt’ profilfoto som for over 10 år tilbage, da fotograf Leif Nygaard stod for mine portrætbilleder til artikler og foredragsprofiler; han fik lokket tandsmil ud af mig?