Motivation: Citat: Se dig ikke tilbage, bortset fra ...

Sommerferie: Bare Danmark i år? #baredanmark

Af Marina Aagaard, MFT

Det har jeg heldigvis aldrig sagt (tror jeg):
“I år skal vi bare være i Danmark”.

Sommerferie i … bare Danmark

Danmarksferie har jeg aldrig dis’et:
Jeg er meget tit på ferie i Danmark.
Eller rettere: Jeg er tit på tur i Danmark.
Både i hverdagen, weekender og i ferierne.

I øjeblikket, sommer 2020, kører der en kæmpe kampagne i medierne: “Meget mere end bare Danmark”, der har til formål at øge rejselysten i Danmark og inspirere til nye oplevelser. VisitDenmark med flere står bag kampagnen, der fortæller at:

“Vi danskere bruger sjældent store ord, når det handler om at holde ferie i Danmark – og det er en skam. For der er masser at være stolt af og masser at rejse efter: Fra dybe skove til uendelige sandstrande. Fra underjordiske museer til vidunderlige udsigter. Fra prisvindende restauranter til autentiske købstæder.”

Og det er sandt. Jeg har utallige fantastiske (mini) ferieminder.
I år skal vi til Lolland og Sydsjælland – og forhåbentlig Langeland.
En næsten nabo, som ellers dyrker eksotiske rejser, skal Fyn rundt; jeg får lyst til samme tur.
Andre venner tager til vestkysten igen, igen, igen; nu får jeg lyst til en weekendtur til Vesterhavet.


Vil du have ny inspiration, så følg link nederst til megetmereendbare.dk.
Vil du dele danske ferieminder, kan du deltage i #baredanmark konkurrencen:

For at deltage skal du poste et opslag på Instagram, der viser en oplevelse eller ferie i Danmark,
som du selv har været på, og huske at bruge hashtagget #baredanmark.

Det er gratis at deltage og du kan deltage, så mange gange du vil i hele konkurrenceperioden,
som løber fra den 29. maj 2020 og løber frem til den 1. juli 2020.

Rigtig god ferie.


Her er lidt Visit Djursland hjernevask:

Lige ved indgangen til Nationalpark Mols Bjerge:
Kalø Slotsruin, morgen, middag og aften.

Ruinen forholder sig ret roligt, men ellers er Djursland noget af det vildeste i Danmark:

Djurs Sommerland, Nordens største Sommerland, Fregatten Jylland, Kattegatcentret, Ree Park Safari, Glasmuseet Ebeltoft og Museerne på Gammel Estrup. Nationalpark Mols Bjerge samt 250 km kyststrækning med mange børnevenlige strande.

Læs mere:

megetmereendbare.dk

Ferie i Danmark

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation: Citat: Se dig ikke tilbage, bortset fra ...